Profile
Blog
Photos
Videos
Nu sker det næsten...
...Der er dælme ikke længe til afgang!
Sidste arbejdsdag i hjemmeplejen er for længst ovre, min lejlighed er blevet gjort grundigt rent, så den er klar til fremlejen, kufferten er næsten pakket (med meget møje og besvær), mens jeg stadig undrer mig over at jeg tidligere har pakket til et helt år uden problemer, men nu synes det er umuligt at pakke til et halvt!
Phew, mon ikke jeg har det hele - eller i hvert fald det vigtigste - eller bare nok til at kunne klare mig!
Rejsedagen i morgen er lang med start i (of course) Foldingbro, hvor den kære (Mercedes) Benzen kører til Fredericia. Herfra går toget mod Kastrup 07.33, hvor der forhåbelig (hvis skiftet på hovedbanegården forløber som planlagt) er ankomst 09.47 i perfekt timing til check in. Flyet afgår fra Kastrup 12.25, der er en enkelt mellemlanding i Toronto i fantastiske Canada inden målet nåes i San Francisco tirsdag 19.23 (hvilket dansk tid er sådan cirka 04.23)
Præcis hvordan og hvorledes tingene så kommer til at foregå er endnu uklart, men mon ikke vi på et tidspunkt ender på det hostel, vi har booket.
Status er i hvert fald lige nu at jeg vist hellere må få pakket færdig.... Vi ses over there! Eller vi ses bare til jul! :D
Forresten beklager billedet ikke helt er af Foldingbro, men Kilroy har desværre endnu ikke udvidet deres fotoalbum, så det også indeholder billeder af provinsen.... Altså...
- comments