Profile
Blog
Photos
Videos
Saa kom tiden hvor endnu en destination er tilbagelagt, vores fodspor er nu sat mange forskellige steder paa New Zealand, baade ved alle de smukke steder, steder der har faaet vores puls op i et max tempo og adrenalinen til at pumpe gennem vores kroppe, steder hvor tiden er blevet brugt sammen med de dejlige mennesker vi har modt baade paa fest og ballade men ogsaa paa hygge. Alt i alt har vi plantet et flag alle de steder vi overhovedet har kunnet komme til og hvert eneste af dem har vaeret en oplevelse vi aldrig vil glemme. Vi naermer os saa smaat at vaere halvvejs paa vores rejse rundt i den store verden. Den naeste destination vi indtager er den sidste paa listen af de lange vi har tilbage, utroligt saa hurtigt tiden gaar, men nok fordi vi har det saa godt som vi har.
Den sidste aften i Christchurch skulle selvfolgelig udnyttes, saa vi tog ud i New Zealands vilde natteliv sammen med Mathias og Rasmus, faktisk endte det med at udvikle sig til en lille pub crawl vi var paa.. Rigtig hyggeligt at gaa fra sted til sted og snakke med gutterne over en drink. Sidst paa natten besluttede vi at vi i stedet for at gaa ind paa en bar mere ville kobe en flaske champagne og vin, saette os ned til en aa og skaale paa vores rejsen sammen i New Zealand. Det stratede da ogsaa godt med at vi fik noget kobt og fundet et sted at sidde, her knappede vi saa de vaade varer op og fik omkring fire fem slurk hver inden en stor betjent stod ved siden af os og prikke Rasmus paa skulderen. Fie havde godt set ham og provede desperat at give tegn til Rasmus og Pernille som sad med sprutten om at vi skulle gemme det, men fattede overhovedet ingenting og hendes anstrengelser var spildte for han kom hen og sagde i et meget bestemmende toneleje at vi skulle haelde det ud (en vigtig detalje er nemlig at man ikke maa drikke offentlige stede paa NZ, den detalje havde vi bare lige sat til side denne aften, man bliver jo alligevel aldrig opdaget-troede vi) det forste Rasmus siger i panikkens hede er "Er det da ulovligt at drikke her" lidt et dumt sporgsmaal, men hva siger man lige.. Pernilles forste indskydelse var om vi bare skulle haelde det ud paa graesset hvor vi sad, hvilket svaret fra den store betjent bare lod "Yes, and if you don't I will have to arrest you all" Saa i kan nok tro vi fik bunden i vejret paa flaskerne saa de dyre gode draaber lob ud og forsvandt ned i jorden lige foran os... Ov ov.. Saa meget for de flasker, vi gik direkte ind paa den naermeste bar fik en shot og herefter hjem, saa vi var sikre paa ikke at blive anholdt for andet.. Hehe!
