Dagen startede skidt, med besked, via satellitten, om at Arsenal havde dummet sig mod Stoke. Og heller ikke i dag var der noget vind at hente, så langt om længe blev motoren tændt, så vi kunne få lidt fart på. Glæden over lidt fart, fortog sig dog hen på aftenen, da skipper informerede om at han havde ingen intentionen om at holde motoren tændt nok tid til at holde vores deadline.... Så er gode råd dyre... Nikolaj misser Filippinerne, medmindre en mind...

Just another day at the office... Og når man først får skrevet om dagen, et par dage for sent, kan det være svært at skille dem ad. Hukommelsen siger at der ikke er sket noget ud over det sædvanlige.

Så er det blevet tid til hundevagt igen og det blev en lang en af slagsen, da det var mere eller mindre uden vind. Den manglende vind gør også, at den tilbagelagte distance kun falder med omkring 50 mil i døgnet og med en deadline der hedder d. 12-13. marts, begynder det at være lidt småpresset, hvis ikke snart der sker noget.

Livets små lyspunkter ombord på MIE kan redde en hel dag og hjælpe humøret på ret kurs. Nutella på frisklavet brød til frokost og pandekager til dessert om aftenen. Så ryger frustrationerne for en stund i baggrunden.

Indebrændt og frustreret dækker nok meget godt, på en dag hvor humøret har været helt i bund. Vi sejler fortsat langsommere end selv worst case estimaterne og gennemsnits hastigheden ligger kun lige akkurat over almindelig gang. Så tror fanden, at det tager lang tid! Og forventningerne til farten er skudt 40-50% over målet... Dagene bliver længere og længere i takt med at der tabes tid og deadlines på fly rykker nærmere... Både det allerede bookede fl...