Profile
Blog
Photos
Videos
suksudej (eller noget i den retning) - det betyder hej paa cambodiansk.
Foerst og fremmest vil vi lige undskylde, at vi ikke har opdateret fra Cambodia foer nu, men vi har vaeret travlt optaget af at vaere sammen med vores skoenne gruppe og opleve en masse spaendende ting.
Vi vil lige give et kort overblik over, hvad vi har lavet de sidste 10 dage.
Foerste rigtige rejsedag foregik dagen efter ankomst til Bangkok. Hvor vi krydsede graensen til Cambodia. Det tog en krig, men vi slap smertefrit igennem. Om aftenen var vi ude og se et projekt, som foregik i slummen i Cambodia. Det hedder New Hope Cambodia, og er stoettet af G-adventures, som er det selskab, vi rejser med. Vi var med i en engelskundervisning, og var ude og se den helt nybyggede legeplads. Super fed oplevelse! Det var ogsaa her vi foerste gang blev tilbudt graeshopper som snack. Det var kun Helena der gik i krig med den klamme graeshoppe.
Anden dag i Cambodia var vi paa tempeltur. Dagen startede kl. 4.30 - her skal man tidligt op, for at komme foer turisterne. Vi skulle se solen staa op over Angkor Wat - det stoerste og mest kendte tempel omkring Siem Reap. Det var en fantastisk oplevelse, trods vi delte den med 117 japanere.
Flere andre templer som tomb-raider templet og det smilende tempel var ogsaa paa programmet. Senere paa eftermiddagen besoegte vi the floating village - en flydende landsby. Her legede boernene ikke med hunde og katte men med slanger og krokodiller. Her saa vi solnedgangen og sejlede tilbage mod vores hotel. Efter en laaang dag var vi en tur paa nightmarket, hvor vi sammen med Siri fra gruppen fik fodmassage af tre cambodianere, der var flade af grin over vores giant hvide foedder!
Tredje dag gik turen til hovedstaden Phnom Penh. Her blev vi indlogeret paa et laekkert hotel med pool paa 3. sal og et stort vaerelse med spabad og udsigt over byen.
Fjerde dag var vi paa en foelelsesmaessig tur til en fangelejr fra 1975, under Pol Pots vanvittige styre. Vores guide fortalte om de grusommeste torturmetoder, og om hvordan han selv havde mistet tre broedre og sine bedsteforaeldre. Derefter var vi ude og se Killingfields - et af de mange steder hvor fangerne blev draebt.
Herefter var det blevet tid til en tur i poolen. Her fik de andre fra gruppen vist hvad dansk spas betyder. Vi tumlede rundt i vandet og svoemmede om kap. Kongen er forresten doed (eller det har han vaeret siden november), men han skal foerst kremeres nu, saa de soerger stadig og fyrer en del fyrvaerkeri af.
Den 5. dag koerte vi en laang tur mod badebyen Sihanoukville. Fantastisk by med den laekreste strand. Vi fik koebt lidt ind og moedtes med gruppen til aftensmad paa stranden.
Naeste dag blev skudt igang med morgenmad paa stranden efterfulgt af en laekker baadtur til en af oerne ud for kysten. Her blev vi foerst smidt i vandet til en gang snorkling, der var ikke den bedste sigtbarhed, men vi saa dog lidt fisk og koraller. Videre til den laekreste bountystrand hvor vi tilbragte resten af dagen med en volleyball, et par strandstole og efterfulgt af et par roede rygge, naeser, arme og ben.
Saa blev det tid til at krydse graensen til Vietnam. Der var knap saa mange mennesker som ved Cambodias graense - lidt sure var vi nu over, at vi ikke engang skulle vise vores flybillet ud af landet, naar det nu var kravet for at komme ind i landet. Vi blev koert direkte mod en lokal landsby, hvor vi skulle bo hos en bonde og hans familie. Det var meget primitivt, men virkelig en helt igennem fed oplevelse.
Efter en nat med ufatteligt mange lyde hvor Rebecca vaagnede 6-7 gange og Helena sov som en sten, vaagnede Helena kl. 6 og saa den flotteste solopgang over rismarkerne. Se evt. vores fine billeder. Vi koerte fra vores lille landsby og saa the floating market, som er samme princip som floating village, men bare hvor de lokale handler alle deres groentsager. Man viser hvad man handler ved at hejse det op i en slags flagstang, saa folk kan se, hvad der saelges paa baaden.
Det var vidst det for nu. Haaber I har det godt i DK!
Mange kram og (RIGTIG!) varme hilsener Helena og Rebecca
- comments
winnie Det lyder som om i rigtig hygger, og Rebecca, man vender sig til alle lydene en uge i det fri så er du hærdet. Nyd jeres tur og glæder mig til at læse forsættelsen.
Mor Tut Dejligt med lidt rejseoplevelser til hyggelæsning. Nyd jeres fede tur!
Camilla Meng lyder til at I får oplevet alt hvad der skal opleves. :) er slet ikk misundelig her hjemme i Danmark. ;) glæder mig til at høre mere om jeres tur.
mor hej piger.. dejligt at se at i nu har opdateret en smule... og til info vil jeg blot lige nævne at morfar også er kommer med her, så nu kan han også følge med.. fantastisk ned alt hvad i oplever..
Irene Lyder super spændende. I når meget på kort tid, må man sige. Helena jeg har lige netop i går renskrevet en 10 dages dagbogsnotater fra vores Nepal ophold. Der stødte jeg på en episode i Katmandu, hvor du meget bestemt bad en sælger "pis off" ;-). Kan du huske det? Håber du får købt nogle souvenirs med hjem dernedefra. Knus Irene ( og fra Thomas og spirrevippen)