Dagen efter var vi paa shopping med gutterne, de brugte pengene og vi var ligesom vores kaere faedre plejer at vaere naar de bliver slaebt med paa shopping, nemlig dem der lige venter udenfor eller paa den naermeste stol. Vi havde jo en max vaegt i lufthavnen at taenke paa og saa selvfolgelig ogsaa en konto der efterhaanden maa vaere ved at smelte vaek.. Hehe! Vi spiste middag med dem og herefter tog vi ud i lufthavnen. Vi var saa heldige lige at gaa igennem med vores vaegt, 700gram manglede vi for vi havde overvaet- saadan piger, det kore bare for jer!! Maskinen der skulle fragte os fra det fantastiske New Zealand, som har givet os saa mange smukke, udfordrende og helt fantastiske minder med os, og videre til naeste stop paa rejseplanen var vi sikre paa ville vaere en lille bitte flyver. Da vi havde vist billetten for sidste gang og skulle ombord i flyveren blev vi meget overraskede over det der holdte og ventede. Det viste sig nemlig at vaere en kaempe maskine. Vi fik to pladser i midter raekken, Fie kom til at sidde ved siden af en dame der skulle vise sig at vaere menneske hader. Nemlig allerede inden vi overhovedet havde sat os var hun traet af os. Saa vi sad rigtig og holdte os og spurgte forst da vores blaerer var ved at eksplodere og vi knap nok kunne bevaege os om vi maatte komme ud, her ville vi saa begge have lagt dode paa gulvet hvis ojne kunne draebe, for hva bildte vi os da egentlig ind at sporge hende paent om vi maatte komme ud og bagefter sige paent tak, helt aerligt piger i burde vide bedre.. Men bortset fra Fru. mokke saa var det jo en fantastisk flyver med over 200 film og serier at vaelge imellem og vi fik serveret fem retters menu, lige noget for os flyveturen var faktisk naesten for kort.. Hehe! Man maa sige at det var en god maade at afslutte samt starte et land paa.. Vi folte bare det hele korte for os, i lufthavne fandt vi den rigtige shuttelbus som Allan havde bestilt til os, vi kunne maerke at vejret var med os da vi kom ud, vi havde ikke overvaegt, vores bagage var stadig med os og et dejligt vaerelse vi fik paa WAKE UP!. Vi roste os selv (der er jo ikke andre til at gore det, saa det er vi blevet gode til selv at gore) og blev enige om at det maatte vaere startskuddet til at det bare kommer til at kore for os her i Australien, ikke at det ikke har gjort det de andre steder for det har det, vi har bare praesteret at lave nogle bummerter som absolut ikke var nodvendige.. Hehe! Men men men... allerede nu kom hybris og nemisis efter os, igen (har vaeret et tydeligt kendetegn for vores tur indtil videre, ja naermest en overskrift. Hvergang vi har rost os selv og synes det bare korer er der kommet et eller andet efter os) mens vi laa i vores dybe dybe sovn begyndte en larmen uden lige nemlig, det viste sig at vaere brandalarmen der var gaaet igang og skal da lige love for at det var en der var til at hore. Fie kigge op og spurgt om vi mon skulle gaa ned, vi kiggede ud og saa alle de andre styrte mod brandtrappen, saa det maatte vi nok ogsaa hellere gore. Vi tog vores smaa tasker paa ryggen og fulgte eftyer flokken ned forand hvor to brandbiler holdte og alle de andre ogsaa stod i deres fine nattoj, vi kunne heldigvis ikke se rog eller ild nogle steder, saa konkluderede hurtigt at det ikke kunne varer noget slemt. Vi ventede i godt en times tid hvorefter vi fik lov at gaa op og fortsaette vores dybe sovn. Det viste sig at der havde vaeret en lille brand nede i kokkenet, heldigvis ikke noget der havde odelagt noget men saadan et sted er jo skruet sammen saa hvis en brandalarm gaar igang saa begynder allesammen i hele hytten, vi vil da ogsaa hellere gaa en gang for meget end en en gang for lidt.. Man maa nu sige at vi fik en velkomst til Sydney der kunne hores flere gader (blokke) vaek..
