Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen
Nu har vi vaeret i Beijing i 5 dage og her er faktisk meget dejligt.
Flyveturen herned gik rigtig godt selvom vi i Beijing lufthavn ikke helt havde styr paa alle de blanketter der skulle udfyldes foer vi kunne komme ud. Det lykkedes dog og omkring kl. 15 tirsdag ankom vi til vores hostel. Vi bor paa city central youth hostel og det er virkelig meget centralt! Vi er naermest i gaa-afstand til alt men ellers er det ret billigt at tage taxa naar vi er dovne.
Onsdag sov vi meget laenge men vi naaede alligevel alt det vi skulle. Foerst tog vi til den forbudte by hvor vi var lige ved at blive hustled af nogle damer som charmerede os med deres engelsk kundskaber. Man skal passe paa, isaer hvis man er lyshaarede :-) Selvom man siger at man sagtens kan bruge en hel dag i den forbudte by brugte vi altsaa kun en 2-3 timer og fik alligevel set det meste. Det var selvfoelgelig vildt flot men det vi var mest forundrede over var hvordan kejserne og kejserinderne kunne bo der om vinteren uden isolering for det var virkelig koldt! Bagefter gik vi over gaden til Tian anmen square (den himmelske fredsplads) som var stor - dog intet historisk vingesus som vores guideboeger lovede.
Torsdag: vi numsede den store mur! Udtrykket er opfundet til lejligheden og det kom sig af at muren er ret stejl nogle steder og vi er nogle kyllinger. Saa naar det var lidt for vildt for os satte vi os ned og numsede ned af trinene! Det skal lige siges at vi faktisk synes at vi er ret seje for vi gik/klatrede/numsede 10 km paa muren hvoraf de 9 km var paa den ikke-restaurerede del af muren. Den del af muren var baade mere anstrengende og farlig (de har ingen gelaendere!!!) men ogsaa meget mere spaendende. Vi var mega tidligt oppe for vi skulle med bussen kl. 6 om morgenen da det tager naesten 3 timer at koere til den del af muren hvor vi startede.
Fredag var vi total familie-hygge-agtige og tog i Beijing ZOO, mest for at se pandaer. De var nu ikke saa spaendende for de sov men de var alligevel ret nuttede. Det er en kaempe ZOO med en milliard forskellige dyr (naesten altsaa) og der var et akvarium-hus med fisk, delfiner, hajer og kaempeskildpadder!
I dag loerdag har vi vaeret i temple of heaven som er en kaempe park med flere templer som isaer beskaeftigede sig med hoest og ofringer og saadan noget. Det er ret billigt at komme ind alle steder saa det er ikke det der vaelter budgettet. Vi sov desvaerre over os igen, vi ville ellers gerne have vaeret derude tidligt dvs. mellem 6 og 8 for at se kineserne lave morgengymnastik, dans, tai chi, qigong og alt muligt men vi saa nogle aeldre mennesker lave noget tai chi selv om vi kom lidt sent. Bagefter tog vi til silkemarkedet hvor man kan koebe alt fra kufferter til toerklaeder og sko og endda iPods (det hele er selvfoelgelig ikke helt stuerent). Det havde nok vaeret sjovere hvis vi kunne gaa amok men vi skal jo ligesom baere alt det vi koeber saa det blev ikke til saa meget.
Det var alt for nu. I morgen tidlig tager vi til Thailand og masser af varme. Det glaeder vi os til!!!
Vi regner med at der kommer billeder paa siden naar vi finder en mere paalidelig computer som ikke insisterer paa at kommunikere paa kinesisk!
Liv og Sofie
- comments