Profile
Blog
Photos
Videos
Efter to fantastiske dage i sapa, kom vi tilbage til alt raeset i Hanoi igen..
Paa stationen fandt vi en taxa mand der skulle fragte os tilbage til hotellet. Efter turen blev vi ret enige om at han under ingen omstaendigheder kunne eje noget der bare havde lidt med et korekort at gore ( vi er egentlig ikke helt sikre paa om det overhovedet er noget de bruger her). Han korte for at sige det mildt som rov og nogler. det var over for rodt, mase sig frem og skabe plads ved hjaelp af hornet og saa tror vi ikke han kendte til at skifte gear. Det hele skulle nemlig helst foregaa i femte gear og der blev kun skiftet hvis bilen virkelig protesterede..
Paa hotellet stod de klar med aabne arme for at onske os velkommen tilbage. de serverede morgenmad for os og vi fik lov at tage et bad, paa trods af at vi ikke skulle overnatte derVi ville derfor betale dem for det, men det kunne der bestemt ikke blive tale om. Det er virkelig dejligt naar man moder saadan nogle mennesker. Vi skrev med glaede en anbefalibg til dem om stedet..
Vi blev hentet af en bus som korte os til Ha Long bay, hvor vi skulle ud med en baad natten over. Vores guide Hai, var en ung gut, der desperat forsogte at fortaelle os om Vietnam og alle deres knallerter, paa hans gebrokkende engelsk, som man forstod hvis man selv puttede lidt ord ind i saetningerne.. Hehe :)
baaden vi skulle med var stor og noget finere end de baade vi tidligere har vaeret med. Vi fik en kahyt med to store senge og eget bad, laekkert :) Det her tegner til at blive super godt og lidt luksus (til blot et par millioner) som vi kan lide det ;)
Da vi skulle fra havn fandt vi ud af at de sejler som de korer bil. Det gaelder om at komme forst og hvis det betyder at man skal mase sig ud og skubbe/skrabe lidt til de andre baade, jamen saa er det da bare det man gor.. Altsaa heller ikke nogle regler til sos her.. Underligt princip.. den eneste forskel der er, er at de ikke har et horn de kan holde i bund til sos..
Paa baaden var det nu blevet tid til den helt store frokost, saa vi satte os spaendte til det fine bord. Personalet kom ind med det ene fad efter det andet, tror vi havde omkring en otte til sidst fyldte med forskelligt fisk. der var baade fisk med hoved, oje samt taender og saa var der blaeksprutte med tilhorende lilla sugekobber.. Ikke lige hvad vi havde haabet paa, saa der var masser for de to norske piger at gaa i krig med. Vi holdte os nemlig til risen og den kogte kaal.. Yummi :)
Efter middagen sejlede vi ud paa det aabne hav.. Foran os laa nu en lille taage, som gjorde scenen lidt soroveragtig.. Man kunne svagt erindre klipperne i det fjerne samtidig med at man kunne se de mange store traebaade ligge rundt omkring- mystisk men samtidig lidt fedt et syn..
Vi sejlede ud til Sung Sot Cave, hvor vi lige puffede lidt til de andre baade der laa til kaj, saa vi kunne faa en plads og komme i land. Vi skulle nu udforske grotten og hore om dens historie fra Hai. Han fortalte ogsaa noget om hvordan de ca.2000 klippeoer er opstaaet. For at gore historien kort, saa opstod de ved at en drage der beskyyttede Vietnam kastede ca.2000 perler som omdannede sig til klipper der skulle hjaelpe med at beskytte Vietnam. Klipperne dukkede pludseligt op, saa baadene der var paa vej til at angribe sejlede nu ind i den og sank..
Herfra sejlede vi nu videre til Titov Island, hvor vi fik tid til at kayake lidt rundt om klipperne. Vi sprang i en kayak med et stort smil og padlede afsted. Nu galdt det om at undgaa de store bolger fra skibene og selvfolgelig ogsaa selve skibene ( vi var godt klar over hvem der ville blive de smaa og vaade).
