Onsdag den 8. januar 2014

Dobbelt op på kørsel

Turen burde i dag have gået fra Coffs Harbour til Newcastle, hvor vi skulle have haft en enkelt overnatning for derefter at køre videre torsdag morgen til Blue Mountains. Vi besluttede at tage de sidste 200 km med og så køre direkte til Blue Mountains. Det blev en lang dag i bilen, men børnene klarer det bare så fint og uden brok. Så længe de er udstyret med Ipads, en flaske vand og en pose bolsjer, så kan de bestikkes til hvad som helst.

Torsdag den 9. januar 2014

Blue Mountains

Det har været en fantastisk dag. Vi startede med det obligatoriske udsigtspunkt og fulgte derefter skiltet til The Three Sisters. Forestil jer at stå på toppen og se ud og et bjerglandskal beklædt med træer. Det hele har et blåt skær, fordi der er så mange eukalyptustræer, hvor olien i bladene afgiver denne blålige farve. Der er tre klippetoppe, som er det helt store trækplaster. Vi gik derfor ned af den smalle trappe og ud til den første klippetop. Herfra gik stien og trappen videre nedad. Vi så godt skiltet med Giant stairway, men tænkte, at vi går lige ned og ser hvor stien ender. Efter at have gået et godt stykke nedad, hvor jeg forsøgte at sige, at måske vi skulle vende om og begynde at gå opad, nedlagde familien veto og sagde, at nu var vi kommet så langt så kunne vi ligeså godt gå resten af vejen ned. Det gjorde vi så.

På skiltet i bunden stod der, at vi havde tilbagelagt 400 m i højden, 900 trin og at det ville tage to timer, at gå op igen. Nyttig info når man er kommet ned.

Valget var derfor ikke så svært. Vi måtte bare følge den sti der var. Der stod at der var 2,5 km til den railway, som jeg havde planlagt at vi også skulle prøve. Men nu er det jo ikke bare 2 km. ligeud, der var op og ned af trapper og over træer og vandløb. Endelig nåede vi frem til railwayen efter 1½ times rask gang.

Den omtalte railway er verdens stejleste togbane. Den kører med en stigning på 45 grader, men det føles som om man kører direkte lodret opad. Man skulle ikke tro, at det er mig der har planlagt denne ferie, først al den sejllads og nu højderne. Puha, jeg var faktisk ikke sikker på, at jeg ville overleve turen, jeg kunne overhovedet ikke nyde udsigten som jo i virkeligheden var helt formidabel, men jeg sad med hovedet i Mathias arm.

Sikkert ankommet på toppen gjorde vi lige et stop og fik tømt og fyldt depoterne. Det eneste vi nu manglede, var at tilbagelægge den sidste strækning tilbage til start, en lille gåtur på 1 time.

Godt trætte i benene og med mange billeder i kameraet forlod vi Blue Mountains.

Det sidste af eftermiddagen er gået med at pakke vores tasker, da det er sidste nat i vores camper. Lidt trist, det har været helt fantastisk og vi kan slet ikke forstå, at der er allerede er gået 23 dage med denne bil. En anden gang vil vi nok vælge en lidt mindre bil. Vi har ikke brugt toilet/bad i bilen på noget tidspunkt. Det passer dog ikke helt for Mathias har haft to nødsituationer, hvor vi har været" in the middle of nowhere" og Mathias har kaldt, at han skal lave stort. Og nu er han ikke typen, der siger til i god tid, så når han nu, så er det nu. Og når der ikke er en tankstation inden for miles omkreds, ja så er det jo godt at vi har toilettet med os.

Opsummering af Cairns til Sydney:

Hold nu op, hvor har vi fået mange oplevelser. Lige i skrivende stund kan vi slet ikke huske alle de oplevelser vi har haft, så vi er glade for denne dagbog/rejsebeskrivelse som jeg har lavet hver dag.

Næste gang, og jeg håber at der bliver en næste gang et andet dejligt sted i verden, så skal vi sørge for at have et par dages overnatning på nogen af de smukke øer, for en enkelt dag er slet ikke nok.

Rent prismæssigt så koster det nogenlunde det samme som at leve i Danmark, lige med undtagelse af deres grøntsager, som er vanvittig dyre. En agurk koster nemt op til 20 kr. og her taler vi ikke om en økologisk udgave.

Der er ikke nogen af de ting vi har lavet som vi har fortrudt/følt at vi har spildt tid på. Det har været det hele værd. Det er ikke mange afvigelser vi har haft lavet fra det planlagte program, hvilket jo bare bekræfter, at det kan betale sig at undersøge tingene på forhånd og gerne i god tid, så ikke man får lavet får mange hovsaløsninger. Det gælder om at få det maksimale ud af sådan en tur og det har vi fået.

Australierne er et fantastik venligt og hjælpsom folkefærd og jeg er helt vild med den afslappede mentalitet og den hygge de forstå at lave sammen på alle de offentlige områder med BBQ.

