Profile
Blog
Photos
Videos
Nu er det mandag (dag 101), og vi flyver lige om lidt... Den sidste uge af vores lange rejse er foregaaet i Rio de Janeiro - fodboldens og de flotte damers hovedstad. Det har vaeret en uge fyldt med en masse fede oplevelser. Foerste dag gik med sightseeing i selskab med den 30 meter hoeje Jesus. Senere samme dag var vi inde og opleve et af verdens stoerste stadions. Det var ikke verdens bedste kamp, men atmosfaeren og stemningen var fabelagtig. Ellers har vi brugt tid paa vores egen sightseeings, hvor vi har set souvenirmarkeder (for dem har vi ikke set saa mange af i de sidste 100 dage) og de forskellige bydele i Rio. De sidste to dage blev brugt paa Copacabana og Ipanema, hvor vi fik det sidste sol og varme inden kolde Danmark staar for (flyver)doeren.
Det har vaeret fantastisk at rejse, og der er ingen tvivl om, at vi alle har fundet steder, vi helt sikkert vil vende tilbage til. Verden er et dejligt sted, og konklusionen maa vaere, at de sidste 100 dage har vaeret de mest oplevelsesrige, vi til dato har haft, og vi aldrig vil glemme denne dejlige tur, med alt hvad den har givet os - paa godt og ondt. Vi vil savne det!
Vi gider ikke at skrive mere, for vi kommer snart hjem, og saa kan vi fortaelle det hele, men vi vil gerne sige tak for jeres enorme interesse - dette gaelder isaer familien Schultz og Lykke, der virkelig har sendt en masse varme tanker. Det har til tider vaeret en plage at skulle skrive, men vi er sikre paa, at vi vil faa glaede af det de naeste mange aar.
Vi har savnet Danmark saa meget, at vi dedikerer resten af bloggen til vores smukke nationalsang:
Der er et yndigt Land, Det staaer med brede Bøge Nær salten Østerstrand; Det bugter sig i Bakke, Dal, 5 Det hedder gamle Danmark, Og det er Freias Sal. Der sad i fordums Tid De harniskklædte Kæmper, Udhvilede fra Strid; 10 Saa drog de frem til Fienders Meen, Nu hvile deres Bene Bag Høiens Bautasteen. Det Land endnu er skiønt, Thi blaa sig Søen belter, 15 Og Løvet staaer saa grønt; Og ædle Qvinder, skiønne Møer, Og Mænd og raske Svende Beboe de Danske Øer. Vort Sprog er stærkt og blødt, 20 Vor Tro er reen og luttret Og Modet er ei dødt. Og hver en Dansk er lige fri, Hver lyder tro sin Konge, Men Trældom er forbi. 25 Et venligt Syd i Nord Er, grønne Danarige, Din axbeklædte Jord. Og Snekken gaaer sin stolte Vei. Hvor Ploug og Kiølen furer, 30 Der svigter Haabet ei. Vort Dannebrog er smukt, Det vifter hen ad Havet Med Flagets røde Bugt. Og stedse har sin Farve hvid 35 Dit hellige Kors i Blodet, O Dannebrog, i Strid. Karsk er den Danskes Aand, Den hader Fordoms Lænker, Og Sværmeriets Baand. 40 For Venskab aaben, kold for Spot, Slaaer ærlig Jydes Hierte, For Pige, Land og Drot. Jeg bytter Danmark ei, For Ruslands Vinterørkner, 45 For Sydens Blomstermai. Ei Pest og Slanger kiende vi, Ei Vesterlandets Tungsind, Ei Østens Raseri. Vor Tid ei staaer i Dunst, 50 Den hævet har sin Stemme For Videnskab og Kunst. Ei Bragis og ei Mimers Raab Har vakt i lige Strækning Et bedre Fremtids Haab. 55 Ei stor, vor Fødestavn, Dog hæver sig blandt Stæder Dit stolte Kiøbenhavn. Til bedre By ei Havet kom, Ja ingen Flod i Dalen, 60 Fra Trondhiem og til Rom. Med hellig Varetægt Bevare du, Alfader! Vor gamle Kongeslægt. Kong Fredrik ligner Fredegod; 65 Hvor er en bedre Fyrste, Af bedre Helteblod? Hil Drot og Fædreland! Hil hver en Danneborger, Som virker hvad han kan. 70 Vort gamle Danmark skal bestaae, Saalænge Bøgen speiler Sin Top i Bølgen blaa. Der er et yndigt Land, Det staaer med brede Bøge Nær salten Østerstrand; Det bugter sig i Bakke, Dal, 5 Det hedder gamle Danmark, Og det er Freias Sal. Der sad i fordums Tid De harniskklædte Kæmper, Udhvilede fra Strid; 10 Saa drog de frem til Fienders Meen, Nu hvile deres Bene Bag Høiens Bautasteen. Det Land endnu er skiønt, Thi blaa sig Søen belter, 15 Og Løvet staaer saa grønt; Og ædle Qvinder, skiønne Møer, Og Mænd og raske Svende Beboe de Danske Øer. Vort Sprog er stærkt og blødt, 20 Vor Tro er reen og luttret Og Modet er ei dødt. Og hver en Dansk er lige fri, Hver lyder tro sin Konge, Men Trældom er forbi. 25 Et venligt Syd i Nord Er, grønne Danarige, Din axbeklædte Jord. Og Snekken gaaer sin stolte Vei. Hvor Ploug og Kiølen furer, 30 Der svigter Haabet ei. Vort Dannebrog er smukt, Det vifter hen ad Havet Med Flagets røde Bugt. Og stedse har sin Farve hvid 35 Dit hellige Kors i Blodet, O Dannebrog, i Strid. Karsk er den Danskes Aand, Den hader Fordoms Lænker, Og Sværmeriets Baand. 40 For Venskab aaben, kold for Spot, Slaaer ærlig Jydes Hierte, For Pige, Land og Drot. Jeg bytter Danmark ei, For Ruslands Vinterørkner, 45 For Sydens Blomstermai. Ei Pest og Slanger kiende vi, Ei Vesterlandets Tungsind, Ei Østens Raseri. Vor Tid ei staaer i Dunst, 50 Den hævet har sin Stemme For Videnskab og Kunst. Ei Bragis og ei Mimers Raab Har vakt i lige Strækning Et bedre Fremtids Haab. 55 Ei stor, vor Fødestavn, Dog hæver sig blandt Stæder Dit stolte Kiøbenhavn. Til bedre By ei Havet kom, Ja ingen Flod i Dalen, 60 Fra Trondhiem og til Rom. Med hellig Varetægt Bevare du, Alfader! Vor gamle Kongeslægt. Kong Fredrik ligner Fredegod; 65 Hvor er en bedre Fyrste, Af bedre Helteblod? Hil Drot og Fædreland! Hil hver en Danneborger, Som virker hvad han kan. 70 Vort gamle Danmark skal bestaae, Saalænge Bøgen speiler Sin Top i Bølgen blaa.- comments