Profile
Blog
Photos
Videos
Astrid: Vi var i Sea World idag. Det var med lidt tøven, at vi havde bestilt billetter, fordi vi har hørt en del dårlig presse omkring deres behandling af dyrerne. Da vi så ankom fandt vi ud af at det faktisk var mere en 50/50 blanding af forlystelsespark og zoo. Vi så shows med spækhuggere og sæler, hvilket var meget fint, men vi ender altid med at sidde i det de kalder "soak zone" og vi er ikke gået fra et eneste show helt tørre. Det var ellers meget fint, og vi prøvede noget der sådan set var river rafting i Bonbonland. God opfindelse. Om aftenen spiste vi noget specielt mad, de kaldte New American food, meget spændende, hvor vi også fik en gratis Amuse Bouche fordi kokken lige havde leget lidt. Det smagte så godt.
Heidi: Endnu en lækker dag. Vi fik set spækhuggere, søløver, delfiner, oddere og pingviner og de er bare nogle af de sødeste dyr! Men må indrømme at jeg måske ikke helt synes det var alle pengene værd da en af forlystelserne var lukket allerede da vi kom. Jeg stod til slut i kø til en forlystelse hvor der stod der kun var 10 min. Kø hvor jeg endte med at stå en time for at det endte med forlystelsen blev lukket lige da det var min tur til at komme i vognene.. Jeg var skuffet men så tog vi tilbage til byen og det reddede det hele at vi fik noget god mad og hyggede.
Og det var meget imponerende at se de store spækhuggere. Som jeg dog er glad for, er de sidste generationer i seaworld.
- comments