Fredag den 10. januar 2014

Farvel til camper og goddag til Sydney

Vi startede dagen med at pakke det sidste sammen og diverse rester blev givet til vores nabo. Vi fandt hotellet, fik tjekket ind, sat vores baggage og derefter ud og aflevere bilen. På vej til Sydney skulle vi lige tanke og cirklede derfor rundt i en lille flække efter en tankstation og til sidst måtte jeg ind og spørge om vej. Da vi var på vej ud af "byen" kom der lige pludselig en mand nærmest springende ud fra en sidegade og viflede med armene. Umiddelbart tænkte vi, at der måske var noget med bilen, men alligevel var vi egentlig heller ikke sikre på, at det var os han ville i kontakt med. Vi kørte derfor stille og roligt videre men kunne i spejlet se, at han igen fægtede med armene, så vi måtte jo hellere stoppe. Det viste sig, at han bare var en venlig sjæl, der havde bemærket, at vi havde cirklet rundt i byen, først den ene vej g så den anden vej, så han ville bare hjælpe os.

Vi tog toget til Circular Quay, hvor vi gik direkte over til Operahuset. Det er jo bare fantastisk og hvilken stemning der er over hele området. Vi gik gennem Botanisk have og videre gennem byen.

Vi ankom til Sydney Tower, som er et udsigtstårn, hvor vi kunne se over hele byen. I klart vejr, kan man se 80 km. Fantastisk at se hvordan hele byen egentlig hænger sammen.

Både Henning og jeg har været her før, så vi havde glædet os meget til at komme til Sydney. Meget har ændret sig, men meget er også fuldstændig som det var dengang.

Vi gik tilbage til hotellet og fik lige pakket lidt ud og hvilet lidt. Børnene fik badet i poolen på taget og nydt dagens sidste solstråler.

Jeg havde besluttet, at vi skulle spise McD i Kings Cross, bare for at mindes "gamle dage". Jeg har boet i Kings Cross i 3 måneder, så jeg var lidt spændt på at se det igen. Det var helt som jeg huskede det. Meget levende, mange mennesker, barer, rent ud sagt en voksengade og ikke et sted man medbringer sine børn. Det var en rigtig festgade, hvor mange backpakkere boede. Mathias praktiserede selvfølgelig, at skulle på toilettet mens vi var der, så vi ledte efter et offentligt toilet, men måtte ende med at spørge en vagt i et supermarked. Kan nu som bonusinfo oplyse, at der ikke er offentlige toiletter i Kings Cross. Her var det så, at endnu en venlig sjæl fangede os og hjalp os i retning af en cafe, hvor der var toiletter.

Lørdag den 11. januar 2014

Sightseeing

Er der noget bedre end morgenmad på et hotel? Alle får hvad hjertet begærer. Dagen startede derfor med fyldte maver og i rask gang mod Chinatown. Det var dog hurtig overset og vi satte derfor kursen mod Darling Harbour, som er et stort område omkring vandet. Meget hyggeligt sted som vi slentrede igennem da solen stod fra en skyfri himmel. Vi gik videre ud af området og et par kilometer mod den gamle bydel, The Rocks. Hver weekend er der marked og i dag var ingen undtagelse. Vi fik derfor shoppet lidt forskeligt til både børn og voksne.

Vi gik videre langs havnen over til Circular Aqua, hvor vi spiste frokost på en restaurant ved siden af Operahuset. Bagefter tog vi færgen til Manly, hvor vi slappede af på stranden i et par timer. Da der er Sydney Festival i byen i disse dage, er her mange særlige aktiviteter. Blandt andet en oppustelig "hule", hvor man kan rundt i og så er der forskellige lysfarver derinde. Det er lidt svært at beskrive og billederne er endnu sjovere på grund af lyset derinde.

Vi var først tilbage på hotellet kl. 20 og med et par trætte børn (eller i hvert fald ét træt barn), så valgte vi at spise på den cafe der hører til hotellet.

Søndag den 12. januar 2014

Sightseeing

Alle er ved at være godt trætte - en måned med mange oplevelser er ved at sætte sine spor. Vi startede derfor dagen langsomt og fik pakket det meste af vores ting sammen.

Vi gik en tur i Hyde Park, hvor vi så Anzac Memorial, en midested for soldaterne fra krigen. Videre gik det til The Australien Museum, hvor vi havde håbet på, at få et indblik i den gamle australske kultur, men det var kun en lille del af museet. Resten omhandlede Australiens omfattende dyreliv og en ekstraudstilling om dinosaurer, som især Mathias var helt vild med.

Vi gik videre gennem byen til Queen Victoria Building, som er Sydneys svar på en eksklusiv udgave af Magasin. Det er en meget flot gammel bygning med mange butikker og spisesteder. Børnene var trætte så vi gik stille og roligt hjemad mod hotellet. Der blev dog også lige tid til lidt shopping undervejs.

Tilbage på hotellet badede børnene og vi slappede af ved poolen i en times tid inden vi gik tilbage på værelset, hvor børnene fik lov til at slappe af med lidt computerspil.

Ved 19.30 tiden tog vi toget ind til Circular Quay, hvor vi spiste aftensmad ved siden af Operahuset og med udsigt til Sydney Harbour Bridge. Vi fik taget de sidste billeder, nu bare i mørke og med lys på Operahuset og Harbour Bridhe, og sørme om der ikke lige sneg sig lidt shopping ind.

Det sidste er nu pakket og vi bliver hentet af taxaen kl. 4 - for i morgen går turen til sidste stop på vores dejlige tur. Destinationen er Fiji, hvor vi lige i morges nåede at blive helt bekymrede for vores tur derover, da Tonga, som er en ø gruppe, der ikke ligger så langt derfra, netop nu er ramt af en cyklon. Men det virker som om, den driver den anden vej.

Alle mand glæder sig til en uges ferie, hvor vi ikke skal lave andet en at slappe af og nyde det. Der er ingen planer for ugen.