Profile
Blog
Photos
Videos
TIL ORIENTERING:
Vores mobiltelefoner virker ikke her pa Fiji og har ikke gjort det siden vi ankom hertil. De vil virke igen d. 28 April.
16 April
Endelig kom vi afsted til Fiji. Vi tjekkede ud af wake up hostel i Sydney i ret god tid for, at vaere i lufthavnen i god tid. Vi tog en airport shuttlebus. Russeren bag rattet skulle lige aflevere et par her og der og ogsaa samle nogle op, saa en time senere holdte vi atter engang udenfor wakeup hostel, selvom turen ud til lufthavnen kun tog 20min. 1 1/2 time ar altsaa brugt paa, at komme til lufthavnen. I lufthavnen gik alt glat indtil vi gik foerkert og maatte spurte (laes: daalig kondi) hen til vores gate, hvor der var 'final call'....hvilket nok ikke kommer bag paa mange ;o) Efter en flyvetur paa 4 timer landede vi paa Fiji i byen Nadi, kl var 19. Vi fik hurtgt bekraeftet vores fordomme om at Fiji er et u-land. Laaaaaaang koe til immigration service, der overhovedet ikke havde travlt mens alle svedte tran. Eneste lyspunkt var dog et 'meget happy face' 4 mands orkester for fuld udblaesning der modtog gaesterne fra flyet. I lufthavnen laa ogsaa kontoret for 'Awesome Adventure Fiji'. De havde ingen mail modtaget fra vores guide i Aarhus, omkring afbestilling af vores hostelophold den anden uge her paa oen. Den foerste uge skulle vi paa boat cruise rundt og se nogle af alle de omkringliggende oer, allerede den efterfoelgende dag skulle vi afsted paa denne 7 dages baadtur. Vi blev klogere..... Vi blev samlet op den efterfoelgende morgen udenfor vores hotel i en noget sjov bus uden vinduer og koert ned til havnen i Nadi, hvor al vejvaerk var i forfald og alle biler er 15 - 20 aar gamle (vi er langt fra Sydney og Melbourne lige nu) da sagde damen ved skranken 'BULA' (Hej) og dernaest siger hun, at hun kan se at vores tur er blevet aflyst. Det vil altsaa nu sige, at vore boat cruise er blevt aflyst istedet for, eller samtidig med at anden uges overnatninger (som vi havde oensket) ogsaa var blevet aflyst. Saa der staar vi med alle vores talenter og kigger paa hinanden og siger 'skide vaerre med den tur', vi var alligevel ikke suuuper spaendte paa den tur alligevel og har det mere end fint med at vi har 'sparet' godt 3000kr hver istedet. Hvis de altsaa er blevet tilbagefoert til vores konti? Igen skal vi have fat i vores guide i Aarhus, men det er ikke saadan ligetil naar tidsforskellen er -12T i Dk. Vi tager en taxa tilbage til det hotel vi overnattede paa, vores chauffoer er en flink indisk taxamand (Abu ;o) han snakker om Fijis lovloese tilstande: roeverier ved hoejlys dag lige op af politistationen, backpackere der bliver snydt og bedraget og fra roevet hver en 5 oere og saa meget andet. Han foreslaar os Do's and Dont's og tilbyder sin assiastance hvis vi skal nogle steder hen eller har spoergsmaal ;o) Dagen endte dog med lys forude for de to danskere som skiller sig noget ud fra maengden her i Nadi. Vores guide fra Kilroy Aarhus beklagede meget og ville faa bragt sagerne i orden hurtigst muligt. Det betyder nu, at vi har frie toejler hvad angaar vores planlaegning af de naeste uger. Vores oprindelige tanke var, selv