Profile
Blog
Photos
Videos
Turen fra Xiropigado til Olympia er kun på 170 km, men den tog ca. 5 timer, fordi vi kørte på små, snoede og stejle bjergveje hele vejen. Ingen af os har været helt bevidst om, hvor mange bjerge der egentlig er i Grækenland, for er ER mange. Bjergene her på Pellopones er under 2000 meter høje, så der er ikke tale om is på toppen - selvom vi kørte forbi skisportssteder. Turen var utrolig flot og igen helt anderledes, end hvad vi tidligere har set. Generelt har vi ikke set store landbrug. Vin'haver' og ikke vinmarker mange steder. Og også dyrkning af tobak til meget lokal brug. Og så så vi igen rismarker i en dal, hvor der var overrisling fra floden. Og så selvfølglig oliventæer. De er OVERALT. Lige nu høstes der abrikoser. Vi boede nær en central, hvor der blev afleveret mange-mange-mange abrikoser til videre distribution. Og så er der vandmeloner, der er større end en badebold. De bliver solgt fra ladet af en pick-up lastet med så mange meloner, at det er utroligt, at de ikke falder af. Sådanne biler har som regel en højttaler, så det lyder lidt om Hjem-is-bilen. På turen hertil så vi også en meget stor skildpadde, der gik over landevejen i bjergene. Se billeder af den - og vores oplevelser her - på bloggen under FOTOS.
Vi bor på et lille familieejet hotel i centrum af Olympia, hvor der kun er ca. 500 meter til det arkæologiske museum og til de antikke udgravninger. Olympia er det sted i Grækenland, der har flest turister næst efter Athen. Og vi skal da lige love for, at der kommer mange turistbusser. Museet og det antikke område åbner kl. 8 om morgenen. Og allerede da vi var var der kl. 08:30, var der mange, mange turister.
Det har været spændende at være her, hvor det hele startede med De Olympiske Lege. At læse og forstå, hvor utrolige disse lege har været, og hvad de har betydet for hele kulturen her.
I Olympia dyrkede man overguden Zeus, og derfor opkaldte man stedet efter gudernes bolig - Olymposbjerget. Til Zeus' ære blev her i 1200 år regelmæssigt afholdt olympiske lege. Den romerske kejser Theodoius' forbud mod at dyrke hedenske guder satte dog en stopper for dette, og de sidste lege blev afholdt i 393 e.Kr. Et voldsomt jordskælv ødelagde hele området i 500-tallet, hvor oversvømmelser og jordskred begravede ruinerne under et 5 - 7 meter tykt jordlag. Så der er mange, mange knækkede søjler her, Vibeke. Og de er KÆMPE-store.
I det antikke Olympia brændte den evige ild og i moderne tid bliver den olympiske ild tændt i Olympia i Hera-templet nogle måneder, før legene begynder. Den tændes af solen, ved at en fakkel bliver placeret i et parabolspejl, som samler og forstærker solstrålerne. Ilden blev indført til de moderne olympiske lege i 1928. Til OL i Amsterdam havde en arkitekt fået ideen om en ild, som skulle brænde i den tid, legene varede. Denne olympiske ild blev en succes og er siden blevet et fast indslag ved de olympiske lege. Stafetten stammer oprindelig fra de olympiske lege i Berlin i 1936, og blev indført af Carl Diem. Han var sportshistoriker og leder for den tyske, olympiske komité, og han ønskede at lave ekstra glamour til legene i Berlin. Tyskerne lod ilden blive tændt i Olympia og lavede så en stafet med mere end 3.000 løbere for at bringe ilden til Berlin. Dette blev en så stor succes, at det også er blevet et fast indslag ved legene.
I starten var De Olympiske Lege blot en lokal begivenhed, men fra 500-tallet f.Kr. udviklede det sig til at blive en græsk tradition. Mens legene stod på, herskede 'den olympiske fred', dvs at alle krige og stridigheder i det græske storrige blev indstillet. De Olympiske Lege var ikke kun en sportsbegivenhed, men også en religiøs begivenhed. Der kom mellem 15.000 og 20.000 deltagere. Selve sportskampene varede kun fire dage; på femtedagen blev sejrherrerne hyldet. Oprindelig drejede konkurrencerne sig kun om sprint over kort distance, men senere kom længere løb, boksning og femkamp (løb, brydning, længdespring, diskos- og spydkast). Alle deltgere var nøgne. Kvinder ingen adgang.
På femtedagen i de olympiske konkurrencer blev vinderne hyldet. At blive olympisk mester var en ære, der om muligt overgår nutidens guldvindere. Det var almindeligt, at vinderen i sin hjemby blev fritaget fra at betale skat eller blev tilbudt fri kost resten af livet.
Vi synes, det var særligt at stå på Stadion med løbebanen. Der kunne være 45.000 tilskuere. Engang var der en lang tunnel med buegang, som atleterne kom ind på stadion gennem. I dag er der kun en enkelt bue. Banen er 212,54 meter x 28,50 meter. Løbernes startsted med de rillede marmorsten ligger stadig parat til en olympisk spurt. Se en lille video fra Stadion, som vi har lagt på bloggen.
Tilskuerne var udelukkende mænd. Hvis kvinder og slaver ville se med, var de henvist til at sidde på skråningerne ved Kronoshøjen.
Det var kun mænd, der kunne deltage og de opholdt sig i Olympia en måned før legene for at træne. Dommerne overværede træningen - det var nemlig kun de bedste, der blev udtaget. For at deltage i legene skulle man aflægge ed om at overholde de olympiske regler.
Igen en stjerne-oplevelse på denne dejlige tur. Vi tænker særligt på alle vores sportsinteresserede venner og dem, der selv har deltaget i OL. En tur hertil kan anbefales.
Apropos det at være turist her. Så er det temmelig usædvanligt at møde turister, der rejser ligesom os. Og grækerne siger, at det er sjældent, at de møder danskere her - de kommer mest på charterferie til øerne.
Dagen i morgen er en særlig dag på vores tur. For da sætter vi næsen nordpå igen. Hidtil har vi kun kørt syd-syd-syd. Vi har kørt ca. 5.700 km og her fra Olympia og hjem på Borgmester Fischers Vej er der 2.856 km. Og da vi jo ikke kører den lige vej, så bliver turen hjemad noget længere. Vi har booked alle steder, vi skal bo indtil vi kommer hjem den 30. juli. Det sidste sted, vi har fået booked, er udenfor Salzburg. Lige i hjertet af The Sound of Music-land. Sjovt at sidde opslugt af at læse om Heidi-på-sæteren-land her i denne græske varme. Vi har noteret alle opholdsstederne på kortet på rejsebloggen, så nu kan I se hele rejen visualiseret på landkortet.
Næste sted bliver ikke noget 'must-see-sted' rent kulturelt. Alligevel glæder vi os til at opleve det, vi får at se på vejen, og hvordan næste bo-sted bliver. Også nysgerrig? Så læs med i næste udgave af rejssebloggen
- comments