Profile
Blog
Photos
Videos
Hola skoenneste blog. Endelig dur Kilroys side igen og nu skal der opdateres. Virkelig meget er sket siden Quito. I Quito moedte jeg Habib, som jeg rejste sammen med i en uges tid. Vi tog til smukke Baños. En lille by omgivet af frodige bjerge, sprudlende vandfald, vulkanudsigt, rig mulighed for ekstremsportsudskejelser, dejlig rolig stemning, varme kilder og smukke smukke udsigter. Jeg forelskede mig fuldstaendigt i den by og endte med at holde juleaften paa vores hostels tagterrasse med hjemmelavet middag i selskab med nye venner fra USA og Tyskland. Om dagen havde vi riverraftet og faaet vidunderlig massage. Fra Baños tog vi mod Puyo, hvorfra vi tog paa junglevandring og kanotur. Nogle dage efter tog vi mod Riobamba, Alausi og Sibamba, men vendte konstant tilbage til Baños, da det sted havde vores hjerter. Da vi ikke kunne suge flere oplevelser ud af Baños, tog Habib og jeg, bussen mod Quito igen. Habib skulle med flyveren hjem til Tyskland og jeg tog en bus 8 timer til Ecuadors kyst: Canoa! Rejsen til Canoa var et mareridt, men stedet var derimod som en droem. Store havblaa boelger, en kaffebar med rigtig kaffe, palmetraer, soede folk og masser af sol. Her moedte jeg Arche, som jeg endte med at chille rundt med i et par dage. Han var en aegte naturdreng direkte fra Puyos regnskov, som havde tomlet sig til Canoa. Vi havde den dejligste nytaarsaften med baal paa stranden, reggaemusik og masser af Jugo Piña con coco. Dagen efter, da jeg mailede med mor, fandt jeg ud af at jeg var hoppet ind i det nye aar en dag for tidligt. Jeg havde i hoej grad slaaet min feriehjerne til! Det viste sig dog at vaere en god idé, for nytaarsaften, den rigtige nytaarsaften, laa jeg syg og svedende med feber paa mit vaerelse. Jeg vaagnede 5 min over 24 og kunne lige slaebe mig op paa tagterrassen for at se al fyrvaerkeriet over stranden. Efter Canoa tog jeg alene videre ned langs kysten og endte i Manta. Det er ikke en by jeg kan anbefale, at tage til. Byen var proppet af Ecuadorianske turister, skrald og glasskaar. Jeg havde indlogeret mig paa Hostal Astoria i byen Taquir-omraadet, som viste sig at vaere et super farligt omraade efter moerkets frembrud. Jeg tilbragte derfor mange timer paa mit lille vaerelse og saa snart solen stod op, pakkede jeg endnu engang min rygsaek og tog mod Puerto Lopez. Dejlige lille Puerto Lopez strandby. I bussen moedte jeg Renee, Jason og Maya, som alle var fra USA. De viste sig at vaere skoent selskab og jeg tilbragte 4 dage med dem paa det skoenneste chillede hostal Monte Libano. Her var den dejligste rolige atmosfaere med haengekoejer, boelgeskvulp, sandede taer, fiskemarked, fantastisk italiensk restaurant (Litlle Italy), bountystrand, kokosjuice og i Renees tilfaelde, desvaerre ogsaa en madforgiftning. Da hun laa i sengen og var syg, udforskede Jason, Maya og jeg Puerto LOpez strande og MOntañitas festlige gader. Da de tog videre mog Baños, tog jeg mod Montañita igen. Her havde jeg moedt nogle dejlige gadesaelgere, som jeg gerne ville haenge lidt med. Jeg pakkede en lille rygsaek og lod min store rygsaek vaere tilbage i sikre Puerto LOpez. I bussen moedte jeg Dr. Sloshower fra Canada, som jeg tilfaeldigt baade havde snakket med i Baños og Puerto Lopez. Vi fulgtes med to fyre fra USA, HUnter og Adam. Dem boede jeg et par dage med i Montañita, men mit Montañita-eventyr begyndte foerst for alvor, da jeg en aften moedte Jefferson. Han sad med en flok skoenne columbianere paa stranden og sang og spillede paa tromme. Han introducerede mig for Campingpladsen Los Tigrillos, som blev mit nye hjem. Her fik jeg mig et telt og en teltplads til 2,5 dollars. Alle der boede paa Los Tigrillos var gadesaelgere, gademusikere, gadekunstnere eller gadegoeglere. Det var det skoenneste selskab at leve i og jeg blev der i en lille uge. Her var der reggaefester paa stranden, Baal, goeglere, enorm strand, faelleskoekken, faellesjoint, faellestoilet og faellessang. Jefferson laerte mig at lave den simple udgave, af de armband, som han solgte i Montañitas stoevede gader om eftermiddagen. Vi tjente derfor til dagen og jeg kunne have blevet langt laengere, hvis det ikke var for Peru der lokkede i det fjerne. For to dage siden tog jeg saa den soergmodige afsked med Matias, Navidad, Alexis, Ronni, Randi og alle de andre smukke mennesker og begav mig med Jefferson mod Guayaquill. Da der ingen busser gik mod Peru den dag, koebte jeg en billet til Mancora i Peru til dagen efter og overnattede hos Jeffersons familie i det velhavende omraade af Guayaquill. Om aftenen viste Jefferson mig byen, jeg fik en skoen sludder med hans soede soster Karla og vi hoppede i poolen i hans baghave. Morgenen efter tog jeg afsked med Jefferson og tog mod Peru. 8 timer efter stod jeg i Mancora. En stoevede og mindre charmerende udgave af Montañita. En smuk pige kaldte mig hen til sig og som havde hun laest mine tanker, spurgte hun om jeg ledte efter campingpladsen. Jeg tog chancen og bor nu paa den skoenneste frodige palmebeklaedte campingplads i et lille roedt telt. Folk paa pladsen her er ogsaa goeglere og en tand aeldre end paa LosTigrillos. En smuk jonglerende mand ved navn Mika, og jeg, tager mod endnu en formentlig vidunderlig strand imorgen nat 8 timer herfra. Hvis det ikke var for pladsen paa Froebel-seminaret, saa forlaengede jeg denne rejse med min et halvt aar. Laenge leve det rejsende liv.. Ida Veda
- comments
søs Igen skøn læsning - man bliver hel varm :-) Knus Mor :-)
Søs Hurra for Frøbel :0) Knus Per og Mor :-)