Profile
Blog
Photos
Videos
Den 25 februar kom vi til en lille maya landsby. Folk boede meget primitivt i små hytter, vi fik dog dejlige hytter, hvor vi boede 5 med eget bad og toilet! Vi fik serveret 3 retters menu både morgen, middag og aften, de fandt dog efterhånden ud af at vi ikke kunne spise så meget og skar ned på maden.
Den første aften tog vores lokale guide os ud for at se et meget mærkeligt syn. Tusinde af svaler samledes i luften over en aflagt brønd, hvor de efterhånden fløj med høj fart ned i den. Det så vildt ud, for den lignede at de fløj direkte ned i kanten på brønden. De bygger reder dernede og kommer op om dagen for at finde føde. Aftenen gik med at spille fodbold med de lokale børn som er utrolig søde og imødekomne. Det er sjovt at snakke med dem, for selv om man dårligt kan 10 ord på spansk, så er det nemt at forstå hvad hinanden siger.
De resterende dage gik med at rapelle ned i en grotte, hvor vi i hold (dem der turde vel at mærke! Og nej det var ikke mig - jeg er lidt af en kylling når det gælder små rum.) Vi så en hjortefarm, som en lokal mand havde startet op, hvor han indfanger sårede hjorte, og prøver på at bevare arten. Vi hyggede om aftenen med øl og spil og mødte vores nye guide Alberto.
- comments