Profile
Blog
Photos
Videos
Vi ankom i lufthavnen i San Jose uden at have den mindste idé om, hvor vi skulle bo. Vi fik et kort over landet og en snak med turistkontoret i lufthavnen, hvorefter vi besluttede os for at tage til Puntarenas. Vi hoppede på en taxa og besluttede os derfor at tage til Jaco, da taxachaufføren sagde, at det var et godt sted. Vores eneste krav til lokationen var, at det var i 2 timers køreafstand fra lufthavnen, og der var en strand. Da vi efter den to timers lange køretur kom til Jaco, fandt den venlige taxachauffør et hotel/hostel til os, hvor vi endte med at bo de første 7 nætter i Costa Rica. Vi var vilde med stedet fordi der både var køkken, køleskab og kabel-tv. Det første vi gjorde efter vi var blevet indlogeret var, at gå hen til det nærmeste supermarked, så vi kunne fylde køleskabet med øl, cola og andre sunde ting.
Den anden dag fik vi et lille to timers kursus i surfing, fordi det er det man gør i Costa Rica - og Jaco især. Det var fedt at surfe, syntes Berhan og Jonas. Schultz' bræt virkede ikke, så tiden blev brugt på sololie og tan. AD! Så snart der var mulighed for det, skulle der surfes. Det blev dog ikke til mere end 2 dage, da vejret ikke var særlig godt, og vi havde voldsom regn nogle af dagene. Vi ville gerne kunne fortælle en masse fede historier, og om en masse fede oplevelser, men det meste af tiden gik i supermarkedet eller i sengen foran vores tv'et. Vi havde dog allerede inden vi kom hertil, besluttet os for, at hele ugen i Costa Rica var til for at slappe af. Så det gjorde vi, uden den mindste dårlige samvittighed.
Vi nåede ikke at se meget andet end Jaco, lufthavnen og en enkel dag i San Jose, så det er svært at komme med et overordnet indtryk af Costa Rica. Vi havde det alligevel vældig fint og fik på underlig vis tiden til at gå meget hurtigt alligevel. Udover de høje priser endte Schultz og Burnee med at syntes ret godt om stedet. Jonas derimod var ikke tilfreds!
- comments