at rejse oen rundt via offentlig transport. Men det loed ifoelge vores receptionist til, at det praktisk talt var 'umuligt'. Hmmmmm....taenker vi....hvad saa? Saa er vi maaske noedt til, at koebe en tur rundt til nogle af de omkringliggende oer? for derefter at vende tilbage til Nadi igen, idet det er her lufthavnen ligger. Her i Nadi er der ikke noget at give sig til som saadan og for, at vaere aerlig foeler vi os noget usikre her og det fraraades ligesaa at man gaar ud efter moerkets frembrud. Saa ud paa een eller anden Bounty Oe, det skal vi simpelthen. Vi undersoegte i dag flere muligheder og koebte en 3 (4gratis) dages tur 'all included' til oen MANA og vi tager afsted imorgen (% butikker, telefon og internet) Taet paa oen Mana ligger oen hvor filmen 'Cast-away' med Tom Hanks blev optaget og det er vist muligt at komme derud ogsaa. Idag, da jeg var henne for, at haeve penge til turen ved pengeautomaten her i byen stod der en ordentlig bulldog til sikkerhedsvagt med et ordentlig boldtrae i haaanden....saa....man skulle daeleme ikke traede meget forkert....*HaHa. Der har netop vaeret 'militaerkup' her paa Fiji. Der har vaeret 4 militaerkup siden 1987 og den nuvaerende prasident har fyret alle dommerene fordi at dommerne har erklaeret regeringen for ugyldig og derfor ophaevet forfatningen her paa Fiji. Den nuvaerende regering kom til magten ved et tidligere militaerkup i 2006 og man kan sige, at regeringen derfor bare selv 'tog magten' dengang. Ifoelge vores guidebog 'Lonely planet' er dette 'meget normalt' og uden betydning for backpackere, som os :o) Fiji er paa stoerrelse med det halve af Danmark plus/minus. Der lever omkring 800.000 mennesker paa Fiji oerne og 50 % er fijanere, melanesiere/polynesiere, derudover bor her mange indere.....det lyder ret skagt naar de taler...som Abu i 'The Simpsons' ;o) Fiji bestaar rent faktisk af 300 oer og har 1,3 miliioner kvadratkilometer hav, alle oer er omringet af smukke koralrev, derfor er det meget attraktivt og dykke og snorkle heromkring. Det var alt for nu herfra solrige Fiji om 2 uger er vi paa vej hjem til Danmark, det er en meget maerkelig tanke efter 3 mdr paa farten :o)
Oe tur 18 - 21/4
Endelig kom vi til oen Mana og vi fik da godt nok laert noget om Fiji time. Vi skulle sejle 8:30 og da vi blev hentet paa hotellet, eller dvs vi blev koert i en taxa ned til stranden, for arrangoeren havde vist ikke helt styr paa hvor mange der skulle med. Taxamanden der var en gammel krejler, vi havde koert med een gang foer, koerte os saa frem og tilbage mellem 2 steder, fordi han ikke kunne finde ud af hvor vi skulle afleveres. Da ha saa endelig fandt ud af det ville han 'guddoedme' have penge af os, men det kunne han da godt nok kigge langt i vejviseren efter. Vi foeler os bestemt paa udebane her paa Fiji. Befolkningen der har ry for at vaere meget venlige og imoedekommende har vi ofte oplevelsen af, vil snyde os og narre penge fra os istedet for 'bare at vaere venlige' og hjalepsomme, som vi oplevede befolkningen i Australien rent naturligt var. Det kan nu godt vaere lidt belastende sommetider og det er med at passe paa sig og paa pengepungen.
