Profile
Blog
Photos
Videos
Hej jer derhjemme
Så blev det tid til at skrive om vores fantastiske vandretur i nationalparken Torres del Paine i Chile, det er svært helt at forklare det, tror aldrig vi har været på så smuk en vandretur før, men håber vores billeder kan hjælpe lidt på forståelsen.
Vi ankom til Puerto Natales i Chile en sen aften ved 22 tiden, efter en lang bustur fra Ushuaia, vi besluttede os hurtigt for at vi ville afsted allerede næste dag om eftermiddagen, for det var bare med at komme igang;-)
Så efter at have brugt det meste af næste dag på at købe mad og leje telt og andet grej, tog vi så bussen ud til Torres del paine, for at vandre den tur der bliver kaldt W'et (efter dens form). Desværre blev vi fanget i et voldsomt regnvejr, der gjorde at vi blev regnet inde på den første kampingplads i 24 timer, så vi endte med at fuldføre turen på 4 dage og ikke de fem vi havde planlagt til det ;-)
Det var desværre også her vi fandt ud af at vores lejede telt ikke var helt regntæt, men det gik, især fordi vi ikke senere fik lige så meget regn!
Så altså vores tur kom først rigtig til at starte efter de første 24 timer, hvor regnen endelig stillede af og vi kunne begive os op til den første lejrplads ved gletcher grey, en ca 4 timer vandretur fra vores udgangspunkt. Heroppe mødte vi et engelsk par vi havde taget bussen med fra Ushuaia, og er australsk par, vi skulle alle vandre W'et, så det endte hurtigt med at vi fulgtes, det blev til nogle utroligt sjove og flotte dage hvor vi fik set ikke mindre end fire forskellige gletchere en masse forskellige dyr bl.a. Kondorer og utallige bjerge og flotte landskaber, jeg vil undlade at skrive mere her, da vi syntes billederne forklarer det meget bedre;-)
Det er ihvertfald en tur vi varmt kan anbefale andre!
I dag er vi så ankommet til el calafate, hvor vi imorgen skal op og gå på moreno gletcheren, det glæder vi os helt vildt meget til!! Glædelig første december til jer alle hjemme i DK ;-)
- comments