Profile
Blog
Photos
Videos
Waitomo, Taupo, River Valley
Efter Rotorua gik turen videre mod Waitomo. Vi kom nu med en ny bus, ny chauffør, og nye
mennesker. Det selskab var vi godt tilfredse med, og buschaufføren var til at forstå denne gang. I
modsætning til den første vi kørte med. De andre backpackers på bussen var også til at snakke
med, så det endte med at blive en rigtig god tur. Waitomo er en ekstrem lille by, med kun 49
indbyggere, og der er derfor ingenting at tage sig til i byen. Byen var igen blot et mellemstop på
vejen mod Taupo. Planen, for hvad vi skulle tage os til i Waitomo, var black water rafting - ikke
kun fordi der ingenting skete i byen, men også fordi det var noget vi havde set frem til, og læst os
frem til skulle være en rigtig god ting at prøve. Inden vi så noget til vores hostel eller noget som
helst andet, blev vi sat af ved grotten. Vi ventede en halv times tid, nåede lige at få smidt en
sandwich sammen og kastet ned, og så var der afgang. Turen i grotten ville vare 5 timer, så det
var vigtigt (især for fede Jones og sultne Schultz) at få noget i skrutten, inden vi gik i gang.
Vi blev budt velkommen af en mand med 8 fingre, der skulle være vores guide sammen med
endnu en Mauri (indfødt). For at kunne holde varmen dernede i vandet i de næste 5 timer skulle vi
iføres os tykke våddragter samt sko, og for at sikkerheden skulle spille max, fik vi samtidig en
hjelm med lampe og et seletøj med en masse kroge, låse og karabinhager til at låse os fast til
diverse snore og wires. Det tog os 20 minutter, før vi var klar til at tage af sted og kunne køres
hen til grottens indgang (hvor klamt det end lyder). Før vi skulle rappelle 35 meter ned i det
mørke dybe hul, skulle vi instrueres af Maurien i, hvordan man gjorde det. Det var hurtigt klaret,
og vi var nu så klar vi kunne blive til at komme ned i jordens ydre indre. Turen var, til at starte
med, meget rolig, idet der var meget ventetid, da der også skulle tages hensyn til de 3 piger der
var med, men jo længere vi kom ind i grotten, jo mere grænseoverskridende blev det. Vi hoppede
ud fra klipperne med store baderinge, fik mørke-seightseeing for at se på de smukke glowworms,
rutsjede ned af glatte sten og klatrede op igennem smalle skakter hvor vandet væltede ned i
hovedet på os.
Dagen efter gik bussen mod nordøens adventure-hovedstad, Taupo, hvor aktiviteter som
bungyjumps, Ringenes Herre-trekking og muligvis endnu et skydive, stod på menuen. Bungyjump
var førsteprioritet, da vi ikke havde prøvet det endnu (og var ret nervøse for det), så det fik vi
overstået, inden vi overhovedet nåede at tjekke ind. Basen, hvorfra man hopper, var placeret 50
meter over floden, der løber i udkanten af byen, så her var der mulighed for at blive tyret ned i
vandet, inden man blev kastet op igen. Vi skulle selvfølgelig have det farligste, så vi tog et full-
body-splash. Endnu en ekstrem oplevelse, hvortil der blev købt endnu flere billeder og film.
Grundet den irske nationaldag, Saint Patricks Day, var der, samme aften, vildt gang i gaden, og det
ville vi selvfølgelig ikke gå glip af..
Tre timer senere gik en bus mod den nærliggende nationalpark, Tongariro, hvor en stor del af
Ringenes Herre-trilogien er filmet. Det er ofte blevet kåret som den flotteste én-dags-gåtur i
verden (!), så uanset hvor fristende det end var at blive liggende og få lidt mere end de tre timers
søvn, var det bare med at komme af sted og få overstået de 20 km (!!!) klatring og "gåning". De
første timer var rigtig slemme, men efterhånden som tilstanden blev forbedret, fik vi os en stor
oplevelse med en masse gode billeder, som vi glæder os til at vise.
Efter den mega opslidende gåtur blev vi kørt direkte til den nærliggende lufthavn, hvor Burnee og
BS havde besluttet sig for at tage et spring mere med faldskærm. Hvis muligt, var oplevelsen
denne gang endnu større, idet vi hurtigt fik overbevist vores instruktører om, at vores niveau var
væsentligt højere end gennemsnittet, så denne gang blev der flippet og roteret i vildskab, og vi fik
også lov til at styre skærmen. Desuden var der ingen kameramand denne gang, så nu kunne vi
bare nyde den smukke udsigt, imens man styrtede ned igennem de hvide skyer. Endnu en
awesome day..
Torsday skulle ikke blive ligeså awesome, selvom Jones havde fødselsdag. I den anledning stod
Schultz og Burnee for første gang op før BS, så de kunne gøre klar til det helt store morgenbord -
mmmm… Efter morgenmaden var det tid til at komme videre fra Taupo mod River Valley.
River Valley var intet andet end et stort Lodge, som det hedder, hvor der er et stort hovedhus med
spise- og sovefaciliteter, og så lå der toiletter og mindre beboelseshytter omkring huset. Alt
sammen lå det langt ude på landet - helt nede ved én af New Zealands større floder. I bussen
havde vi sagt ja til et fællesspisningsarrangement og havde store forventninger til Jones'
fødselsdagsaften på trods af den noget afsidesliggende placering, men aftenen var ikke værdig for
en 20-års fødselsdag - desværre. Maden var god, men de mennesker, der var på bussen, var
underlige, så vi drak hurtigt en masse bajere og gik op på sovesalen (!) for at sove.
Næste morgen stod den på endnu en rafting. Vi udså os hurtigt den mest actionprægede instruktør
og fik forklaret ham, at vi ikke ville have nogen piger med på båden, så turen kunne blive sjov. Det
blev den! Langt sjovere end Rotorua, idet floden her var meget vildere og mere teknisk krævende.
Udover turen var meget vildere end første gang, var den også væsentlig længere. Vi var ude i
mere end 2 timer, og eftersom vi selv havde bedt om det, syntes vores instruktør, vi skulle i vandet
en gang imellem, hvilket han sørgede for ved at vende båden på hovedet, hver eneste gang han
fik muligheden for det. Eftersom det foregik i en flod med en masse store sten og kraftig strøm,
kunne det let gå galt. Vi endte heldigvis kun med, at Jonas slog foden på de sten, der trykkede
igennem båden. Schultz fløj ud af båden den ene gang, og landede med ryggen oven på en sten.
Begge er under bedring igen. Da vi var ved at være i mål kunne det godt mærkes, at det varme
bad, der ventede var tiltrængt. Og det var godt. Da vi var kommet i tøjet og endnu en gang havde
fået købt lidt billeder og film af vores event, gik turen fra River Valley mod Wellington.
- comments