Baaden vi skulle med var ikke ankommet til tiden (surprise), saa vi gik ind ved siden af og koebte morgenmad. Saa kom baaden og det skal lige siges, det var en forholdsvis lille speedbaad med 2 x 115 HK motorer. Saa mens vi sad og spiste morgenmad, kravlede der det ene par efter det andet ind i baaden og vi begyndte efterhaanden at tvivle paa om det nu ogsaa var den baad vi skulle med. Senere viste det sig, at det var det. Vi var 20 mennesker paa 'Noah's ark' der sad saa taet som burhoens i en god times tid og over boelgen blaa gik det...og det var for fuld skrald. Redningsveste var der vist nok et sted sagde 'Abu' der foerte skibet mod Mana, de laa vist under al bagagen samt proviant og Abu troede der var nok til alle?! Langt om laenge naaede vi til Mana og det var ikke et oejeblik for tidligt for jeg var noget soesyg og vist nok ligesaa hvid i hovedet som Morten's ben ;o) Men i land kom vi og saa blev der ellers budt op til velkomstsang med den lokale "Papa' i front. Da den serenade var forbi blev vi eskoteret til vores utrolig laekre dobbeltvarelse som var 2 x 3 meter og mest af alt mindede om et gammelt hoensehus. Da moerket havde lagt sig viste det sig, at vi ikke var de eneste der boede der.....der var MUS...! Bvadr...! Men det kunne jo ikke nytte noget at vaere sart ;o) Vores 'hostel' var en del af selve landsbyen paa oen som lignede et slumkvarter. Ikke uhyggeligt, men alt var bare bygget af blikplader og andet meget tilfaeldig byggemateriale. Hunde+hvalpe, hoens og geder rendte rundt mellem benene paa os og vi tror selv at vores ydmyge bolig var placeret paa 'storetorv' i 'byen', -faktisk en meget mondaen adresse maa man sige ;o). Vi blev ret hurtigt enige om, at FIJITIME er godt.....men i smaa maengder. Vi tror at 4 dage paa en 'Oede Oe' er nok til os, for der var praktisk talt intet at foretage sig i de 3 dage vi tilbragte der. Der var virkelig smukt; palmer, kokkosnoedder alle vegne, krystalklart badesvand og hvide sandtrande. Vi har bare set saa megt smukt nu, noget a la det her da vi var paa Fraser Island og Whitsundays i Australien.....saa vi er nok blevet lidt forvaente maa vi nok erkende. En aften smagte vi Fiji's nationaldrik 'Kava', som vist nok er lavet af nogle roedder af en art. Det smagte ikke saerlig godt, som en blanding af te og kold gammel (for tynd) kaffe. En dag gik vi en tur rundt paa oen, vi kom til et meget forladt omraade, a la en kulisseby lignede det. Jeg spurgte een af de lokale, hvad det var og han sagde at kulissebyen var blevet brugt til optagelserne af tv serien 'Fiji-survivor'. Skuespillerne havde saa boet paa det 5-stjernede hotel ved siden af...hmmm....det er der vist ikke megen 'survivor' over....og vi sov endda sammen med mus ;o) Vejret var ikke det bedste de 3 dage vi var paa oen og naar der ikke er andet at tage sig til end at dase dagen lang og spille 500 x mange gange saa er 3 dage altsaa meget. Vi glaedede os derfor til at komme tilbage til fastlandet igen. Vi brugte dog meget af tiden paa oen, paa at spekulerede over hvad vi skulle bruge den sidste uge paa Fiji til. Paa den ene side har vi endnu ikke oplevet saerlig meget af Fiji pga, at vores 'awesome Fiji adventure' tur gik i vasken den foerste uge. Derfor talte vi om, at vi jo da skylder oerne her omkring at se nogle af dem for det ER virkelig smukt her og noejagtig som i bladene og som paa film. Det er simpelthen det turister goer her paa Fiji, -tager ud paa nogle af alle oerne, da der absolut intet er at lave eller se her paa fastlandet overhovedet. Paa den anden side er vi noget maette af oplevelser og ville ogsaa meget gerne spare de penge som en ny oe rundtur ville koste os. Dette ville betyde at vi skulle 'slaa 7 dage ihjel' her i Nadi og tage hjem med en foelse af ikke at ha' udnyttet tiden optimalt og en foelse af ikke at ha' udnyttet de smukke omgivelser som er lige rundt hjoernet...optimalt. Efter nogen tid besluttede vi os derfor for, at koebe et 6 dages 'Bula pass' som kostede 2500kr. (Hr finansminister: Dette vil vaere sidste gang der bliver haevet paa mit efterhaanden noget slidte visadankort, paa denne rejse) Dvs, at vi imorgen igen bliver hentet her i Nadi og fragtet til havnen. Vi kan da selv raade over tid og sted og besoege de oer vi vil og selv bestemme hvor mange dage vi har lyst til at tilbringe paa en given oe. Man kan altsaa staa paa og hoppe af baaden som man har lyst til i 5 dage og derudover er kost og logi ogsaa med i prisen. Dette er altsaa den videre plan for den sidste uge paa Fiji, for de 2 rejsende 'uden sko og stroemper' og som d. 28/4 flyver til Los Angeles for at tilbringe de sidste 3 DAGE af deres store rejse.
