Profile
Blog
Photos
Videos
24 Nov
Om formiddagen kørte vi i bus mod Hanoi.
På vejen holdte vi ind for at se en østersfarm, hvor de viste os hvordan de producerer perler via forskellige østers. En halskæde kostede 250.000 kr så jeg købte ingen souvenir her, men spændende at se produktionen.
Da vi ankom til Hanoi blev vi mødt af tæt trafik og utallige små forretninger i små gader. En typisk asiatisk storby som jeg havde forestillet mig. Vi boede i "old quarter" som havde rigtig meget sjæl. Små køkkener i gaderne, gamle bygninger og butikker med alt lige fra fugle til kopier af lego osv.
Om aftenen så vi et indendørs"Water Puppet Show". Et orkester spillede traditionel musik imens vietnams historie blev fortalt og vist gennem dukker, der blev styret i et stort vandbassin (førhen brugte man rismarkerne som scene). Fyrværkeri, vandkanoner og røg var med til at gøre oplevelsen mere levende og selvom der blev fortalt på vietnamesisk, var det en sjov oplevelse.
Efterfølgende så vi Ngoc Son templet, der lå midt ude i en sø og hvor der lever en 100 år gammel kæmpeskilpadde.
25 Nov
Tidligt om morgenen er Hanoi fuldstændig øde og kan slet ikke sammenlignes med gadebilledet om dagen. Det minder mest af alt om en spøgelsesby og det benytter indbyggerne sig af til at motionere nede ved søen. Vi ville selvfølgelig afprøve dette, så Kl 04:30 om morgenen tog 5 af os fra gruppen til morgen aurobik. Vi blev mødt af høj technomusik og 30 kvinder mellem 20-70 år, som var godt i gang med øvelserne. Vi stillede os diskret iblandt dem og gik i gang. Den ene øvelse var mere mærkelig end den anden og vi var flade af grin. Det fik os til at glemme, hvor trætte vi enlig var og det var en god måde at starte dagen på.
Efter morgenmad tog vi ud for at få en specialitet i Hanoi kaldet "egg coffee" som bl.a. er æg og sukker der bliver pisket sammen med kaffe. Det smagte overraskende godt!
Derefter tog vi på sight seeing på trods af styrtende regnvejr og så et fængsel lavet af franskmændene under kolonitiden , Ho Chi Minh museleum samt hans hus og palads.
Derudover er Hanoi en attraktion i sig selv med diverse mærkelige forretninger og bylivet generelt, så vi var fyldt godt op med oplevelser sidst på dagen.
Happy Days
Jacob
- comments