Profile
Blog
Photos
Videos
12/3) Osaka er Japans tredje største by, men seværdighed mæssigt er der knap så meget af, sammenlignet med Kyoto og Tokyo. Til gengæld kaldes byen for Japans mave, hvilket tydeligt viste sig, da vi så alverdens madboder og restauranter.
Vi startede dagen med, at skulle se Umeda Sky Building: en sci-fi agtig udgave af triumfbuen, som består af to høje tårne med en gangbro imellem sig.
Efter at have nydt synet af den lidt specielle - men alligevel flotte bygning, endte vi med at rende ind i en festival, hvor folk var ivrige efter at få os hen, for at se hvad de havde gang i. Festivalen var en mærkedag for det frygtelige jordskælv, som udløste nedsmeltningen af atomreaktoren i Fukushima.
De fejrede (lyder måske lidt mærkeligt at sige!) det med en masse boder, hvor man kunne købe forskellige ting, samt med forskellig underholdning på scener.
På den første scene stod der to højtråbende japanere i færd med noget komedie (tror vi). Vi anede ikke hvad de sagde, men de har den underligste form for humor, så vi ville nok ikke have forstået det, hvis det havde været på engelsk ;)
På en anden scene var der opvarmning til en wrestling kamp.
Senere blev vi mødt af fire japanere, som ville have os til at skrive noget, som de kunne hænge op på en væg. Vi forstod ikke rigtig hvad de præcist ville have os til, men på halvdårligt engelsk fik de fortalt, at det skulle være et symbolsk ord eller ønske.
Vi stod først og kiggede på alle de flotte sedler, som var skrevet med japanske tegn og tænkte, hvordan kan vi gøre det lige så pænt. Tilsidst greb Tina fyldepennen og skrev "Fred". De fattede selvfølgelig ikke en meter af ordets betydning, så de spurgte undrende, hvad vi mente med det. Da vi så fortalte dem, at det betyder peace, fik de julelys i øjnene og mente, at det var totalt sejt, hvilket vi morede os lidt over.
Vi har forlængst fundet ud af, at japanerne rigtig godt kan lide at gøre brug af Peace-tegnet :)
Efter denne lille oplevelse satte vi os for at se Ohatsu Tenjin Helligdommen. Et lille tempel der har den underligste placering; midt imellem skyskrabere og hovedvejen. På trods af omgivelserne er det et hyggeligt tempel, som blev bygget til ære for to ulykkelige elskende, som ikke måtte leve sammen. I stedet for at leve hver for sig begik de begge selvmord i 1703, så de kunne leve sammen for evigt i livet efter døden.
Til frokost fik vi smagt de berømte Okonomiyaki, som er en en tyk madpandekage med revet kål, æg og et udvalg af kød eller fisk. Okonomiyaki steges traditionelt på en varm stålplade ved bordet, hvilket desuden også var tilfældet på den restaurant vi spiste på - virkelig lækkert OG mættende :)
Med fyldte depoter gik vi videre for at se Osaka Castle og den tilhørende park.
Parken består af flere hundrede japanske kirsebærtræer, i gang med at springe ud - Tina var så besat, at hun overvejede at blive boende i denne park ;-D
Om aftenen var vi fast besluttet på, at skulle smage sushi. Endnu en ting som har hjemme i Osaka og derfor oplagt at smage her. Vi gik ud for at få noget running sushi, men da dette ikke kunne lade sig gøre, blev det til en ordentlig bestilling af diverse stykker sushi. På menukortet kunne vi ikke finde den berømte og berygtede fisk fugu (ballon fisk), som forårsager død hvis den ikke bliver parteret ordentligt.
Vi besluttede os for at spørge tjeneren, om de tilfældigvis skulle have denne fisk på menuen, hvorefter han trækker en skuffe under bordet ud og fisker et separat menukort op, kun med diverse former for fugu. Lidt bekymret over at menukortet var gemt så langt væk, vælger vi alligevel at bestille et stykke sushi hver med fugu.
Sushi i Japan er bare bedst!! meget mere er der faktisk ikke at sige til det og endnu engang blev vi ikke skuffet.
Efter at have nydt al den lækre sushi, gik turen forbi Dōtombori. Et meget livligt område med barer, restauranter og kæmpe 3D-skilte hele vejen ned langs gaderne.
Man taber hurtigt koncentrationen, da musikken fra de forskellige steder overlapper hinanden, samtidig med at blinkende 3D-skilte lyser og bevæger sig rundt omkring - mange indtryk på meget kort tid.
13/3) Vi valgte at tage en tur til Nara - en dejlig lille by med et væld af hjorte. Hovedattraktionen var absolut Tōdai-ji templet, som er et buddistisk tempel med Daibutsu (store Buddha) i midten. Denne 14,98 høje og 500 ton tunge Buddha med 50 cm store næsebor (for at sætte tingene lidt i perspektiv), er en af verdens største bronzefigurer af Buddha, bygget i en af verdens største træbygninger. Måske det syn i Japan som giver det største indtryk, da det er så overvældende stort.
Efter at have set denne fantastiske attraktion, gik vi rundt i den omkringliggende park, som består af masser af stier og templer. Hjortene som går rundt i parken er tamme og meget nærgående, i sær fordi de er vant til, at blive fodret med kiks af turister. Denne ide fik Tina også, så vi købte nogle kiks, som de lokale stod og solgte af samme grund. Tina havde måske ikke gennemtænkt situationen, for da hun modtog kiksene, stod der allerede 5 hjorte omkring hende. I stedet for at gå lidt væk fra dem, panikker hun og kaster kiksene rundt til de forskellige hjorte.
Men det er ikke det eneste de vil have! Når der ikke er mere mad, begynder de at nappe efter folks vejkort og tasker, så derefter stod vi med et halvt gennemgnasket kort :-)
Der er omkring 1200 hjorte i parken, som vader rundt på hovedvejene og inde i templerne. De blev i tiden for buddhisme betragtet som budbringer for guderne, og i dag har de status som nationalklenodie.
Turen i parken gik op til Kasuga Taisha, en shinto der har hundredevis af lanterner langs stien dertil og endnu flere i selve helligdommen.
Herefter gik turen tilbage til Osaka og igen ville vi prøve noget nyt at spise.
Vi havde hørt så meget godt om deres berømte kobekød, så det måtte vi bare prøve. Vi ledte ikke længe, før vi fandt en restaurant som solgte kobekød. Da vi kom ind, blev vi placeret ved et bord, som havde sin egen "stegeplade", hvilket ofte er kutyme i Japan. Denne gang fik vi også vores helt egen kok. En kok der ikke kunne det store engelsk, men stege kobekød det kunne han! En mere lækker bøf får du ikke, den smelter på ens tunge og smager fantastisk sødt. Vi var ikke i tvivl, det var helt sikkert alle pengene værd!
Kobekød dækker kun 0,06 % af landets oksekødsforbrug, hvilket forklarer de høje priser.
Efter dette helt igennem fortræffelige måltid, tog vi videre til en lille lokal pub, hvor vi fik snakket med nogle lokale og andre rejsende, indtil de tidlige morgentimer :)
- comments