PS : Det var med blandede foelser jeg skrev denne blog. Det var det fordi, at mit medbragte memorycard til mit kamera er beskadiget, hvorfor ved jeg ikke, men maaske er det af at blive taget ind og ud hele tiden naar jeg har skullet uploade billeder paa de forskellige computere rundt omkring. Jeg tog det med til en 'photocare' her i Nadi da vi kom i land her til middag og ekspedienten sagde at det var 'damaged' og heller ej jeg kunne finde billederne her paa computeren. Dvs, hvis det ogsaa er tilfaeldet hjemme i Dk saa har jeg mistet alle mine billeder fra Ayers Rock og frem til nu. Saa idag har bestemt vaeret noget af en OFFday for Gitte og jeg er rigtig rigtig ked af det, af at jeg hoejest sandsynligt har mistet mange af mine feriebilleder!?. Hvorfor sker 'teknikproblemer' altid for mig :-( Jeg synes naesten at dette var det vaerste der kunne ske, naest efter helbredsproblemer. Eneste lyspunkt er dog at jeg har uploaded 240 af mine bedste billeder til mine albums paa facebook, saa min tid foran skaermen har dog ikke vaeret spildt og saa maa jeg jo 'arbejde med billederne' derfra naar jeg kommer hjem. Jeg koebte et nyt 2GB memorycard, som var det eneste de havde i butikken og jeg tager det ikke ud foer jeg kommer til Dk igen. Af den grund blir der ingen billeder uploaded her fra Fiji. :-( :-( :-( Rigtig meget Oev Dag...
Oe Tur 22 - 27/4
Efter en sejltur paa 5 timer I en noget bedre baad end sidst (det kunne ikke blive vaerre), blev vi hentet ved 'vores' store cruise yacht i en lille jolle og det var kun de to rejsende uden sko og stroemper, der skulle af dette paagaeldende sted. Det var lidt ligesom at koere i X bus hjemme i Danmark 'next stop - Gold Coast Resort ' paa oen Nanuya LaiLai. Smaa joller sejlede ud til den store yacht og transporterede folk derfra ind til de oer, hvor man havde valgt at bo. Nogle med 15-20 personer i + bagage, andre bare med Morten og Gitte. 'Mama' tog imod os ved 'kajen' og boed os velkomne, smilede bredt med det stoerste mellemrum mellem taenderne jeg laenge har set ;o) Vi blev vist til vores hytte/'bure' - hvilket syn. Heldgvis bekraeftede denne og stedet ,at det var det rette valg vi traf, da vi besluttede os for at rejse ud paa nogle af oerne. Hytten var i typisk polynesisk stil, som man ser i alle brochurerne. Firkantet traehytte, hvor isaer selve loftkonstruktionen set indefravar utrolig flot. Loftet var lavet af bambusstaenger, der kun var bundet sammen med reb - ingen soem og skruer var anvendt. Loftet bar et straatag lavet af siv og palmeblade. Mellem et trae og en palme uden for hytten havde vi selvfoelgelig vores egen haengekoeje. Her var bare doemt 'Fiji Time'. Da vi havde pakket ud, blev vi budt paa lunch, men den var da naer blevet kold, for da skulle snakkes istedet. Alt ligefra Danmark, og Fiji's politiske situation, til mama's soester, som altsaa desvaerre stadig var single, blev vendt sammen med hele familien, som vi ret hurtigt foelte havde adopteret os. Familien bestod af Filo (mama) Javi (far) Bill (soen) Kele (mors soester) og de boede paa stedet, som de ogsaa drev sammen, de virkede utrolig rare og fremfor alt oprigtige. Mama havde foedselsdag,dagen hvor vi ankom, saa efter aftensmaden sad hele familien og sang og spillede guitar og ukulele. Vi talte med soennike paa 23 aar, der var udlaert elektriker, men ikke rigtig gad at arbejde. Han gad ikke fange krabber - det var kvindearbejde, mente han. Han gad heller ikke at starte generatoren, der producerede stroem til landsbyen, men han kunne da liiige snoevle sig sammen til at arbejde i foraeldrenes plantage fra 7 -9 om morgenen. Naah ja…okay…han kunne da ogsaa dele en kokosnoed for os. Morten mener