Onsdag d. 10 efter hospitalet, fik vi besøg af pigerne der bor i Nyeri. De kom her for at overnatte, inden vi sammen om torsdag tog til Kisumu. Altid dejligt med et besøg. Torsdag morgen tog vi til bus stationen. Helle og jeg havde i forvejen købt billetter til turen. I stedet for en matatu skulle vi køre med en rigtig bus, som vi kender den i Dk. Dejligt tænkte vi, en masse plads. Der var også en masse plads, og vi fik to sæder hver, og tænkte at vi ville få en behagelig tur dertil... Nej.. Det var simpelthen så bumlede veje, at vi fløj op og ned på sædet. Hvis ikke vi havde seler på, blev man kastet rundt. De Kenyanere der var med sad selvfølgelig roligt i deres sæde, og kiggede bagud på de hvide mennesker der fløj rundt i bussen. De skulle virkelig tage og bruge nogle penge på deres veje her i Kenya!

Vi kom endelig frem til Kisumu, og kom til vores hotel. Vi havde bestilt et værelse, og det var rigtig fint, til kun 1500 sch (100 kr), for et dobbeltværelse. Torsdag aften kom pigerne fra Embu, og vi var ude og spise og fejre Idas fødselsdag.

Fredag morgen skulle vi se Victoria Søen. Vi havde læst os frem til at vi skulle bo rigtig tæt på Victoria Søen, men vi kunne ikke se den når vi kiggede ud fra tagterrassen, det eneste vi kunne se var en stor græsplæne. Det viser sig så, at det er Victoria Søen.. Der er bare så mange å kander på den. På vej derned blev vi straks fanget af en guide, som meget gerne ville have os med. Vi fik en god pris (800 sch pr. mand), og blev kørt til hans båd, hvor vi skulle sejle i to timer.

Det var en rigtig flot oplevelse, at sejle på Victoria Søen.

Hjemme fra var vi blevet advaret om, at vi skulle passe på ved Victoria Søen, pga. sandlopper og andre dyr som er i vandet, som sætter sig i huden hvis man kommer i kontakt med vandet. Derfor var det lidt specielt at se de lokale fiskere ved vandkanten, som badede i vandet, og tænke på hvad de så har af dyr i huden..

Vi blev sejlet ud til Hippo Point, hvor vi kom rigtig tæt på flodhestene. Vi var kun 15 m. fra en stor flok på 6 stk. Man glemmer at tænke på at det faktisk er et af de farligste dyr, og dræber mennesker for sjov. Men flot var det. Og vi var endda også vidne til at der blev lavet flodheste unger.. Til slut på turen stoppede vi ved en fisker landsby.

Herefter tog vi ind til byen, hvor vi fik frokost, inden turen skulle gå til Kakamega med matatu. Her blev vi 8 piger, presset ind på 6 sæder.. vi sad godt i spænd, alt er en oplevelse her!

I Kakamega skulle vi mødes med alle de andre der rejser med Mellemfolkeligt Samvirke herned. Vi er en gruppe på 15, som også var sammen på Daraja. Der var reserveret værelser til os, på et rigtig afslappet hotel. Vi fik Tusker øl om aftenen og det var rigtig rart at se og snakke med de andre igen.

Lørsdag morgen gik turen til Kakamega Rainforrest. Turen var lidt lang for dem som havde fået en øl, eller to for meget dagen før.. Men vi kom dertil og fandt vores guide. Skoven mindede ret meget om en dansk skov, der var bare tilsat nogle andre træer og lidt aber i trætoppen. Ikke det vi havde tænkt om regnskoven, men det var en fin tur.. Indtil… Det begyndte og regne og hagle. Det regnede helt vildt.. og haglene var på størrelse med en-kroner. Vi måtte afbryde turen, og løbe tilbage. Vi var simpelthen så våde og kolde. Og vi måtte vente på vores chauffør i 1.5 time. Vi var så trætte og kolde da vi kom tilbage på hotellet.

Efter en lur og noget tørt tøj, mødtes vi til aftensmad og øl.

