Profile
Blog
Photos
Videos
Så starter eventyret i Brasilien..
Vi landede i Sao Paulo fredag morgen MEGET trætte. Vi havde mistet en hel nat, så jetlaget satte ind med det samme!
Vi fandt vores hostel og gik til køjs med det samme. Bare lige en liiiiille lur!
Om aftenen mødtes vi med Eduardo, som Hanne har gået på højskole med i efteråret 05. Han bor i Sao Paulo med hans kæreste, Ligia, og de tog os med på samba-bar. Live musik, øl, caipirinhas (meget kendt drink i brasilien) og dansende brasilianere over det hele - SÅ var vi landet i Brasilien ;)
Det tog os lige et par dage at komme af med jetlaget.. Men ud over det nød vi at være turister i Sao Paulo. Vi så bl.a. markeder, den japanske bydel (med den største japanske befolkningsgruppe uden for Japan!!!), Paulista, som er hovedgaden i Sao Paulo og en stor park i byen.
Den sidste aften var vi igen på bar med Eduardo. Her blev opfrisket gamle højskoleminder og nydt brasilianske specialiteter.
Her i Brasilien er det nu sommerferie.. Hvilket også betyder regntid! Lige pt. Er der oversvømmelser flere steder i landet - vi har oplevet nogle steder med store vandproblemer, hvor husene er blevet oversvømmet fordi floderne går over deres breder, og kloakkerne ikke kan klare alt vandet.
Selvom det er regntid betyder det dog ikke at man ikke kan gå ud.. Der er varmt og solskin hver dag, men også regn hver dag.
Tirsdag morgen gik turen mod Campinas i bus. En lille tur på 1,5 time. Vi blev samlet op af Priscilla, endnu en GIV'er fra efterår 05. Hun gav os en stor rundtur i Campinas og inviterede os ind i hendes hjem hos familien. Fordi Priscilla har sommerferie blev vi inviteret med på en rigtig sommerferietur til stranden. Vi pakkede den lille Ford Ka og kørte 4 timer til byen Ubatuba i staten Sao Paulo. Her indkvarterede vi os på en campingplads hos veninden Catarina og hendes familie. Det er simpelthen så dejligt at blive taget imod af både venner og familie som bare er klar på at vise os alt..
Ud af de 82 strande der er i Ubatuba har vi set 5-6 stykker. Nogle med surfbølger, andre med mere roligt hav, palmer og klippevægge mixed med regnskov. FANTASTISK!
Udover strandene har Priscilla og hendes venner gjort alt hvad de kunne for at vi skulle smage på nogle af deres favorit-specialiteter.
Brailiansk barbeque, is-ta-selv-buffet, Acaí (en slags sorbet-is), vand fra kokosnødder, chorros (en slags dessert-vaffel-stang der fyldes med chokolade eller andet godt), Pastalao (brød med fyld) og en speciel slags ostebrød som er meget populær. MUMS!
Derudover har vi opdaget en frugt vi aldrig har set før. Goiaba - som både kan spises som frugt, syltet, som slik og som is.
I dag er vi taget tilbage til Campinas og Priscillas familie. I morgen går turen videre mod Uberaba, hvor vi skal mødes med Michele som Cille har gået på højskole med i forår 07...
Dejligt dejligt dejligt at gense gode venner og komme helt tæt på "de rigtige" brasilianere og deres kultur!
Chiao! - C og H
- comments