Vores toilet er det pæneste jeg har set. Der er mønstre på siden i fine farver. Det er ikke så normalt at der er den slags toiletter på badeværelset som det er derhjemme. Normalt når man skal på toilettet skal man sidde ned ligesom man skal aflevere i skovens bund, trække buskerne op til knæene og så hjælpe trolden (hvis man er mand) med at ramme hullet med strålen af gylden væske. Det var lidt svært at vende sig til i starten, især med den tykke del fra bagen. Men når man så overkommer det er det faktisk meget interessant. Man må ikke bruge toiletpapir, det lærte vi alle på den hårde måde. Efter to dage hvor vi brugte toiletter som vi fra vesten plejer, kom der er en overraskelse da jeg havde været I bad. Glad og ren, så jeg til min skræk at alle vores gaver vi havde givet til det hvide alter, nu var spredt over hele gulvet, plus gavepapir. Efter to times hårdt arbejde og uden held med at få wc'et til at sluge massen der efter signe er grunden til vores problem, måtte vi skrive til vores alles Kathrine. Efter en halv times tid kommer der en rar mand med sin svaber. Han virkede optimistisk, han vidste ikke at vi havde brugt meget tid på at løse vores problem. Vi alle står som fire hvalpe der har ødelagt noget og nu er ejeren kommet hjem. Vi står med sænkede hoveder og ser ned i gulvet. Vi havde gjort området ved siden af toilettet rent så han ikke skulle se hvor klamt det var. Alt hvad han prøver ser ikke ud til at virke. Han ringer til Kathrine og Kathrine og Kathrine ringer til en af os og fortæller at han ikke kan lave det med det de værktøjer han har og der skulle professionel hjælp til. Det kom der så og vi betalte 120 rmb for deres hjælp.