Profile
Blog
Photos
Videos
1. DAG, SØNDAG 29. APRIL
Hold da op!!! Så kunne vi tydeligvis se, mærke og høre, at vi var kommet - Coast to Coast! Allerede da vi trådte ud af lufthavnen kunne vi mærke klima- og temparatur forskellene i San Francisco. Solen stod højt på himlen med en svag brisen sommetider. Ankommelsen (Kl. 11.30) til Holdiday Inn Hotel er tusind gange bedre og pænere end Gershwin - vi fik endda en King Size Bed! :D
Herefter udforskede vi området med en perfekt gåafstand ca. 200 meter til Fisherman's Wharf, som er hele San Francisco' hovedkerne, hvor alting foregår. For første gang fik vi frokost under en parasol med lækker solskin ved Restaurant Louis', hvor vi fik oplevelsen af den cubanske/italienske stil- og stemning, der danner sig på gaden med blomster, musik, mærkelige boder og butikker med smykker, tøj, souvenirs mv., motorcykler og gamle øser med nedrullede vinduer med høj musik og lyden af måger var tegnet på, at havet var lige ved siden af.
Aften foregik med et besøg hos Mexcican Grill, hvorefter vi gik en tur ned til stranden og langs ad en sti, der førte os til et højere punkt med endnu bedre udsigt over havet og Golden Gate Bridge. Denne udsigt er nok noget af det smukkeste vi har oplevet i vores liv!!! Det er ufatteligt smukt og fredeligt at betragte bølgerne, det store hav, bjergene i baggrunden med dis, solnedgangen, hvor vi svagt kan ane Golden Bridge - det skal opleves.
2. DAG, MANDAG 30. APRIL
Solskin igen! Utrolig så lille verden kan være! Vi stod og skulle have ordnet noget med udlejning af cykler til tirsdag, hvor en stemme pludselig sagde „Jette?", vi vendte os meget undrende om, og der - der stod Malinnie (kollega) fra PR Chokolade helt alene på cykelpladsen i solskin, sikke en sjov overraskelse!! Mmm, så var vi vidst kommet på en ægte American Diner; Johnny Rocket - jukeboxen spillede amerikanske road-trip sange, mens vi smæskede en lækker burger, chili cheese fries og sandwich i vores sultne maver. Herefter gik turen til Alcatraz - det mest berygtede fængsel! Oplevelsen bød på et skræmmende kig tilbage i fortiden på nogle af de mest berygtede forbrydere i historien samt vi kunne se fragmenter af deres flugtforsøg - en i det hele taget spændende oplevelse.
Aftensmaden bød på en lækker italiensk restaurant; Swiss Louis, hvor den stod på kylling og pasta. Sindsygt lækkert mad, og dejligt med noget andet end det sædvanlige.
Inden tilbagetrækningen til hotellet, gav vi søløverne et besøg på Pier 39, hvor de ligger og soler sig på deres flåder.
3. DAG, TIRSDAG 1. MAJ
Bike the Bridge!!! At se San Francisco på ryggen af en cykel gav en hel anden vinkel af byen og landskabet. Vi fik en rutevejledning med os, og så drog vi ud på vores cykeltur på vores Mountainbikes :) Wow! Det var en fantastisk oplevelse! Vi havde vejret med os, hvilket gjorde det endnu bedre. Turen var som sådan ikke slem, der var dog nogle få stejle bakker, der lige skulle bekæmpes, og her vidste vi i hvert fald at Tour De France ikke er vores karrierevej, men ellers gik det smurt hen over Golden Gate Bridge. Det var en vild sjov tanke, at nu havde vi altså været her og endda cyklet over den, så det kan vi tænke på næste gang vi ser broen i en film. Med vind i håret og solskin i hovedet var det en sindsyg flot udsigt fra broen udover havet, hvor der var en del sejlbåde, Alcatraz, San Francisco og bjergene der kunne anes i det fjerne. Kysten på den modsatte side var et helt andet klima, landskab og bygningsstruktur! Der var vindstille, solen bagte i nakken, frodige blomster og dufte og husene var meget fascinerende eftersom de var bygget op af bjergenes skråninger og mange af dem med udsigt og gågang lige ud til havet - lækkert sted at have hus - Velkommen til Sausalito :) Vi parkerede cyklerne ved færgen, og luntede ned af sidegaden for at finde et sted at få vores frokost. Vi endte med en lille hyggelig restaurant lige ud til havet, hvor vi kunne høre vandets gluggen og mågernes skrig - skøn oplevelse! Resten af dagen i byen forgik med solbadning og nydelsen af havet. 100 $ for cykling, er helt sikkert en oplevelse værd!!!
4. DAG, ONSDAG 2. MAJ
I dag var det første gang vi Skypede med vores dejlige familier hjemmefra Danmark - det var hyggeligt og dejligt at høre hvad de foretog sig.
Resten af dagen foregik på Union Square, hvilket er et fedt shopping-område. Om aften mødtes vi med Malinie på Hard Rock Cafe, hvor vi fik en lækker aftensmad og fik et par hyggelige timer til at gå der :)
5. DAG, TORSDAG 3. MAJ
Der skete ikke det vilde i dag eftersom vi var en dag for meget fremme i vores tidsplan, så dagen var bare ren afslapning i byen. Vi fik hentet vores bil ved Hertz, som blev en Toyota Camry, hvilket vi er tilfredse med. Nu kan vores Road Trip for alvor begynde!! :D Næste destination: Los Angeles ad Highway 101 :D
- comments