Søndag morgen gik turen tilbage til Nakuru, heldigvis en anden rute og andre veje. Så den var lidt mere behagelig.

Det var en dejlig weekend! Dog kom vi hjem til en sørgelig nyhed. Vores kære hushjælp, har forladt sit job.. Hun havde fået fri fredag, for at besøge sin familie, men kom ikke tilbage om aftenen. Hun kom lørdag for at hente sit tøj.. Ruth fortalte, at hun havde hørt i byen, at hun var blevet gift.. Hende kommer vi til at savne. Så nu har vi vasket vores eget tøj, og hvor er det bare hårdt.

Mandag d. 15 startede vi på medicinsk afd for kvinder. Afdelingen mindede meget om medicinsk for mænd, så der var ikke så meget nyt. Så vi startede tirsdag på kirurgisk afd. i stedet for. Det var en af de bedste dage vi har haft på hospitalet. Vi var kun Helle og jeg, og to sygeplejersker. Så vi fik faktisk lov til at gøre noget selvstændigt. Vi var med til at rense det ene voldsomme sår efter det andet. Der var en del patienter med voldsomme brandsår, tryksår, amputationer. Det var meget voldsomt, og anderledes end hvad vi før har set her. En patient gjorde specielt indtryk på os. Han var fængselsfange, og var blevet bidt i hånden af en anden fange. Dette sår var så ikke blevet renset.. Så vi kommer om morgenen og ser ham lægge i en seng, som han i forvejen deler med en anden, spændt fast med håndjern i hænder og fødder. Hans sår væsker og bløder så meget at der er en stor sø på gulvet. Det bliver der kun lagt et beskidt lagen henover, ikke noget med at forbinde det.. Da vi ser det bliver renset, finder vi ud af hvor betændt det virkelig er. Sygeplejersken klemmer og klemmer på hans arm, fra albuen og ned, og ud kommer der så meget puds. Det er godt man har mundbind på, så de ikke kan se hvor meget åben mund man står med. Det var så vildt. Patienten havde så mange smerter, og får bagefter to panodiler, inden han skal over og spændes fast igen. Helle var også med til at give en patient i koma sondemad, på en noget anderledes måde end i Dk. Her får patienterne mælk, med lidt opløst grød i stedet.

Det var en spændende dag!

Tirsdag eftermiddag ankom Helles veninder Nicoline og Freja. De skulle med os til Mombasa i weekenden. Hyggeligt med besøg! De var med over på Martha og Rehemmas skole om eftermiddagen, hvor vi skulle hente dem. Det var sjovt at se deres skoler, og hvor forskellige de er. Rehemma er adopteret og kom til familien for snart et år siden. Indtil der havde hun ikke gået i en god skole, og havde ikke lært det hun skulle. Så Ruth kunne ikke få hende ind på en privatskole, så hun går på en offentlig skole. Vi var virkelig overrasket over at se en offentlig skole. Den var virkelig slidt og støvet, og man kunne tydeligt se at der ikke gik mange penge til offentlige skoler. Men hun er glad for at gå der, og lærer noget. Det er det vigtigste. Derfor var der noget af en kontrast da vi hentede Martha på hendes privatskole bagefter.. Den var virkelig flot, og lærerne vil have det bedste ud af børnene. Vi fik også en rundvisning, de var virkelig stolte af skolen, forståeligt. Martha er 10 år og går i 5. klasse og Rehemma er 12 år og går i 3. klasse.

Onsdag tog vi på hospitalet igen. Det var dog lidt anderledes. I stedet for to sygeplejersker var der syv, og så kom der 15 studerende. Så vi fik lov til at kigge på igen, det er også ok. Men vi kunne ikke lade være med at tænke på, at når vi havde fri havde vi weekend, og vi skulle til Mombasa! Onsdag aften fik vi sat Nicoline og Freja på en bus mod Mombasa, og vi tog ud og spiste med de australiere vi har mødt hernede. De skulle rejse hjem i weekenden, så dem fik vi sagt pænt farvel til.