Mens vi kayakkede rundt kunne vi se hvordan de bor ude paa havet. de bor simpelthen bare i en lille traehytte placeret paa en tommerflaade. Her kan ungerne saa lege fangelej rundt om huset en hel dag eller se hvem der kan gaa paa haender laengst til rundt om hytten uden at falde i vandet. Ja man skal have en god fantasi som barn for ikke at kede sig ihjel, da der ikke findes playstation eller gameboy's her.. Er ikke sikker paa en dansk unge, eller bare os ville holde saerlig laenge i saadan en hytte. Kvinderne sejler rundt og forsoger at saelge snacks osv. til turisterne paa de store baade, mens maendene hiver den ene fisk og blaeksprutte op efter den anden, som skal saelges videre.. Dette gor de om og om igen syv dage i ugen og en arbejdsdag for dem er langt fra 8-9 timer, nej de er naermere 12 timer. (dette gor sig gaeldende i hele vietnam)
Vi smed anker for natten og det var nu igen blevet tid til et maaltid fyldt med sea food. En omgang ris med kogt kaal blev det igen til for de kraesende danske piger ombord paa baaden.. Hehe!
Efter middagen var der mulighed for at fiske efter smaa blaeksprutter samt rode sig ud i noget karaoke.. Vi forsogte med sprutterne, men ingen af os havde heldet med os til at fange noget.. Karaoken var sange fra de glade tresser eller maaske endda endnu laengere tilbage, i hvert fald ikke nogle nogen af kendt til. Saa Hai tog sagen i egne haender og gav den fuld skrue bag mikrofonen, han synger dem jo hver aften saa han kan den efterhaanden udenad.. hehe! Vi andre sad og hyggede mens vi lyttede til hans noget saa fantastiske stemme.. En hyggelig aften :)
Naeste morgen var det op til en noget klare udsigt end igaar. Vi kunne rigtig se de mange klipper der stikker op og som gor landskabet saa helt utrolig smukt. Vi gik i land paa en af de mange oer, hvor vi skulle gaa op paa klippen og nyde den helt fantastiske udsigt udover klipperne og de mange trae baade. Hver dag sender de godt 200 baade ud i bygten, saa der er en masse at kaempe med.. Hehe! Efter at have faaet baaden mast ud, ved at puffe lidt til de andre baade, blev kursen sat hjemad. Her smed vi os paa to liggestole paa daekket, hvor vi kunne nyde udsigten samt snakke med nogle af de andre ombord.
Paa land igen skulle vi alle spise frokost sammen paa en restaurent tilknyttet turen. Her var det for tredje gang selvfolgelig fisk de serverede en gang til. Vi havde efterhaanden vaennet os til at skulle spise ris med kogt kaal, men denne gang provede vi skam ogsaa noget nyt. Vi sad ved bord med to vietnameserer/kineserer (ved aerlig talt ikke hvad de var) og det skal siges at vare en vaerre oplevelse end fisken med hoved, ojne og taender.. De har nemlig for vane at smaske en hel del, det er seriost vaerre end smaa born. Naar deres skaal med ris og hvad de ellers har proppet i den er ved at vaere tom, saa tager de den helt op i hovedet og skovler de sidste rester ind, samtidig med de smasker.. De smaa stakkels rejer bliver ogsaa proppet ind i munden og saa bliver alt ellers suget ud af dem saa der render reje vaeske ud af mundvien paa dem, hvorefter skroget bliver spyttet ud.. Altsaa, hvad er der nu galt i at sidde ordentligt??????
Vi maa nok indromme at vi er naaet til det punkt, hvor vi savner mors kodgryder mere end vi paa noget andet tidspunkt har gjort!!
Tilbage i Hanoi havde vi et par timer til at finde aftensmad inden vi igen skulle med et nattog til Hoi An. Vores taalmodighed blev sat paa en vaeldig prove, for som alle de andre gange kunne vi selvfolgelig ikke faa lov at gaa i fred. Vi blev ret hurtigt enige om, at det er godt vi ikke er ved at blive traette af hinanden, for saa ville det da ende med at vi slog hinanden ihjel her.. Men nej, intet kan skille de to superstjerner fra hinanden..
Vi fandtet godt sted at spise, hvor vi uden toven bestilte to pizzaer, paa tide at vi faar noget ordentlig mad :) Hehe!!
Vi fik sagt farvel til de sode mennesker paa hotellet og blev kort til stationen. Her kom vi ombord i en fin vogn hvor vi fik en seng.
Vi forsogte at sporge en af personalet om hvornaar toget ville ankomme til Hoi An,saa vi ikke endte med at sove og kore forbi det. det vardog ikke helt saa let, gutten forstod nemlig ikke et hak selvom vi pegede paa navnet Hoi An og et ur.. Saa vi maatte ud for at finde en der kunne oversaette for os, hvis vi skal hertil igen saa skal vi vist have fundet os en tolk at tage med, kunne vi have brugt flere gange.. Hehe! Det er selvfolgelig en del af oplevelsen at skulle staa paa hoved for at forklare noget og de saa stadig bare kigger paa os med et sporgende blik.. Ville nok svare til at der var nogle der snakkede russisk til os.. Hehe!