Vi startede vores tid i Sydney med at spise morgenmad nede i parken, saa bliver morgenmad altsaa bare ikke bedre naar man kan sidder der i hoj solskin og nyde det, hvis ikke det ville blive noget vaerre noget at fragte vores havregrod herned, saa spiste vi morgenmad her hver morden.. Hehe! Naa men vi havde jo et visum til Kina haengende over hovedet som ikke var blevet lavet hjemmefra, saa det var den forste ting vi lige skulle have styr paa. Det gik ogsaa utrolig smertefrit, der var ikke meget bovl med at overbevise dem om at det jo kun vil komme deres land til gode hvis de lukker os ind. Vi var bare lidt uheldige at komme til at snakke med en mand der ikke kunne taelle seks maaneder fren fra d.13/1, saa da vi til sidst opgav, at forklare ham at det jo saa maatte vaere inden d.13/7 vi senest skal tage ind i Kina og ikke inden 1/5 som han blev ved med at sige, gik der fra med en forhaabning om at dem der skulle lave vores visum var lidt bedre til at taelle.. Hehe! Herefter hoppede vi ombord paa de fine rode 'hop on hop off' busser som vi er helt vilde med. Vi startede med bare at kore med den et smut hele vejen rundt for at udse os de steder hvor vi forst ville af. Forste stop blev ved en dansk iskiosk, HC Andersen. Ejeren erfra DK, derfor navnet. En kaempe laekker is vi fik os her, som i nok ogsaa kan se paa billedet af isen med Fie i haanden. Herefter gik turen rundt i en smuk botanisk have, hvor vi studerede de mange blomster og hurtigt fandt us af at det har vi ikke ret meget forstand paa, for os er en rose nu bare en rose.. Men flotte det var de. Vi gik ind i midtbyen hvor vi tog turen op i Sydney towver, som er den hojeste bygning i Sydney. Herfra fik vi en fantastisk udsigt udover Sydney, det gik ligepludselig op for os hvor stort her virkelig er. i Sydney bor der en 4 millioner menneker, saa det er jo naesten det samme som hele DK's befolkning, ret vildt.. Her kom vi ogsaa paa en simulator tur gennem hele Australien, rigtig fedt lavet. Vi fik et godt indblik i hvad der venter os den naeste stykke tid og vi glaeder os endnu mere nu. Vi hoppede self ogsaa af nede ved Opera Huset for lige at vurdere det danske design engang. Og det tog ikke mange sekunder at godkende det og give det top karakter, virkelig en stor flot bygning. Saa her var vi lidt stolte over at kunne sige at vi kommer fra Danmark, godt gaaet Utzon! Vi var lige inde og kigge der hvor det ikke kostede noget, her laante vi saa toilette som viste sig at vaere lidt af en oplevelse ikke tit man kan sige det om et toilet besog.. Hehe! men det var simpelthen ogsaa designet ned til mindste detalje, det var endda saa fint saa vi vadede forvirret rundt og ledte efter papiret til at torre fingre i, det var smart nok placeret over haandvasken inde bag spejlet det hang lidt udfra vaeggen. Vi tog med en faerge over til Manly Beach, her fik vi saa Opera Huset at se fra den anden vinkel som var ligesaa smuk som inde fra land. Vi fik selvfolgelig ogsaa en udsigt indover Sydney med alle hojhusene. En rigtig laekker sejltur. Over paa Manly gik vi ned til surf stranden, hvor det var pakket med mennesker, man kunne ikke finde et sted hvor der ikke laa kroppe og solede sig. De har sommerferie her, saa alle de unge mennesker var samlet her paa stranden. Vi blev dog hurtigt enige om at vi vist skal have fundet os et sted med lidt faerre mennesker, saa vi kan faa lidt farve inden vi skal maenge os med saa mange, de var simpelthen alle saa brune..
Vi havde via facebook fundet ud af at Duborg og Andreas Knudsen fra vores efterskole skulle til Sydney. Saa dem aftalte vi at modes med Onsdag aften. Ret sjovt at mode nogle hjemmefra man kender paa den anden side af jorden. Det var rigtig godt at se dem igen, laenge siden sidst saa snakken gik bare derud ad over et par drinks.
Torsdag hoppede vi paa sightseeing bussen ud til Bondi beach, en meget populaer strand. Det kan vi godt forstaa den er, for der var virkelig laekkert. Sandet var helt vidt og rent, vandet sinnede og var krystalklart. Turen derud var dog lidt haard, ja det kan faktisk vaere haardt at kore i bus selvom man sidder oppe under aaben himmel, isaer naar det er 30grader som vi har hverdag og man holder for rodt i ALLE lyskrydsene, saa begynder sveden ligesaa stille at piple frem paa panden af en.. Hehe! Det er skont med sol og varme. Tilbage i Sydney centrum gik vi rundt og kigge paa de mange forretninger det havde at byde paa, hertil skal siges at det ikke bare drejer sig om en enkelt hovedgade med forretninger, nej det drejer sig naermere om 50 gader samt flere storcentre som ogsaa er stoppet til med forretninger. Paa trods af de uendelige muligheder var der ikke nogle af os der fik brugt nogle penge, maaske ogsaa meget godt eftersom vi kun har 700gram tilbage at gore godt med.. Hehe!
