Profile
Blog
Photos
Videos
Næste sted på vores tur blev Mooloolaba. Egentlig var det meningen, at vi ville tage til Noosa, men vi fik at vide, at det hostel, der ligger i Mooloolaba, skulle være virkelig godt, så derfor tog vi dertil i stedet for. Det er en temmelig hyggelig by, men hostlet var helt klart ikke de penge værd. Med i prisen var morgenmad, kajak, paddle board undervisning og surfbræt, men kajakkerne var i stykker, og paddle board timen var booket, så vi fik ikke rigtig noget ud af det.
Vi valgte derfor at tage i Australia Zoo (Steve Irwins zoo), som ligger lige ved Noosa. Det var en virkelig stor park med alle de australske (og afrikanske) dyr. Vi startede ud med at gå ind til kænguruerne, som løb frit omkring, så man kunne fodre og klappe dem. Her brugte vi virkelig lang tid, mange gange, fordi Trine skulle klappe hver eneste kænguru - og der var altså mange af dem! De var sjove lige indtil vi kom til at stille os på hver sin side af en kænguru, og den nærmest sprang op i hovedet på os. Så turde Nicoline ikke længere at være derinde.
Næste dyr vi var ret glade for var koalaerne. De var SÅ søde, men stank virkelig meget. Vi fik igen lov til at klappe en masse af dem, og endda holde en, som vi også fik taget billede af.
Derudover bød turen på fodring af elefanter, og så så vi også et krokodille-og fugleshow.
Det var en rigtig god dag på trods af mega regnvejr :)
Efter to dage i Mooloolaba bevægede vi os videre til Brisbane, som virkelig er en skøn by. Efter at have rejst ned af østkysten i alle de feriebyer, der er, var det dejligt at komme til en storby! Der er virkelig hyggeligt, især i det område (fortitude) vi boede i. Her havde vi bl.a. Chinatown og en masse hostels. Dog brugte vi mest tid ved South Bank, hvor vi fik prøvet pariserhjulet/lykkehjulet, som havde en rigtig flot udsigt om aftenen, vi hyggede os i parken, var på kanalrundfart og en tur i deres lille regnskov, som næsten ikke kan kaldes en regnskov. Ellers blev tiden brugt på at kigge lidt på butikker (uden at bruge penge..) og bare gå lidt rundt i byen.
Sidste aften i Brisbane mødte vi Eva fra Gymnasiet, som tilfældigvis også boede på samme hostel, som vi gjorde. Virkelig sjovt at møde hinanden så langt væk hjemmefra :)
I morgen tager vi videre til Surfers Paradise.
- comments