Profile
Blog
Photos
Videos
Rundt i autocamper
Mens jeg var i området omkring Cairns havde jeg en stor autocamper at køre i. Den var 6 meter lang og havde både køkkenfaciliteter samt bad og toilet. Dog benyttede jeg mig af campingpladsernes faciliteter i stedet.
I autocamper er en god og billig måde at rejse rundt på. Når man er sulten kan man holde ind til siden og lave mad med det samme, og har man små børn med, kan de let sove til middag uden at man skal til at finde et sted til dem.
I Australien findes der mange campingpladser og nogle er bedre end andre. I outbacken finder man mange meget primitive pladser, men som regel er der både bad og toilet. Vil man gerne have campingpladser med gode faciliteter er "Big 4" et godt valg. Campingpladserne i denne campingkæde er alle mindst 4 stjernet. Og er man afsted i længere tid, kan det let betale sig at købe et medlemskab og få rabat på alle campingpladserne.
I Cairns ligger der en Big 4 campingplads 6 km syd for centrum, som har fået 5 stjerner. Campingpladsen er den bedste i hele Australien og har mange dejlige faciliteter som restaurant, butik, swimmingpools, minigolf, mini biograf, billard, bordtennis m.m.
- comments