Profile
Blog
Photos
Videos
Efter 13 timer i bumlebus gennem bjerge og andet spaendende natur, ankom vi endelig til Hampi by ved 05tiden om natten. Heldigvis fandt vi hurtigt nogle beachshacks at bo i. I loebet af koereturen i bjergene stoedte vi paa mange skraemmende oplevelser. Vi koerte blandt andet forbi en vaeltet lastbil med noedblus omkring og forvirrede indere. Crasher man der er der ingen Falck at ringe til og man er rimelig meget paa spanden. Det kunne ses i de forulykkedes oejne. Paa et tidspunkt stoppede vi en lille by i Karnataka, hvor det vi hurtigt fandt ud af at de lokale der vist ikke havde set hvide foer. Lidt ubehageligt at vaere lukket inde i en primitiv minibus i moerket, mens mange maend stilte sig og kiggede ind af ruderne. Paa restauranten hvor vi spiste aftensmad under koereturen, kom der flere lokale hen og ville have taget billede med os. Det var virkelig tydeligt at man i nogle af byerne, udelukkende er en hudfarve. En spoejs oplevelse. Jeg proevede de foerste timer af koereturen at sidde op, men min ryg klagede og jeg endte med at laegge mig ned i midtergangen, klemt inde mellem diverse tasker og saeder. Klaustrofobisk oplevelse, men jeg tror at jeg fik skaffet mig et par timers soevn paa den maade. Ganske rart. Kis' og mit vaelse var simpelthen i saa daarlig stand, men man kunne ikke vaere irriteret over det, da vaerelset ogsaa var saa soerens charmerende. Der var mug op og ned af vaeggene, toiletbraettet flaekket og air-condition propellen hang i en tynd ledning. Den kunne falde ned, naar som helst og cutte os op i 1000 stykker. D'et medvirkede ogsaa til at Kis desvaerre sov ret utrygt de naetter. Vores foerste chok fik vi, da vi laeste sedlen der hang paa vores doer. Der stod at man skulle blive inde efter moerkets frembrud, da byen der bliver lovloes.! Sedlen bedte os ogsaa om at gaa paa politistationen og kigge paa billederne over eftersoegte, saa vi kunne holde os fra dem. Det hele virekede som en scene taget ud fra en Lucky Luke film med sheriffen og Dalton-broedrene. De positive ting ved vaerelset var de skrigende pang-farver vaerelset var malet i. Sovevaerelset pink og orange, og badevaerelset blaat, groent og lilla. Saa fantastisk! Selve Hampi by er ganske smuk med hellige templer og vilde madstjaelende aber.
Yoga er blevet aflyst, da vores elskede yogalaere Arun Ji, er taget til Nord Indien for at besoege sin syge morfar. Rejsen tager 2 dage frem med tog og to tilbage, saa vi regner ikke med at se ham lige foreloebig. -Men det goer jo ogsaa at jeg har tid til at skrive lidt mere paa bloggen, da der foerst er morgenmad om 20 min.
Foerste dag i Hampi brugte vi paa at tage rundt og udforske byen paa egen haand. Gruppen havde aftalt at spise sammen paa restauranten lige ved siden af vores beachshacks, da vi stadig ikke var helt trygge ved byen efter moerkets frembrud. Kis, Nele, Amanda og jeg startede dagen med en dejlig omgang morgenmad paa samme restaurant, bestaaende af: pandekager med frugt, omelet med groentsager og friskpresset appelsinjuice. D'er erfarede vi ogsaa at man skal sige "without sugar", naar man bestiller sin juice, ellers smager det af koncentreret saftevand. Inderne kan godt lide at forstaerke alting. Farverne er skarpere her, maden er enten meget staerk eller forbandet soed (deres desserter er sindssyge!), deres musik er utrolig hoej og alt er bare forstaerket engang.
En anden ting, der er vigtig at vide om inderne er, at naar de nikker (som i ja), saa ryster de istedet paa hovedet. Det er saa forvirrende, da det er ens helt basale kropssprog, der pludselig misforstaars.
Efter morgenmaden drog vi ned af handelsgaden og videre ud til omraade, der mest af alt mindede om Tasmanien. Ikke at jeg nogensinde har vaeret i Tasmanien, men min forestilling om Tasmanien ser saadan ud. Der var toert med gigantiske klipper/sten der laa hulter til bulter, der var kaktuser og en virkelig bagende sol. Det mindede mig saadan om den der tegnmefilm med fugle, der siger Mip mip - wrouuumm!. Haaber folk forstaar :) I midten af alle klipperne laa et stort forladt tempel, som igen mindede mig om noget: King Louis' tempel i Junglebogen. Utrolig smukt og blev taget helt tailbage i tiden med flagermus inde i de moerke kamre og gekkoer udenpaa.
Ved 16tiden besluttede vi os for at tage en lille forretssnack paa en "restaurante" paa gaagaden. Man skal jo taenke udmattende meget over hvad man spiser her, men vi vurderede at det nok var sikkert at bestille groentsagssuppe og foraarsruller. Vi ventede i 40 min foer suppen kom. Foer vi maatte spise kom kokken ud og fjernede nogle sorte korn fra suppeskaalene med et forsigtigt "Pebber". Efter kiggede vi i suppen og opdagede at de sorte korn fandme var myre. Det endte med at vi sad helt maaloese og kiggede fortabt i suppen, hvor der vrimlede flere og flere myre frem jo mere vi roerte i den. Amanda fiskede en stor myre op paa sin ske og spurgte "tjeneren": "What is this?". Det resulterede i at hun saamaend bare fik en ny ske. Det var eddermame en maerkelig oplevelse, at kokken selv kommer og goer os opmaerksomme paa myrerne ved selv at fjerne de foerste 10.
Om aftenen tog vi paa den tidligere omtalte restaurante, hvor vi blev inviteret til datterens 10aarige foedelsdag dagen efter. Middagen var hyggelig, men pludelig gik al stroemmen. Vi fik sterinlys paa bordet og det gjorde det bare endnu mere hyggeligt at sidde og spise rooftop restauranten med udsigt udover nogle af templerne. Da vi slingrede os hjem gennem moerket blev vi moedt af en meget rolig stemning, og vi forstod det ikke helt. Ejeren af vores beachshacks forklarede os at hver dag mellem 8-9, 14-15 og 20-21, gaar stroemmen. Vi var derfor heller ikke noedt til at saette vaekkeur, da man automatisk vaagner badet i sved 8.15.
- comments