Profile
Blog
Photos
Videos
Asien Tour 2014 Vietnam
Hoi An
Ankommet til Hoi An fra HCMC, denne gang med fly (vi fik nok af busture fra Ha Tien til HCMC)
Hoi An er lanternernes, skræddernes og krejlernes by, alt er til forhandling, og du kan være sikker på at du taber i dette spil.
Hoi An består af en gammel central bydel, som virkeligt er gammel nogle af husene går 800 år tilbage, og flere af husene er beboet af 6-8 generationer tilbage. Flere af disse huse er med en historie, og er åbne for besøgende, trods det at familierne lever og ånder, alt imens turister og nysgerrige som os, vader rundt i deres allerhelligste.
Vi har primært set den gamle bydel, vi bor 5 minutters gang fra det hele, og vi kommer ikke rundt i den øvrige del af Hoi An…
Den gamle bydel er bevaringsværdig, og du skal derfor købe billetter for at komme ind i området og ikke mindst for at kunne stikke snuden ind i husene, det koster ikke meget, og er pengene værd.
Hvis jeg skulle prøve at trække en sammenligning, ville det være at sammenligne den gamle bydel med Nyhavn, bare meget flottere, og uden kejper, og beværtninger. Men den har den der stemning, man kun finder ved at sidder ved vandet, omgivet af gamle huse, med alle deres historier, kringelkroge og spøgelser, det er altså fantastisk…
Det virker mærkværdigt, men den gamle bydel ligger ned til vandet, og hvert år i starten af oktober, oversvømmes hele bydelen, og vi snakker altså en stigning nok til at der skal sejles rundt i gaderne, (velsagtens 2 til 4 meter!) Men alle husene er bygget så tilstrækkeligt højt at beboerne kan trække op på førstesalen, indtil vandet igen falder. Man flytter simpelthen alle møbler, varer osv. Op gennem en luge i gulvet, så stueetagen bliver tømt før vandets fremmarch, en oversvømmelse varer typisk en lille uger, så har vandet trukket sig ud igen, og livet går videre.
Flere af husene har markeret årstal og vandhøjde på én af deres bærende bjælker, det er lidt vildt og meget overraskende.
Det har været sådan i århundreder, alle huse er bygget på sten eller marmor sokler, hvorpå store bjælker placeres for at bære selve huset, på den måde undgår man råd og svamp i de bærende bjælker.
Hoi An er berømt for sine skræddere, og der er livlig trafik i butikkerne, men der er mange og de kæmper alle om de samme godtroende turister. Men du kan få lavet noget fantastisk tøj, skræddersyet og tilpasset dig ned til mindste detalje. Janni har fået lavet nogle fantastiske kjoler i silke, selvfølgelig til en pris du aldrig ville kunne få i Danmark.
55 km fra Hoi An ligger et gammelt tempelkompleks (kaldet My Son, udtales Me Sun) som er nogle af resterne af Champa riget.
Champa riget eksisterede fra det 2 frem til det 15 århundrede, og var et hinduistisk rige der tilbad Shiva. Når man siger Shiva, siger man åbenbart også Linga og Yoni, Linga er penis og yoni er kvindens pendant J.
Vi deltog på en guided tur, med en guide med stramt ansigt og meget alvorlig, men da han skulle snakke om Linga og Yoni, knækkede han sammen af grin og lavede nærmest et standup show, inkluderende snak om hvad Linga og Yoni var, hvordan de benyttedes og hvad der kunne komme ud af hvad han kaldte "happy Hour" or 5 minutes of happines.
man skulle selvfølgelig have været der, men Janni og jeg var ikke de eneste der grinte og syntes at forvandlingen fra en stram tilbagetrukket asiat, til en standup komiker var forbløffende…
I dag er der kun omkring 100.000 mennesker der nedstammer fra Champa riget, de 80% er konverteret til Islamisme, mens de sidste 20% er buddhister. Altså kan vi konstatere at Shiva er en smule outdated?