Den kaere Rasmus, som i har hort om fra NZ, havde fodselsdag d. 15/1 saa vi blev inviteret til fest sammen med ham, Mathias og Andreas som de nu har faaet selskab af. Vi var ude at spise og bagefter tog vi hjem paa deres hostel hvor den ene vin blev tomt efter den anden. Inden vi havde faaet os set om var vi alle gaaet hen og blevet halv snaldrede. Klokken var ogsaa lobet lidt fra os i takt med at snakken bare gik. Da vi skulle hjem efter at have siddt og snakket med dem hele natten var vi gaaet fra at vaere halv snaldrede til at vaere blevet godt fulde af vinen.. Hehe! Saa efter en god fodselsdag vaeltede vi ud for at finde en taxamand der kunne fragte os hjem til WAKE UP! Det er frygtelig billigt at kore taxa her, noget andet end at tage en hjemme..
Fredag skulle vi jo saa ud og hente vores visum, som vi var noget spaendte paa. Vi vaelter ud af sengen da vaekkeuret ringer, udelukkende fordi det var den eneste dag vi havde mulighed for at hente det. Hehe! Da vi kommer derud beder manden saa om at se den kvitering vi fik da vi afleverede dem, saa han kunne se at det var vores pas.. Fie vender sig om, kigger paa Pernille og siger "Pernille den har du da taget med, ikke? " OH...Nej, ser du, det har jeg ikke lige faaet gjort", ingen af os ansvarlige mennesker havde skaenket det lille papir en eneste tanke. Saa nu maatte vi ellers skrue mundtojet godt paa og bruge vores taleevner, det lykkedes os da ogsaa at faa manden overbevidst om at det rent faktisk var os. Hjemme igen var det blevet tid til et bad efterfulgt af det laekreste rugbrod det havde lykkedes at stobe op i et af de mange indkobscentre, det bedste vi laenge har faaet og saa med dansk salami og dansk ham som kan findes mange steder her. Vi smed os i parken for at faa nogel af den friske luft og solens straaler. Aftenen blev igen brugt sammen med drenge og lidt vin, dog ikke i de samme maengder som aftenen inden. De boede paa et lille hostel med omkring 15-20 andre, saa her sad vi samlet rundt om bordet og hyggede med forskellige drikkespil, sjovt at se hvordan de er i andre lande. Vi gik ned paa et diskotet paa Kings Cross, som skulle vaere en af de vilde steder at gaa i byen i Sydney. Det var da ogsaa en helt god aften/nat.
Lordag morgen ringede vaekkeuret, vi havde nemlig faaet en tid ved en frisor, den storste kaede her i AUS, Christopher hanna. Vi var lobet ind i et slag tilbud nede i byen som vi ikke kunne afslaa. Det var en kaempe salon og den samme fridsor havde gang i tre kunder paa samme tid. Her arbejde saa mange, saa de var lige ved at falde over hinanden. Det rene samlebaands arbejde, nogle var ansat til at vaske haar og saadan og saa self frisorerne.. En oplevelse der tog omkring 3-4timer, ikke lige hvad vi havde forventet, men et godt resultat! resten af dagen maa vi indromme at vi ikke udrettede det vilde udover at forsoge paa at indhente nogle af de timers sovn vi manglede fra de foregaaende dage.. Hehe!
