Profile
Blog
Photos
Videos
Nyt på bloggen. Denne gang i omvendt kronologisk rækkefølge. Vi starter igår præcis een måned efter vores afrejse fra Hillerødgade.
19.08.10
sov på hver sit hostel. Mødtes i zagreb var på sightseeing, så katedralen og markedet. Drak øl foran rundt monument (aner selvfølgelig ikke hvad det var). Tog på lækkert og billigt hostel Nallo havde fundet. Spillede
bordtennis, hvor durum blev undervist. Drak øl og slibovic mens vi snakkede med en cool og flink polak og en nørdet schweizer. Lavede dødlækker cabonara og blev vækket mega tidligt af håndværkere!!
18.08.10
vågnede på en bjergskråning blandt kroatiske vinmarker for anden morgen i træk. Stod tidligt op og velemir (vinbonden) stak hovedet forbi og sagde farvel. Derefter cyklede vi mod zagreb gennem Ivanec som vi i to dage havde forsøgt at undgå! På vejen fandt vi en outlet store, hvornforskelligt nyt fodtøj blev erhvervet. Hen af eftermiddagen kom vi til zagreb, hvor vi tidligt på aftenen skildtes for at få noget tid for os selv.
17.08.10
Durum vækker, som aftalt, nallo kl lidt over seks for at vi kan være klar til kl syv hvor Velemir vil samle os op. Vi skal på vinbondearbejde og han skal vise os vejen til zAgreb over de høje bjerge som ellers skulle være umulige at køre over. Nallo er efter en hel del vino og gemist (blanding af vino og danskvand) ikke helt tilfreds og brokker sig højlydt. Kl syv dukker velemir op og vækker en noget forvirret nallo ved at sparke til hans telt! En vinbondes job bestod derefter i at tage ned på vi gården og drikke hjemmebrygget " brandy", en slags stærk slibovic som får gang i krop og hoved. To svits følges op af tre glas hjemmebrygget vino og så er kl otte og det er tid til arbejde! Nu ringer velemirs kone hvilket han ikke lige orker i sin morgenbrandert så han smækker på og siger til os: bau bau bau og vi er enige om at det er mandetid! Så kører vi hjem til velemir (der er ikke plads til konen som er kommet ud til vingården og hun må gå hjem) som viser hele sin frugtplantage, sine grise og hvordan man repeterer en traktor. Så er det tid til mere brandy, så vi ser hans datters hus som han er ved at bygge og der står selvfølgelig en brandy! Herefter kører han os til vores teltplads og kl 12 er vi klar til at cykle mod zagreb. Op gennem skoven ad en stejl grussti. De flinke vinbønder havde forklaret os ag vi skulle lige ud hele vejen og efter en times kørsel deler vejen sig i to. Vi tager den der går mest mod zagreb. Det ender med at vi kører op ad i flere timer og til tider må trække cyklerne når vejen bliver for stejl og hullet. På toppen af bjerget deler vjen sig igen i to og vi vælger igen efter bedste evne. Når der går en vej op må der jo også gå en ned på den anden side. Vi kører ned ad i en halv time til vi ikke kan komme længere og da kl er ved at være mange og vi er på vej ned i samme dal som vi kom fra beslutter vi os for at køre "hjem" til vinbønderne. En lang dag blev sluttet sf med at vi igen blev tilbudt vino, men vi valgte at køre til ivanec for at bestiLle en masse mad: tre hovedretter hver og vi var klar til at sove.
16.08.10
vi vågner op på parkeringspladsen bag den lækre vingår hvor vi spiste og drak vino dagen før. Herfra kørte vi til den nærmeste by for at finde morgenmad og den gård hvor de solgte den vin vi havde fået til sftensmaden aftenen forinden. Vi kom til en virkelig sød købmand hvor købte brød, juice og chokoladebarer og fik vores vandflasker fyldt op. Dernæst kørte vi hen og nallo købte to flasker dobro vino, som han med megen besvær fik læsset på cyklen. Herfra gik det sf landeveje mod Kroatien. Det er for kedligt så vi to en genvej ind igennem en hyggelig og lækker dal og grunden til att landevejen gik uden om fandt vi hurtigt ud af: stejle bjerge (bakker siger durum). Midt på dagen krydsede vi så den kroatiske grænse, hvor der for første gang var grænsevagter, som først på den slovenske side mente at vi skullee vise pas for at forlade Slovenien og dernæst to på den kroatiske side igen ville se vores pas. Det var første gang vi stødte på en tydlig grænse bestående wf en tyk flod. Ankomsten til kroaten blev fejret med to øl til ti penge stykket. Kroatien er et smukt land.
Nu gik turen direkte mod zagreb. Man kunne køre enten Øst eller vest for at komme uden om en lang bjergkæde. Vi valgte at køre stik Syd for at køre over bjergene. Det startede virkelig godt op igennem en smuk dal, hvor vi mødte en fantastisk sød dame, der kunne snakke en smule tysk og prøvede at forlare os med
ord og kort at man ikke kunne køre over bjergene. Vi skulle i stedet køre vest på mod ivanec som vi ellers havde droppet tidligere. Efter en lang snak besluttede vi os selvfølgelig for ikke at høre på
hende og køre videre mod toppen. Nu begyndte trætheden at melde sig hos durum, men nallo ville til toppen. Han fik med besvær slæbt durum til toppen, og vi slog lejr med en smuk og helt utrolig udsigt ud
over kroatien og dalen vi havde kørt op igennem fyldt med vinmarker. dette viste sig at være en virkelig god ide fra nallo for mens vi spiser vores aftensmad er der en lokal mand, der parkerer sin traktor og siger vino og alt muligt kroatisk. Vi pakker sammen følger efter ham, vi har jo lært at lokal vino er godt. Vi kan dog ikke finde ham, men støder ind i en anden lokal
bonde og siger vino? Det fattede han ikke helt men inviterede os til sidst på
et glas gemist. Han snakkede ikke to ord engelsk, hvilket ikke var noget problem da han havde en utømmelig kilde til vino! Efter at have "snakket" lidt med ham førte han os ind til sin nabo vinbonde, som også bød på vino og gemist. Her snakkede de masser af engelsk og tysk og vi brugte aftenen i fantstisk selvskab med hjemmebrygget vino, gemist og en masse flinke kroater, der bød på grill mad og lokal pølse. Aftenen sluttede med at kvinder og børn gik i seng og
mændene drak vino, snakkede fodbold og øl, sang nationalmelodier og nallo fik erhvervet sig en ny lækker t-shirt.
- comments