ikke, at han havde holdt mange dage hos A.A. Vi snakkede ret godt med ham og vi laerte ham baade at spille 500 og hvad haandbold var, for det havde han da aldrig hoert om foer. Morgenmaden bestod af go gammedaws havregroed, det var lige noget, vi kunne bruge paa davarende tidspunkt, da vi efterhaanden foeler os ret saa internationale. Det er ved at vaere tid til at komme hjemover naar man mixer engelsk og dansk sammen, naar vi indbyrdes taler sammen. Morgenmaden synes jeg, var det bedste maaltid pa stedet og efter havregroden var der en slags pandekager lavet af mel og kokosmaelk paa menuen, alt og alle spiser kokosnoedder i alle taenkelige afstoebninger og derudover er kokosnoedden en meget vigtig ingrediens i dagligdagens madlavning samt bagvaerk. Prikken over i'et var appelsiner og ananas fra familiens egen plantage…..jeg kan sige jer , at jeg aldrig har samgt saa gode og soede ananas foer….mums. Vi foelte, at maden var specielt lavet til os….og det var den vel ogsaa, eftersom vi var de eneste paa stedet de foerste dage. De 14 dage vi har vaeret her paa Fiji har jeg selvfoelgelig haft mindst en million myggestik og lignede efterhaanden een med roedehunde eller skoldkopper. Mama og Papa fandt et myggelys, som vi dog havde lidt bedre held med at slukke end vores parafinlampe der braendte den halve nat, foer vi fandt ud af, hvordan man slukker saadan een….det viste sig, at man bare skulle puste flammen ud. Parafinlanternen oplyste naermest hele vores hytte og var meget nyttig, da stroemgeneratoren i landsbyen blev slukket kl 22….og saa var der ellers baelgragenes moerkt. Den efterfoelgende dag gik vi en tur paa oen, hvor vi saa familiens plantage. Det er mildest talt utroligt at mennesker ude paa en oede oe kan leve som de goer, af kraebs de fanger hver aften efter moerkets frembrud og af groentsager og frugt de selv dyrker. Familien foretrak bestemt at bo paa oen fremfor paa fastlandet hvor huse og grunde er meget dyre. Paa oen kan man bygge hus, hvor man vil. Det er meget maerkeligt at taenke paa sin egen levevis hjemme i Danmark og saa livsstilen som oeboerne har her paa Fiji. De mener ikke at de mangler nogen ting, de har det godt, er sunde og er meget gaestfrie. Vi derhjemme har meget at vaere taknemmelige over, hvilket vi skal huske at vaerdsaette. Denne rejse har givet mig saa meget mere grund til at vaere taknemmelig for de omgivelser jeg selv er opvokset i og for de omgivelser der kommer til at danne rammen for mit videre liv. Naeste dag lavede soesteren og jeg et armbaand ud af en kokosskal, mens Morten slagtede kokosnoedder sammen med Bill. Vi spiste kokosnoedder til den store guldmedalje, de groene indeholder megen soed kokosmaelk og bloedt og soedt kokoskoed. De moerkebrune som vi 'kender' hjemmefra indeholder knap saa soed kokosmaelk, men haard koed som jo bare smager fantastisk. Taenk sig bare at kunne plukke kokosnoedder i sin baghave og ligge i sin haengekoeje og hoere palmernes sus bare 5 meter fra det smukke smukke tyrkisfarvede stillehav. Er man ikke priviligeret? ;o) Next day faldt vi igen i god snak med mama og det var da ellers ikke saa lidt hun havde at berette. Nabooen og hotellet var ejet af en amerikansk milliardaer hvor det aabenbart vrimlede med beroemtheder. Mama fortalte ivrigt at hun havde moedt Britney Spears og vi taenkte hvor er det underligt at mennesker der lever helt derude i ingenting og som er saa fattige at de gaar paa krabbejagt om natten for at have noget at servere for gaesterne og som lever saa ydmygt, har overskud og interesse i at gaa op i hvilke beroemtheder der lige maatte vaere paa besoeg. Britneypigen var ikke den eneste mama havde spottet for mama's