Profile
Blog
Photos
Videos
Uha uha.. Vi er vist kommet en lille smule bagud her igen. Vi prøver at gøre op på det ved at fortælle alt hvad der er at fortælle om skønne El Nido. Vi ankom jo som sagt til Niels-Ole og en kold øl der var særlig tiltrængt. Bagefter gik vi en tur langs stranden og så solnedgangen inden vi tog en tricycle ned i byen. Vi må hellere huske at fortælle at en tricycle er en lille motorcykel med en forvokset sidevogn, hvor der kan sidde tre turister, men fem-seks filippiner.
Nede i selve byen El Nido fik vi os noget aftensmad nede på en restaurant der lå lige i vandkanten. Efter den omgang var vi blevet tørstige igen og fandt en skøn skøn reggaebar der også lå helt ud til vandkanten. Her var der fed livemusik og kolde øl. Da vi fik regningen sagde den én drink og 21 øl... Mhh, så var det nok på tide at komme hjem, for vi mente ihvertfald ikke at have drukket 21 øl!
Dagen efter tog vi ned til byen igen og gik os en tur rundt i de små super charmerende gader. Vi ville se om vi kunne finde et sted der var tættere på byen og en anden strand end der hvor vi boede som hed Corong Corong Beach og var cirka fem minutter fra selve El Nido og den store strand. Inden da fik vi frokost på en skøn cafe der hedder Art Cafe og ligger i midten af byen. I løbet af vores gåtur rendte vi ind i Niels-Ole på strand der lige som os plejede den smule tømmermænd vi måtte have givet os selv dagen før. Vi blev enige om at gå en tur sammen og bum. Så fandt vi da lige en ny bar. Denne gang en helt ny en som en svensker havde åbnet seks uger tidligere. Der endte vi med at hænge ud resten af dagen/aftenen.
Næste morgen kørte vi hen på det hotel som vi troede at der lå tættere på byen. Men det gjorde det så bare ikke! Tværtimod så lå der som det allersidste hotel overhovedet i hele området inden den store vej. Men hold nu op et fedt sted vi havde fundet der! Der var kun fire værelser, men de var super charmerende aller fire og lige ud til Corong Corong Beach, så vi lå om aftenen og hørte på bølgerne. Efter at være kommet på plads tog vi sammen med Niels en tricycle ned i byen og fandt noget frokost (på Art Cafe ) og planlagde resten af dagen. Vi havde nemlig bestemt os for at leje et par motorcykler og køre op til Nacpan Beach. Niels fik sig en scooter og vi hoppede på en motorcykel også kørte vi afsted. Det var en suuuuper fed tur der op af og de børn og voksne vi kørte forbi stod ude ved vejen/grusvejene og vinkede til os. Vi troede at El Nido var et uberørt sted, men slet ikke i forhold til turen op mod Nacpan Beach! Kun halvdelen af turen var på vej, resten grusvej. Til sidst må vi nok indrømme at det var lidt hårdt til måsen at sidde på en scooter/motorcykel i så lang tid, men da vi nåede frem var det bestemt det hele værd!
Nøj hvor var det smukt og næsten ingen mennesker! Stranden var helt fantastisk og bølgerne vilde og super sjove st hoppe rundt i.
Da vi nærmede os solnedgang begyndte vi at køre hjem, for vi skulle have tanket begge maskiner inden de skulle afleveres. På motorcyklen havde vi brugt cirka en tredjedel af benzinen, så vi fyldte den op for cirka seks kroner.. Det er svært at forestille så i forhold til danske priser.
Aftensmaden fik vi på svenskerens bar og der kom et par øl til efter maden. Eller rettere sagt, så kom der rigtig mange øl ned! Vi faldt i sammen med en ældre gut fra Australien, en irriterende gut fra Østrig, Michael fra Vester Hjermitslev, svenskeren selv og selvfølgelig Niels-Ole. Da klokken ramte seks, tog Janni fat om de to unge mænd og fik dem hjem i seng. Men da de begyndte at snakke om at morgenbade inden seng, gav Janni op og gik i seng!
Som de fleste nok kan regne ud, så gik d. 2. December meget stille og roligt og med en smule tømmermænd. Vi fik dog kæmpet os ned til svenskeren der passede godt på os og endda lod os ligge og småsove og spise i barens hyggekrog. Og endda nåede vi også helt ned på et af byens billetkontorer og fik der købt en billet til ø-hop dagen efter.
Så d. 3. December sejlede vi afsted med en flok andre turister ud og så nogle af de mest fantastiske små øer og forskellige strande. Vi var også inde i en grotte, hvor at de for tolv år siden fandt mennesker knogler, da mange fik øen igennem. De mener at knoglerne er fra flygtninge fra krigen der var taget ud på lige den ø for at gemme sig. Vi var også på Snake Island, som ikke har slanger på øen, men hvor navnet kommet efter øens form heldigvis! Men specielt Janni blev lidt bekymret efter at have oplevet Monkey Beach i Thailand...
Dagen efter var vejret ikke sådan helt vildt strand agtigt, men det gjorde ikke noget for vi havde lidt planlægning der skulle gøres. Vi tog det derfor stille og rolig og hang lidt ud på hotellet indtil at der kom strøm. Ja, det skal lige siges at i El Nido er der ikke strøm fra klokken seks og morgenen og til klokken to om eftermiddagen. Men vi fik købt busbillet fra El Nido til Puerto, flybillet fra Puerto til Manila og hotel i Manila fik vi også styr på. vi fik et sidste måltid på Art Cafe og fik også drukket de sidste øl på svensker baren inden vi dagen efter skulle hentes på hotellet og køres til Puerto Princesa igen.
El Nido er helt sikkert et af de allerskønneste steder vi har været. Byen virker fortsat så uberørt af turister, men samtidig er der en masse at lave og mange forskellige gode steder at spise. Så selvom at der ikke kan hæves penge, nettet er dårlig, værelserne er små og der ikke er elektricitet fra seks-to, så er det virkelig et skøøøøønt sted!
Vi blev kun halvanden time forsinket den næsten morgen, da selskabet valgte at lade være med at samle os op på hotellet som aftalt. Vi kom heldigvis med på næste afgang! Og nåede lige at få aftensmad i Puerto inden vores fly tog af sted mod Manila. I Manila var det bare direkte i en taxa og mod hotellet.
- comments