Profile
Blog
Photos
Videos
HISTORIER FRA DEN ANDEN SIDE
Sikke mange ting vi har oplevet siden sidst. Man må sandelig sige at tiden flyver afsted. Vi startede med at have et par lækre dage i Christchurch hvor vi brugte tiden på at vænne sig til den helt anderledes kultur, samt at komme over det enorme jetlag vi havde med i baggagen fra Thailand. Nu skulle vi pludselig til selv at vaske tøj, hænge det op og ligge det sammen. Vi skulle selv købe ind, lave mad og vaske op. Sikke en omvæltning, men nu også meget rart. Vi skulle også vænne os meget til naturen, og de helt andre temperaturer. Det var næsten som at være tilbage i Danmark igen.
Efter en små 5 dages afslapning i Christchurch skulle vi begynde vores rejse med den store grønne Kiwi Experience bus, som skulle fragte os rundt på hele New Zealand. Første stop var Kaikoura, en lille by tæt ved vandet, som ikke var særlig interessant i regnvejr. Her mødte vi vores nye rejsebuddy, Johan fra Sverige. Bussen kørte til Nelson dagen efter, hvor vi blev blev inlogeret på en fornemt hostel, som dersværre også var ret spicy. Vi havde 1 nat der, og flyttede så til hyggelige Bumbles Backpackers Hostel hvor priserne var lidt mere overskuelige. Lidt ude for Nelson ligger Abel Tasman National Park hvor vi var på dagstur alle 3. Vi gik op og nedpå små stier i 3 timer og kiggede på den ene flotte udsigt efter den anden. Vi skulle med AuqaTaxi både derud og tilbage igen, og da vi skulle tilbage havde vejret skiftet lidt, så bølgerne var blevet rimelig vilde. Da vi skulle ombord på speedbåden kunne den ikke komme helt ind til vandkanten pga bølgerne, så vi måtte vade ud så vi havde vand til livet, bare for at komme op. Turen tilbage til den strand vi startede ved, blev ret morsom. Bølgerne var omkring 2-3m høje, og væltede konstant ind over båden. Den bedste "vandrutsjebane" jeg har prøvet.
Endnu et par afslappende dage i Nelson ventede, og det var lækkert med filmstue til fri benytning.
Kiwibussen kørte videre til Westport og stoppede for natten. Engang havde der været mange mennesker i byen, da der var en masse guld, men nu var der absolut ingenting tilbage. Så vi var glade da bussen kørte videre til Lake Mahinapua hvor der om aftenen skulle holdes temafest. Inden vi ankom dertil, stoppede vi flere gange for at se flot natur, og til frokost stoppede vi også ved de berømte Pancake Rocks. Sidste stop inden Lake Mahinapua var Greymouth hvor vi skulle købe kostume til aftenens temafest. Vores tema var "No clothes goes", så vi fandt et par sorte sække og lavede fine kjoler ud af det. Inden aftenens festmåltid fik vi badet og slappet af ved søen.
Næste stop var Franz Josef som er kendt for den store flotte glaicer. Vi var automatisk booket til 2 nætter på det lækreste hostel vi har været på endnu. Stort rent køkken, tv-stue, gratis spa, og lækre værelser med eget bad. Da vejret ikke var ret godt, tog vi en ekstra nat, og endte med at få perfekt solskinsvejr da vi skulle op og gå på glaiceren, modsat de andre fra vores bus, som havde hygget sig med regn fra morgen til aften. Johan var på heldagshike, imens Tobias og jeg prøvede krafter med Ice Climbing. Og ja, det er lige så fedt som det lyder! Flot flot natur, mixed med syre i arme og ben når man hang der på siden af en lodret isvæg og kiggede de 15 m ned. FEDT!
Den nye bus trillede videre til Lake Wanaka hvor vi boede med 3 danske gutter fra Ribe. Igen var vejret ikke rigtig med os, så endnu en film blev set, imens vi fik udvekslet rejsehistorier.
Så blev det endelig Queenstown! Puha hvor havde vi glædet os. Aktion fra morgen til aften, og en masse andre glade backpackere. Vi har været her i 6 dage nu, og har oplevet lidt af hvert. Første aften stod den på en tur ud og opleve New Zealands natteliv. Noget anderledes end hjemme i Danmark, da man her kan blive smidt ud hvis man har fået mere end 5 genstande på en aften. Denne aften stiftede vi også bekendskab med to tøser fra Aalborg, som vi har hygget os rigtig meget med her i Queenstown.
Dagen efter byturen stod den på Canyon Swing, som egentlig er en kæmpe gynge hvor man er spændt fast og har frit fald i 60 m inden linen tager fat. To af de tre drenge fra Ribe var med ude og vi synes alle sammen det var FEDT! :D
Om aftenen gik vi tidligt i seng, da der var dansk håndboldstemning kl 5 om morgenen, som vi skulle op og joine. Fest igen om aftenen, og 134m bungyjump dagen efter. Puha, sikke en oplevelse. Det var vi nogen der var lidt skræmte ved at skulle gøre, men var utrolig fedt bag efter. ;)
De sidste par dage har vi nydt fantastiske Queenstown og været et smut til Milford Sound, og se den utrolige flotte natur, inden turen går videre til Mt. Cook i morgen tidlig.
Over and Out
- comments