anden soester var 'maid' paa det lukkede og meget eksklusive hotel og ringede tit og sladrede som en anden Hyacinth hvis der var noget koed paa stranden der var vaerd at se paa. Derfor havde mama baade set Brad Pitt og Jennifer Aniston. Mama fortaeller at en af hendes broedre ligefrem er 'buddies' med selveste Mr. Sting, som sendte broderen et sprit nyt piano da han fandt ud af at broderens ikke ligefrem var i tip top stand. En eftermiddag gik vi over for at se oens hovedatraaktion 'The Blue Lagoon'. Da vi skulle tilbage igen, ville vi tage en junglesti, da vejen langs standen var noget 'rocky'. VI bev hurtigt klogere, for det saa ikke ud til at stien var blevet betraadt af mennesker i meget lang tid. Da blev vi altsaa noedt til at gaa tilbage langs 'strandvejen'. Det kunne vi heller ikke, for tidevandet var da saa hoejt at der ingen 'strandvej' var…..haha. Saa er det godt at man har watertaxi's til en flad 20'er her paa Fiji. Da vi omsider kom hjem til familien igen 4 timer efter, vi tog afsted, fik vi eftermiddagskaffe paa koekkengulvet og blev enige om at spise sammen den paagaeldende aften. Familien spiste efter gaesterne og ofte rester, de noejes altsaa selv med det mad som er 'second best'. Det synes jeg nu ingen steder hoerte hjemme saa jeg foreslog at vi alle spiste sammen. Menuen stod paa fisk (surprise) de lige havde fanget om eftermiddagen og som blev serveret med oejne, hoved, hale og der var….been i ;o) Da vi havde spist vores fisk og spyttet omkring 100 smaa ben ud, sa kun hoved og hale var tilbage spurgte mama om hun kunne faa resterne, for hovedet var en delikatesse. Det var underligt at se hende spise vores rester ved bordet ligesom de aabenbart normalt gjorde det i koekkenet om aftenen. Familen spiste i oevrigt altid med fingrene, saa det gjorde vi ogsaa denne aften. Dernaest var det ellers blevet tid til kaffe og en lang snak om deres nabo-resort hvor der havde vaeret en del tyverier og af den grund derfor foerst var genaabnet for nylig. Samme sted bor 'Halli Halloej, en mand i dametoej' der ofte var offer for en del drillerier paa oen. Man kunne tydeligt maerke, at de havde en hel del foragt overfor homoseksuelle og de fortalte os, at de vidste, at man nogle steder i USA ligefrem kunne blive gift med en partner fra samme koen….dette var da helt forrykt. Da vi saa fortalte, at det ogsaa er muligt i Danmark og at man ikke bare banker boesser, naar man ser dem, kiggede de bare dumt paa os og da vi til sidst fortalte, at Islands praesident er lesbisk, var det vist blevet sengetid, for mere kunne de sarte oerer ikke tale at hoere. Naeste dag gik vi sammen med mama ud og fandt madding til en fisketur og fordi der var lavvande, kunne vi gaa rigtig langt ud dog grave ca 40cm lange tykke sandorme op….bvadddr. Vi gemte dem til fisketuren den efterfoelgende dag og istedet samlede vi muslinger til aftenes 'dinner'. Snakken ved eftermiddagskaffen gik den dag bl.a. paa mama's mor, der var en af de heldige 10% af Fiji's befolkning, der var berettiget til folkepension, HELE 60 Fiji-Dollars (240kr) faar moderen udbetalt hver mdr. Den foerste hver mdr skal man staa tidligt op, for i loebet af et par timer har banken udleveret de rationer, der er til raadighed, saa mama tog ofte i banken for sin mor og haevede pensionensaa de var sikre paa, at hun overhovedet fik pengene. Da vi fortalte, at alle faar pension i Danmark og at de faar en paen portion mere, maabede mama og sagde stille 'rich country'. Igen foelte vi os virkelig priviligerede, her var bare tale om kulturforskelle mellem U-land og velfaerdssamfund. Vi fortalte ogsaa, at skolevaesen og sundhedsvaesen er gratis i Danmark og det foerte os