I Hoi An tjekkede vi ind paa et fint hotel. Hvorefter vi gik ud for at se paa omraadet. Det virkede til at vaere et rart sted hvor man kunne vaere lidt mere i fred end i Hanoi.. Der er selvfolgelig heller ikke rigtig noget der kan overgaa det sted..
Formaalet med at komme her var jo at vi skulle have syet noget toj. Vi spurgte i receptionen som anbefalede to steder til os. Vi gik ud for at kigge paa stederne og syntes stedet BLUE virkede godt. Vi satte os ned sammen med dem og forklarede hvad det var vigerne ville have, de tegnede det saa, tog vores maal og vi valgte stof. Herefter blev det saa kort ud til skraederne som skulle sy det.. Naeste morgen kunne vi saa komme og prove det. Vi gik over paa den anden side af gaden hvor vi bestilte sko. Total fedt at man kan faa det som man vil have det, og saa koster det jo kun et par millioner :)
Naeste dag kastede vi os ud i at manovre os rundt i trafikken paa to cykler. I kan tro det varblevet vores tur til at give dem en omgang med ringeklokken naar de var bare lidt i vejen.. Sjovt nok fik vi lige saa meget tilbage igen hvis ikke mere.. Hehe!
Vi cyklede spaendte ned for at se resultatetaf vores toj bestillinger. Tror maaske vi begge blev lidt overraskede over hvor godt det er lavet. Det er simpelthen imponerende.. Det vi synes der skulle laves lidt om paa kunne de fikse i lobet af dagen, saa vi kunne komme igen ved fem tiden.. Det kan man da kalde for arbejde der vil noget! Virkelig ogsaa nogle sode piger der arbejder derinde, et rigtig rart sted:)
Vi tog ned for at se det faerdige resultat af vores sko, her opstod der dog lidt problemer. Det ene par af Fies var nemlig ikke blevet lavet i den rigtige farve. Pigen i forretningen mente helt bestemt at det var den farve de aftalte, saa vi maatte jo lige skrue bissen lidt paa og forklare hende atdet var det altsaa ikke. Til sidst lykkedes det os da, imod hendes vilje, at faa hende til at lave dem i den rigtige farve.. Ja, vi finder os ikke i noget, det skal vaere ordentligt for vi kober det.. Hehe :) Tilbage for at prove tojet der skulle laves lidt om ved, ja i kan nok fornemme at det har vaeret paa og af med tojet at par gange. Alt Pernilles var nu som det skulle vaere, saa det kunne bringes med hjem. Lidt af Fies skulle stadig rettes til, saa det skulle vi hente sondag.
Lordag eften besluttede vi at gaa ud et sted for at se om vi ikke kunne faa en lille is :) Vi fandte et super hyggeligt sted med nogle sode folk. Efter lidt tid kom de og satte en lanterne paa bordet, der skulle nemlig holdes "EARTH HOUR". Ved ikke om det er noget i har hort om derhjemme, men i hvert fald saa gaar det ud paa at man skal slukke for alt strommen for at stemme for en bedre jord, saa lige med et blev hele Hoi An morklagt. Ret hyggeligt faktisk og imponerende at hele byen virkelig gjorde det. Efter vores is cyklede vi hjem paa hotellet hvor vi laa paa vores senge og snakkede om stort og smaat i morket :)
Sondag blev det sidste toj saa hentet hvorefter vi cyklede ned paa et stort marked ved floden og kiggede. Vi slog ogsaa et smut forbi den Japanske bro, som efter sigende skulle vare et besog vaerd. Vi blev nu aerlig talt lidt skuffede, en gammel halv lyserod bro stod nemlig og lignede noget der kunne falde sammen hvornaar det skulle vaere, saa det blev et hurtigt besog.. Hehe!
Nogle gode dage i Hoi An, hvor vi har faaet designet en masse toj samt sko, godt vi skulle derfra fo ellers ville det da ingen ende faa for os.. Hehe ;) Vi kunne let blive ved med at finde noget vi gerne ville have..
12 timer, til vi rammer Nha Trang, i en sove- bus havde vi nu foran os..
- comments