Profile
Blog
Photos
Videos
Snart går turen nordpå, og det er tid til at sige farvel og på gensyn til både Sydney, Bente og Helle. Den sidste uge har jeg tilbragt i Sydney og omegn. Nogle dage har jeg været med Helle ude ved kirken, andre dage har jeg spankuleret rundt inde i Sydney centrum. Jeg var bl.a i Sydney Aquarium, hvor jeg så et næbdyr tæt på, rørte ved haj æg og så en masse andre hav dyr(se evt. video). Det mindede meget som kattegatcentret, men med flere koraller og dertilhørende skabninger. Centret reklamerer også med at have en berømt beboer, nemlig blæksprutten Paul, som kan spå sportsresultater :) En ting der var lidt sjovt ved at være derinde, var at jeg kunne kende nogle af detaljerne beskrevet i "Flagermusemanden" skrevet af Jo Nesbø. Der indgår centret nemlig et par gange og især op til slutningen... Nå nok om det :)
Inden jeg tog til Australien var jeg blevet anbefalet at spise kænguru kød, så det var jeg ude og købe en dag. Vi lavede kænguru steaks, og jeg synes det smagte ganske udemærket. Lidt som oksemørbrad synes jeg, det kunne jeg godt finde på igen, hvis muligheden byder sig.
Generelt har vejret hernede været fantastisk: blå himmel og smeltende temperaturer. Dog havde vi i weekenden et par grådage, så måtte udskyde strand planerne. I stedet brugte vi tid på at lave små videoer, bage macaroons(som blev virkelig lækre, haps) og spille hjemmelavet jepardy :)
Som førnævnt har jeg fået lov til at være med Helle når hun synge med sit gospelkor hernede. Bl.a. har jeg været med til åbning af Town Hall(bygning til byrådet), og høre den give koncert i forbindelse med dette. De klarede det rigtig godt, og har en virkelig dygtig diagent, som synger så hjertet smelter.
Mandag og tirsdag kom solen stækt igen og jeg var derfor ude at gå nogle dejlig lange gåture langs kysten. Den ene dag endte jeg på Manly Beach, den næste på Bonday. Dette har så også resulteret i lettere forbrændte skuldre, der hvor stropperne fra tasken havde slidt solcremen af...
I morgen tager jeg et fly til Cairns, hvorfra jeg tager ned langs øst kysten. Indtil videre har jeg været så privilligeret at kunne bruge Helles computer, men de næste par uger bliver det nok lidt sværere at komme til at opdatere bloggen.
Jeg vil pakke de sidste ting og nyde solen lidt mere, kan I have det godt
- comments