Sondag havde vi meldt os paa en tur ud til Blue Mountains. Vi blev samlet op af en lille bus, forste stop paa turen var inde i Blue mountains nationalpark, hvor vi skulle finde kaenguruer. De var hvor de skulle vaere, saa vi fik nu set vores forste kaenguruer. De havde vaennet sig til at der kom mennesker, saa de var overhovedet ikke bange for os. Vi kunne derfor faa et billede ret taet paa! Store hvide papegojer, som bestemt heller ikke var bange for mennesker floj ogsaa rundt herinde. Herefter korte vi ud af nationalparken og ud til en anden side af bjergene, hvor vi havde en fantastisk udsigt udover dem. Det er saa stort, de bagerste bjerge var godt 100km vaek, saa det siger bare lidt. Her gik vi en tur ned og rundt i bjergene, op forbi et vandfal som vi inden havde forvenetet ville vaere kaempe stor, men til vores skuffelse var den ikke saerlig stor, men den var der da. Herfra korte vi saa ud til der hvor vi skulle spise frokost, som var med i turen. Det skulle vaere en adventur frokost som vores driver kaldte det. Vi skulle nemlig kravle lidt ned for at naa til et dejligt lille sted hvor vi sat paa bjergene og kiggede udover de andre mens vi spiste vores taerte. Sidste stop var ved "de tre sostre", tre store stykker af et bjerg. Historien gaar paa at det er en far der skulle passe sine dotre og for at passe saa godt paa dem som han overhovedet kunne forstenede han dem, saa der ikke kunne ske dem noget. De staar der saa endnu, saa vi kan konkludere at hans plan har virket.. Hehe! En godt dag med masser af skolskin. Det er virkelig fantastisk at man kan befinde sig i en kaempe storby og hvis man saa korer ud af byen til den ene side kommer man ud til en nationalpark med kaempe bjerge og korer man til den anden side kommer kan ud til de smukkeste og laekreste strande. Hvad mere kan man saa onske sig?
Mandag, den sidste dag i Sydney, havde vi sat af til at besoge Sydney Olympic Park. Vi tog med togt som fragtede os lige til doren. Her tog vi saa med en guidet tur rundt i det stadium hvor aabnings- og afslutningscermonierne havde fundet sted i 2000, da der var OL i Sydney. Vi bevaegede os oppefra og nedad. Vi horte hvordan det kaempe stadium der kan rumme 100.000 tilskuerer blev bygget osv. Vi fik ogsaa en rundvisning rundt alle de steder man normaly ikke kommer, nemlig ind hvor medlemmerne har deres egen launge, deres eget rum, med privat kok og privat omraade med stole. hvert medlem har ogsaa en stol med deres navn printet paa.. Det er slet ikke daarligt at vaere medlem her. De faar lov til at komme til alt det der faaregaar inde i parken i de naeste 32aar, deres stol vil altid vaere fri til dem og deres private parkeringsplads vil aldrig vare optaget.. Ren og skaer luksus, men det koster saa ogsaa nogle knaster.. Der skal noge aars lon til at betale saadan et medlemsskab som vi jo bare maa dromme om.. Hehe! Vi var ogsaa inde forbi et omklaedningsrum, desvaerre skulle der ikke vaere noget i parken inde for naermeste fremtid, saa omklaedningen var ikke dekoreret med sponsor ting og navne, som de normalt er naar et hold skal spille. Vi saa nu alle de rum hvor tv folkene, speakerne, radio folkene osv holder til nar der sker noget. Herefter gik turen ned til plaenen, hvor vi skulle lobe ind ligesom spillerne gor det. Vores guide havde sat noget musik paa som fik det til at lyde som om parken var fyldt med mennesker.. Inde fik vi saa lov at staa paa podiet hvor guld, solv og bronche medaljerne under OL blev overrakt, lidt fedt. Saa her folte vi os rigtig som vindere, som vi jo ogsaa er!! Vi gik nu over i svommehallen, som har bygget et vandland til. Vi havde forstillet os at det ville vaere fem gange saa stort som svommestadium Danmark, men det var det bare overhovedet ikke, ikke engang halvt saa stort. Saa efter at have boltret os her i et par timer havde vi faaet olympisk vand nok..
En fed by at starte ud med i Australien, her kune vi sagten bruge en masse tid!! Men vi glaeder os til at komme op af kysten til en masse fede oplevelser:)
- comments