Vientiane, 29. Maj 2011
Idag havde vi besluttet os for at leje en scooter og kører ud til en buddha park ca. 25 km udenfor byen. Kristian, som skulle kører, var noget nervøs for siturationen og komanderede at vi skulle have automatgear. Mod vores forventning gik det rigtig godt, og vi fandt hurtigt ud af trafikken, selvom vi kørte forkert en enkelt gang. Det var rigtig sjovt at race på scooter, og vi havde en rigtig god dag, så det gør vi helt sikkert igen. Buddah paken var også ret interesandt at se, fordi den ikke lignede noget vi allerede har set. I byen inden parken var der tilfældigvis markede, og hele byen skabte sig tossede og rullede sig i mudder, det var sjovt at se og vi gjorde også et kort visit. Da vi kom tilbage til byen, tog Kristian mig med rundt på scootersightseeing, op og ned af alle afkroge i byens centrum. Da vi havde så ondt i røven at vi ikke kunne kører længere, tog vi tilbage til hotellet, og jeg skal da nok lige love for at vi så trængte til et bad. Vi var begge blevet markant brunere, men det viste sig at det bare var snavs i et meget tykt lag, ad, i bad med os.

Vientiane, 30. Maj 2011
Idag stod vi op for at leje en scooter igen, vi gider ikke det der med at når det er så nemt og billigt at suse rundt på scooter. Vi havde beslutttet at vi skulle ud og se 'gold stupa', som er Laos nationalsymbol, de skulle være meget stolte af det. Så var det bare lige det der med at finde der hen. De skilter ikke så godt her ovre, og hvert fald ikke på engelsk, så vi endte med at kører noget af en omvej, rundt om monumentet, uden at kunne finde indgangen. Vi var endda nede af tre blinde veje, som endte i vejarbejde og grus omkring stedet. Da vi endelig fandt indgangen, havde de selvfølgelig middagspause og vi måtte vente en time til de åbnede igen. Heldigvis kunne vi gå og kigge på nogle boder og templer imens. Da klokken blev 13 og der stod at de skulle åbne, stod vi klar som de første og eneste i køen - men der var ingen der ville lukke os ind? Igen kom Laos-tid bagpå os og vi måtte vente en halv time mere på at få lov til at komme ind, dooh. Men det var nu flot. Resten af dagen gik hurtigt med næsten ingen ting. Til aften spiste vi for første gang på gaden, uuh, plastikstole og hele pivtøjet, vi fik fisk og kylling med ris, det var overraskende godt.

Hanoi, 31. Maj 2011
Vi stod sent om, for med vilje at misse morgenmaden så vi var fri for at æde flere æg. Det har været vores faste inkluderede morgenmad siden vi kom til Laos, og vi er ved at være godt trætte af det. I stedet tog vi vores pakkede tasker med til et skandinavisk bageri, hvor vi fik lagkage, mm. Efterfølgende gik turen til lufthavnen hvorfra vi fløg til Hanoi. Heldigvis blev vi hentet og bragt til vores hotel, for byen virker bare som det rene kaos med dens tusindevis af scootere. Efter en tur på værelet og en tjek på hvor vi var, gik vi ud for at udforske nabolaget. Byen vrimler med mennesker, butikker og liv, vi kan godt mærke at det er længe siden vi har været i en storby, for vi er allerede meget forvirede og forundrede. Efter aftensmaden gik vi en tur omkring det der skulle være Hanois smukkeste sø, turen blev dog snart afbrudt af Kristians mave, og vi måtte løbe det sidste stykke hjem. Historien endte nu godt.

Hanoi, 1. Juni 2011
Idag tog vi endu et kig på byen. Vi var bestemt på at skulle i biograften, og da vi fandt den, fandt vi ud af at den lå i et kæmpe center, win. Vi spiste frokost i centret, og alle cafeerne var overproppede fordi alle alle havde frokostpause, så vi endte med at gå på kompromi med maden og satte os ved et af de eneste tomme borde vi kunne finde. Valget faldt på kylling, selvom der ikke var nogen der kunne fortælle hvordan det ville blive serveret. De var virkelig dårlige til engelsk, virkelig virkelig dårlige, så det vi fik var en hel kylling, uden noget andet. Og når jeg siger hel, så var det både med hoved og fødder. Kødet var så fedt at vi næsten ikke kunne spise det, så vi købte i stedet en godt med popcorn i biografen. Vi så Pirats of the carabien, overraskende god film. Turen i biografen var ellers en speciel oplevelse, folk slukker ikke deres telefoner og er ikke blege for at tage den hvis den ringer midt i filmen, den fik sq ikke i Danmark. Til aften spiste vi nuddelsuppe på teareassen af en resturant. Der var udsigt ud over et kryds, det var kaotisk af se på, folk holder ikke tilbage for rød, det er så underligt.

Hanoi, 2. Juni 2011
De eneste planer vi havde for dagen, var at tage sove togen til Sapa til aften. Så vi havde rig mulighed for bare at gå rundt og opleve byen. Og det gjorde vi så, vi var forbi et markede, og kiggede på tusindevis af butikker. Da det blev kedeligt, satte vi os og fik en is, og gik bagefter på internetcafe, hvilket var overraskende svært at finde. Vi gik en tur omkring søren igen, fik aftensmad og gik på bar, for at fordrive den siste tid inden vi skulle med togen kl 22. Vi skulle sove i en kabine med 4 senge, heldigvis var det to australier vi delte kabine med og ikke et par vietnamesere, det er lidt nemmere når man kan tale sammen. Turen var meget bumbee, så det var heldigt at vi begge var meget trætte efter at have spasseret hele dagen.

Sapa, 3. Juni 2011
Vi vågnede tidligt i morges, da vores tog nåede frem kl 6. Fra togstationen skulle vi kører i godt havlanden time til vi nåede frem til Sapa. Vi lå hurtigt mærke til at landskabet her oppe er meget grønnere end hvad vi har set indtilvidere, og vi fik hurtigt at vide hvorfor - regn, massere af regn, som kom lige ned i hovedet af os, og blev resten af dagen. Da vi først kunne komme ind på vores værelse efter kl 11, besluttede vi at gå ned til Catcat village, hvor der bor nogle sjove folk i et meget smukt landskab. Vi var ikke kommet mere end 200 meter før en af beboerne var ved st planlægge en hel tur med os, hvor vi skulle se hvor hun boede, skulle spise hendes mad og købe en masse af hendes hjemmelavede ting. Selvom vi sagde pænt nej tak, fordi vi virkelig hader sådan noget turistshow, fulgte hun efter os virkelig længe. Vi var nød til at være ret uhøflige og love hende at vi ikke ville købe noget i byen, fordi vi skulle købe det af hende. Oh my, endelig alene, turen til byen gik med af en stejl bakke hvor vi kunne se ud over landskabet som er noget for sig selv. De har rigtig mange rismarker her oppe, og bjergsiderne er forvandlet til terasser risen det gror. Vi tog en lur hen på eftermiddagen. Turen i tog hsvde åbenbart været hårdere end vi troede, så vi sov til aften og vågnede fordi vi var sultne. Vi fandt et sted hvor vi fik bøf og gik efterfølgende ind på den nærmeste bar med mest liv, vi endte vist med at blive lidt bedukkede.