Profile
Blog
Photos
Videos
Havde 4 fantastiske måneder i Whistler med massere af øl, sne og sjov. Mødte en masse dejlige mennesker som jeg bestemt skal holde kontakten med. Min tid i Whistler er en periode jeg aldrig vil glemme, men er nu klar til at komme syd på til sol, varme og nogle lækre strande.
Første stop i min rejse inden Mexico er Vancouver B.C.
Efter en vi havde pakket alle vores tasker, sørget for at vores skiudstyr kan blive sendt hjem, og en ordenlig omgang rengøring i lejligheden, var Simon, Inuk og jeg klar til at tage Greyhound bussen til Vancouver.
Vancouver er en fantastisk by med høje flotte skyskrabere, lange shoppe gader og fantastiske udsigter.
Byen er omgivet af snedækkede bjerge og fladt skinnende hav.
Det var overskyet det meste af tiden jeg var i Vancouver, men havde heldigvis også nogle dage, hvor solen skinnede og det var varmt.
I Vancouver så vi Granville Island, derefter gik vi langs stranden op til Stanley Park, som vi cyklede rundt om. Virkelig flotte omgivelser.
Om aftenen var vi i Rogers Arena for at se ishockey. Vancouver Canucks mod Colorado Avalanche. Det var en virkelig fed oplevelse. Der er enorm god stemning og alle er i godt humør. Det var virkelig sjovt.
Dagen efter bevægede vi os nord på til Capilano Suspension Bridge. En stor flot hængebro. Naturen i parken omkring hængebroen er flot, men meget opsat. Vi bevægede os derfor videre nord på til en flot dæmning.
Vi gik langs floden tilbage mod byen i den flotteste og frodigste regnskov. Det var en rigtig god tur.
Simon og Inuk rejste dagen efter videre på deres roadtrip gennem vest USA. Så jeg skulle have 5 dage mere i Vancouver før jeg kunne flyve videre til San Francisco. Heldigvis kom Kristina, en dansk pige jeg har mødt i Whistler, og besøgte mig i Vancouver i weekenden. Vi fik gået byen endnu mere igennem og shoppet en smule. Vi var også i et aquarium, hvor vi så delfiner, hajer, skildpadder, fritgående eksotiske fugle og andre sjove dyr. Havde en rigtig god uge i Vancouver, og følte til sidst, at jeg kendte byen udenad :-)
Næste stop, San Francisco!
- comments