Den primære grund til at landet ikke kunne fortsætte med at består, skal findes i at Champa folket ikke dyrkede jorden, som det sker i hele området nu, men var semipirater, så de levede af at overfalde handelsskibe som kom deres vej. Det faldt selvfølgelig Vietnameserne og Khmererne/Cambodianerne for brystet, så Champa lå i konstant krig med begge, hvilket måtte betyder undergang.
Om det er værd at tage ud og se templerne? Har du været i Angkor Wat, kunne man godt springe over, men hvor får man et Standupshow til 7 dollars?
Hoi An byder også på fantastisk mad, og i stort set alle prisklasser, vi har prøvet dem alle sammen og uanset hvad bliver du ikke skuffet. Jeg vil vove at påstå at jeg har fået noget nær det bedste indiske køkken på Ganesh (Ganesh er også en Shiva gud, han har en løves krop men en elefants hoved, han bringer/står for lykke og rigdom), spist lammeskank på den noget dyrere Green Mango, prøvet gadekøkkenet hvor du spiser for 5 kr.
De primære forskelle fra Thailand og Cambodia er umiddelbare, der er MEGET mere rent i Vietnam, folk er stadig søde, men lidt mere stolte. "Det handler om penge" holder også her, men du kan gå 100 meter uden at blive "overfaldet", med fraser som "Buy Somthiiiiingg…"det er ikke noget vi er vænnet til fra Thailand og Cambodia.
Hotellet vi bor på er 1 år gammelt, lækkert, centralt og personalet snakker forbavsende godt engelsk og er meget hjælpsomme. Navnet er VaiA Boutique Hotel, det nu ikke fordi der er meget butik over det, men hyggeligt er det…
Vækket af de døde! Hotellet ligger op til en af de større veje, ikke at det er et problem i "hverdagen" men her til morgen blev jeg vækket af høj Vietnamesisk musik, kl. 05.30 lettere irriteret, fordi nu vidste jeg at jeg ikke ville falde i søvn igen.
Netop nu kommer den samme musik, og det viser sig at være et optog, intet mindre, hvor der fortil går en række munke, i midten bæres en ret stor kiste, og bagefter kommer busser med deltagere i forskellige klædedragter. Ja og så skal vi ikke glemme musikken, den er der også…
Man må sige at de gør noget ud af begravelserne her i Vietnam, jeg talte 8 munke, og der var flere, og velsagtens 200+ personer der fulgte i "hælene" på kisten… Så har man også prøvet det! Altså at blive vækket af de døde…
Også i Hoi An kan man se den Franske Kolonitid, flere bygninger er typisk Fransk arkitektur, slidt af tidens og vandets "tand", men ikke desto mindre let genkendeligt Fransk.
Ved ankomsten til Hoi An fulgte også skyerne med, underligt nu har vi jo ligesom haft 40 dage med sol og mellem 25 og 34 grader! Nu må vi nøjes med 22-23 grader, og vader rundt i Vietnamesere OG (alt for mange) Kinesere, med dynejakker, handsker og støvler på… Mærkværdigt, sjovt og lidt at grine af.
Hoi An kan man sagtens bruge 1 uge på, den er hyggelig og har alt, syntes vi. Vi har haft 5 overnatninger, og kunne sagtens få tiden til at gå med yderligere et par dage.
Kineserne! Hold nu op der er mange, og vi som troede det ville være overstået efter det kinesiske nytår, ak nej! De er over det hele, råber op og er ikke det bedste bekendtskab. Men ok, de er jo pænt mange hjemme i Kina land, så der skal vel drysse lidt ud over grænserne…
Jeg kan dog allerede nu konstatere at hvis disse Kinesere er repræsentative for den Kinesiske befolkning, så nej tak…
I morgen går turen videre til historiske Hue, først med Taxi, dernæst tog og så bliver vi hentet af hotellet på stationen…
Vi er rigtig glade for alle beskeder vi modtager, det er rart og sjovt høre nyt hjemmefra, og vi glædes hver gang det tikker en besked ind, så tak J
Vi skrives!
- comments