Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen!
Efter et mareridt af en faergeoverfart er vi nu ankommet til den lille oe Koh Tao. Troede, Galathea havde omvendt mig fra landkrabbe til soeulk, men nej! Baade Rose og jeg (og en del af vores medpassagerer) sad ligblege i ansigterne og kastede op paa den halvanden time lange tur over havet fra byen Chumphon, hvor vi var ankommet med tog kl. 4 om natten. Efter to overnatninger i tog uden bad (foerst Chiangmai-Bangkok og dernaest Bangkok-Chumphon) var jeg mere end parat til at springe i boelgerne ved en lille, laekker tropeoe. Det var med stor lettelse, at jeg satte foden paa landgangsbroen og lod soesygen lette fra kroppen.
Ventetiden i Bangkok i gaar (toget til Chumphon gik foerst om aftenen) fordrev vi med en biograftur, hvor vi saa en plat, amerikansk film - vi traengte til en omgang importeret, vestlig tomhed, hehe. Jeg var faldet i soevn til forfilmene og blev vaekket af Rose, der gjorde tegn til, at jeg skulle rejse mig. Hele salen havde simpelthen rejst sig paa ordre fra det hvide laerred, i respekt for den thailandske konge, hvis faderlige ansigt viste sig, efterfulgt af en lille propagandafilm om kongens store betydning for det Thailandske samfund.
I Thailand er der tre ting, man boer have respekt for: Kongen, Buddha og trafikken! Den hellige treenighed.
I Bangkok lagde Rose forresten foedder til et kvarters fiskespa, der bestaar i, at en skare smaa, glubske fisk nipper de doede hudceller af fusserne.
Vi moeder rigtig mange mennesker fra mange forskellige lande, saerligt paa togturene. Det er spaendende at hoere om andres oplevelser og skoent at faa tips om de omraader, man selv skal til at rejse ind i. Udover de utraenede backpackernovicer, som vi selv hoerer til, finder man garvede rejserotter, der synes at have udforsket alle Jordens afkroge. I dag snakkede jeg fx. med en tysk backpacker, der havde rejst rundt i Indien i maanedsvis og nu ville bruge et aar i Sydoestasien og senere maaske tage videre til Mellemamerika. Rodloesheden og eskapismen lyste ud af hans stenede, melankolske blik, mens han roeg den ene smoeg efter den anden. "India changes you forever" forklarede han. Det er noget, jeg har hoert foer. Tror nu, at stoffer og druk ogsaa var en del af forklaringen i hans tilfaelde.
Vi har en enkelt overnatning her paa Koh Tao, som ligger i Thailandbugten og er velsignet med mange kystnaere koralrev, hvilket goer den til et populaert dykkersted. Vi bor paa et lille resort ved vandet (vi har dog ikke havudsigt fra vaerelset), og jeg har lige vaeret ude at stikke taeerne i det klare, turkisblaa vand... ahhh! Tror, vi skal ud at snorkle snart.
I morgen sejler vi videre til nabooeen Koh Pha-Ngan - forhaabentlig med lidt mindre soegang;)
Mange knus og tanker fra den lille oehopperinde
- comments
Nené Lad mig her benytte lejligheden til at sende mine varmeste hilsener til søens folk. Rigtig god tur videre. Hold da op hvor I kommer omkring. Bliver I aldrig trætte? Her fik sneen comeback i går, og der ligger nu et fint, tykt hvidt lag igen. Uhhh, det er isbjørnekoldt. De bedste hilsener til jer fra Olav og Nené