ind paa en snak om naturmedicin, som de praktiserede paa oen. Der fandtes kure paa alt ligefra hovedpine til mavepine, aids og cancer. Mama spurgte, om vi ville have muslingerne raa eller kogte….og I har nok gaettet svaret. Saa sagde vi for sjov, at man da ogsaa spiste alt paa denne oe….ligesom kinoejsere, der spiser hunde. Saa blev mama helt serious i ansigtet og fortalte med store oejne, at det goer folk paa Fiji skam ogsaa. Datterens nabo har nemlig fanget og spist datterens hund, som vist var i ret saa god stand, er de sikre paa, de kan bare ikke lige bevise det paa nogen maade. Den efterfoelgende dag havde vi den mest fantastiske dag. Mama og Papa tog os med ud paa en personlig 'cruise' kun designet for os. Alt den snak og rigmandsoeen og beroemthederne derovre, har gjort, at vi simpelthen bare blev noedt til at skulle derovre en tur, selvom oen var privatejet og strengt bevogtet. Da vi hoppede i baaden, bemaerkde vi, at der laa en pose fyldt med fiskegrej og vi snakkede om, at de jo da selvfoelgelig ikke bare kan tage os med ud paa en forneojelsestur uden at faa noget nyttigt ud af det. Vi startede med at sejle over til 'Brad Pitt's strand', hvor familien fra bushen havde set ham og hans davaerende kaereste Jennnifer Aniston. Mens vi legede turister, gravede de madding op til vores fisketur. Igen sejlede vi ud og tog billeder af stranden, der var blevet brugt i filmen 'Blue Lagoon', saa den glaeder vi os selvfoelgelig til at se, naar vi kommer hjem, for familien siger, at vi nemt kan genkende de steder, vi har vaeret, i filmen. Saa var det ganske rigtigt blevet tid til en fisketur og vi smed snoeren ud og pilkede en halv times tid og hev den ene akvariefisk ind efter den anden, selv Morten fik fanget noget. Lidt laengere fremme hev vi igen aftensmad om bord og tog videre til 'Britney's strand', hvor vi alle fire holdt picnic med friske kokosnoedder. Vi sejlede hjem igen og blev moedt af de andre backpackere, der stod paa stranden og maabede, da vi fortalte, at vi havde vaeret paa fisketur med familien hele eftermiddagen. Det var helt sikkert ikke noget, der var alle forundt og vi foelte os ikke alene meget priviligerede, men som en del af familien. Familen involverede os i mange ting og sager i de 6 dage, vi var paa oen, saa som fx. problemer med mama's fordrukne bror…nok ikke lige noget, de vender med alle, der kommer forbi. Fattige folk, men med meget store hjerter, som man kun toer droemme om det. Vi var bestemt meget langt fra Nadi og taxachaufoerer og andet skidt folk, der kun var ude paa at tage r**** pa os. Den sidste dag tog vi afsked med familen og mama stod tilbage paa stranden med blanke oejne. Bill sejlede os ud til cruise yachten, som ville bringe de to rejsende uden sko og stroemper tilbage til Nadi i loebet af 5 timer. Vores Fiji tur fik en lidt uheldig start, men vores anden uge paa oen opvejede bestemt uge 1 og gjorde at vi fik en fantastisk uge 2, som vi begge ville huske tilbage paa med megen megen stor glaede. Well....that's all from Fiji folks ;o)Iaften d 28/4 flyver de to rejsende uden sko og stroemper videre til aller sidste rejsedestination; Los Angeles. Vi flyver fra Nadi kl 22 og er i Los Angeles ca kl 13 imorgen. Mit hoved og hjerte er fyldt med tusinder af lifetime experiences, som jeg glaeder mig til at dele med jer naar jeg snart vender hjem til Danmark igen. Jeg er ovenud glad for, at jeg kom afsted og tror paa at denne rejse kun har gjort godt for mit videre liv. Arbejde bliver der nok en del af for mit vedkommende de naeste aars tid, at rejse er at leve.....men leve kan man ikke....uden penge ;o)
Vi ses paa Loerdag...<3
Knus, Klem og tanker fra Gitte <3
- comments