Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle. Vi har meget at fortælle, og derfor bliver det her en af de lange.
Efter vores dejligt afslappende uge i Lima tog vi for første gang flyet videre, hvilket var helt kanon i modsætning til de lange busture. Efter mange uger i bjergene var det en kæmpe omvæltning at ankomme til fugtige Manaus, som ligger midt inde i Amazonasregnskoven. I Manaus købte vi en 5-dages jungletur, som vi netop er kommet hjem fra. De første 4 dage boede vi på en lodge dybt inde i regnskoven, hvor vi hver dag tog ud for at se junglen på forskellige måder. For at komme til lodgen skulle vi med både taxa, båd, bus og båd igen. Lodgen var et hus bygget på pæle ude i floden, som var en "sideflod" til amazonasfloden. Herfra tog vi i en lille båd ud og fiskede efter piratfisk hvorefter vi tog hjem og spiste den aftensmad vi endnu ikke vidste ville blive præcis den ret vi skulle spise til middag OG aften de næste 4 dage! Herefter tog vi ud på floden da det var blevet mørkt, for at se på alligatorer. Guidens teknik var at lyse på de mindste alligatorer, hvilket gør at de bliver helt stive, hvorefter han kunne tage dem op og vi kunne få lov at holde dem. Det var mega sejt! På vej derud, fandt vi en KÆMPE edderkop i båden. Da vores guide fandt ud af, den var der, skyndte han sig at kaste den ud i vandet - og fortalte os at den var farlig. Det var noget af en oplevelse, både sjovt, men også vildt skræmmende. Vores guide var 21, og hed Jean. I starten var han lidt genert, men han er det sejeste menneske nogensinde! Den anden dag stod vi tidligt op for at hike i junglen, hvor Jean bogstaveligttalt gik med en kæmpe kniv og skar os igennem krat, træer, buske osv. - Vi blev spist af tusind myg, hvorefter vi tog hjem og pakkede til den nat vi skulle tilbringe midt inde i junglen. Efter vi havde set den smukke solnedgang midt på floden, satte vi os ved vores bål og så mørket falde på mens vi grillede kyllinger og Jean fortalte myter om regnskoven og de indfødte. Det var en sindssyg oplevelse at ligge sig til at sove i hver sin hængekøje, mens man kunne høre alle junglens lyde omkring sig. Men vi kom igennem natten uden at blive spist af en Jaguar og slap med de tusind myggestik, som vi er ved at blive ok syge i hovedet over at have. Morgenmaden stod på tørre kiks med margarine (vi savner rugbrød!), og derefter pakkede vi campen sammen og tog ud på floden igen. Vi ankom til en lille landsby med to familier - og så deres baghaver og den ene families hus. Deres haver bestod af alverdens eksotiske frugttræer og vi fik smagt på en masse frugter vi aldrig har vidst fandtes, bl.a. den frugt man bruger til at lave hvid chokolade af. Efter et motorstop og skift af båd midt på floden, kom vi tilbage til lodgen. Her spiste vi den samme ret igen igen og tog derefter ud for at sejle i kano. Dvs vi sad i to både og roede gennem de små floder, mellem træerne. Om aftenen hyggede vi os med de tusind myg og de andre fra gruppen. 5 amerikanere og Jean, som alle var søde og på vores alder. Næste morgen stod vi endnu tidligere op end ellers for at tage ud på floden for at se solen stå op fra båden. Derefter morgenmad og så endnu en hike gennem junglen med både Jean og en native guide. Da vi kom tilbage, kunne man bade eller gøre hvad man ville en times tid. Og efter frokosten gik den lange tur mod Manaus igen. Vi var sammen med gruppen om aftenen, spiste sammen osv., hvorefter de tog mod lufthavnen.
Næste morgen (i morges) blev vi vækket af en fra bureauet, som liiige ville sige, at planerne var ændret. I stedet for afgang kl. 13, var det nu kl. 08:30, som var om 20 minutter på det tidspunkt. Vi var ret skeptiske, da det der med ændringer er noget, de tager alt for let på - og fordi vi har mange grunde til at være lidt irriterede på bureauet. Men afsted kom vi - denne gang på en mere turistet tur. Vi så igen de to floder, den sorte og amazonas, som er brungrøn, og som mødes. Vi så en anden større landsby, aber, kæmpe åkander (igen), fik vildt lækker mad, dansede med indianere, holdte dovendyr, anakonda og så alligatorer. Og så svømmede vi med delfiner, som var det eneste, vi havde betalt for på den tur. Det fungerede sådan, at en dame lokkede dem til med fisk, og så var de lige op af os. Det var for vildt. "The pink dolphin", som er en kæmpe delfin. Om et par timer går turen til lufthavnen og så står den på Ecuador. Vi får ikke sovet i nat, men vi glæder os. Alt er dejligt og godt. Vi har 100vis af historier, I skal høre, dem må I få, når vi kommer hjem. Men fik vi sagt, at vi HADER myg? Det gør vi. Knus til jer.
- comments
Trine Gisselmann Andersen Dejlig morgen med nyt fra jer. Så er det nemmere at komme i gang efter påskeferien. Alle jeres oplevelser ude i den store verden sætter hverdagen herhjemme lidt i perspektiv - skønt :-) Vi har været på påskepilgrimsvandring og gik fra kirke til kirke i Hundested. Sendte en hilsen med himmelekspressen med masser af kærlighed til de tre eventyrlystne skønne tøser i junglen. Fint at få svar så hurtigt :-) Knus og gode tanker fra mig til jer….fik jeg sagt, hvor stolt jeg:-) :-)
Lotte Monstro mobilen kan ringe, når der er nyt fra jer? Dejlig spændende fortælling, godt skrevet, og sikken en oplevelse for jer. I wish it was me:-)) Danmark er så småt klædt i forårsgrønne farver. Lige i disse dage er det lidt råkoldt med regn, men til weekenden bliver det næsten sommer med 17-18gr...... Passer lige med, at vi tager til Rom med Tove og Ole, hvor det regner i næste weekend!!!! Jonaboy skal til fest med efterskolen..... Og herefter være alene hjemme. Tror du han holder fest, Thilde??? Nej, vel? Han trænger nok til at sove;-))))) Ha det fortsat rigtig godt, og kys hinanden. Kys, kram, klem og knus
Lene Dejligt at høre fra jer igen. Har tænkt meget på jeres jungletur, og hvad I mon ville få set af dyr. Astrid var helt færdig, da hun så dovendyret og anakondaen - det var sejt, Kirstine. Her er det weekend nu, og dejligt sommervejr. Vi har lige rejst os fra haven, hvor Astrid har serveret de lækreste smooties. Glæder mig til at høre nyt fra Ecuador, og om I kan/vil tage en tur til Galapagos ( måske et snarligt opkald på facetime, kirstine). Fortsat god tur . Knus fra Lene
Ragnhild Madsen Jeg er misundelig på den gode måde. Det lyder fantastisk - og sejt - det i er ude på. En mormor har vel også lov at være stolt af sit barnebarn- og hendes veninder. Fortsat god tur, som Finn og jeg glæder os til at læse om. Kærlig hilsen mormor og Finn