Profile
Blog
Photos
Videos
Saa gik turen ellers til Death Valley.
Vejen hertil var lang og ensformet. Vi korte fra klokken halv 7 til klokken halv 2 inden vi overhovedet naaede parken, saa det blev lidt kedsommeligt og vi havde jo hellere ikke sovet super meget i Yosemite National Park. Saa for ikke at falde helt i sovn, skrugede vi op for volumen og Kia en fik noget pedal. En lille test korsel blev det ogsaa til, den er dog ikke saa hurtig som forventet, topen farten er 160 km/t, saa ikke noget vi praler med, den har selvfolgelig ogsaa godt laes paa. Her ude kan man korer i flere km uden at mode en eneste bil. Paa et tidspunkt kom vi dog forbi sherifen der havde stoppet en, saa vi tog paent lidt af farten og korte stille forbi mens vi krummede traer. Men hvad sker der for at det er her, vi skal modes politiet.
Afstandene her ude er ogsa enorme. Og lidt sjovt er det at naar der paa kortet er markert en by, kan det nemt bestaa af et par skure og en tank. Saa vi blev snudt et par gange og sorgede for at tanke naa muligheden bod sig. I Paramint Spring spiser vi frokost paa en lille cafe, det var ganske enkelt ikke muligt at kobe sig til noget i det lille supermarket. Alle hylder var halvtomme, saa vi var for alvor kommet ud i orknen. Videre herfra og til en lidt storre flaekke ved navn Stovepipe Wells, hvor vi beslutter at blive. Efterhaanden er vi godt traette og kunne godt bruge noget sovn, saa vi finder et hyggligt motel med pool, lige hvad vi traenger til. Saa vi smider os ved poolen og faar os en ordenlig morfar, for at gaa paa saloonen om aften og faa aftensmad. Det bedste maaltid i laenge.
Naeste dag gaar turen saa videre til Furnace Creek Ranch. Paa vejen hertil korer vi forbi Zabriske Point, hvor man rigtigt kan se ud over det enorme landskab. Det er flot paa sin helt egen maade her og meget anderledes fra Yosemite, det kan faktisk ikke rigtig sammenlignes. Paa vejen til Ranchen kommer vi ogsaa forbi resterne af Harmony Boraz Works. Det maa have vaeret udelideligt at arbejde i den varme og med de forhold, og selvom forretingen ikke holdt mere end 12 aar er " Twenty Mule Team Canyon" stadigvaek meget beromt paa disse kanter.
I Furnace Creek Ranch gaar vi lidt rundt og kigger. Det er lidt som at traede ind i en western film, og man gaar rundt med en folese af at vaere meget afskaaret fra omverden. Her fra korer vi saa lidt ud i landskabet og stopper ved Natural Brigde der som navnet antyder er en kaempemaessige kilppe der danner en bro. Vejen op til var meget humpet og ikke saerlig god, saa vi flyver rundt i Kiaen, tror ikke den var saerlig begejstret for den tur. Helt op til broen kan man ikke komme i bilen, saa vi man maa gaa det sidste stykke. Selvom der ikke er langt, er vi helt udmattede da vi endelig kommer frem, klokken er 14:00 og solen bager ned, saa det er sindsygt varmt. Defor faar vi ogsaa noget vand haeldt indenfor. Men vi naar maalet og et imponerende syn.
Videre fra broen til Badwater Basin, der er et af de laveste punter i verden. Igen en speciel ting her ude i ingenting. Der er ikke meget vand, men en lille vandput og ellers bare sand.
Paa vejturen korer vi ind forbi Artist Drive, der er en raekke bjerge i flere forskellige farver. Farverne faar de fra deres rige indhold af mineraler, og det er lidt sjovt at se hvordan der pludselig er et blaat bjerg.
Tilbage paa Furnace Creek Ranch har vi klokken 17:00 en aftale med et par heste om en solnedgang paa hesteryg. Saa op paa hesten med os og ud i orkenen. Heldigvis ser vi ingen slanger, men kun et firen og en coyote. Guiden har ellers fortalt om slangerne. Han fortalte os, at naar man kigger ud i horisonten, saa er de sidste bjerge man ser ca. 100 miles vaek. Det giver lidt en fornemmelse af hvor stort Death Valley egentlig er. Det var en rigtig fin tur, en utrolig stilhed der er herude.
Efter at have set solnedgangen paa hesteryg korte vi til Beatty, hvor vi fandt et motel. Beatty er den storste by i omegn, den ligger dog ogsaa udenfor Californien, nemlig i Nevada. Naeste dag korte vi fra Beatty og til Scotty's castle. Paa vejen korte vi ind forbi den storste "Ghost Town" man finder i Death Valley. Rhyolite som byen hed, var en by med 10.000 indbyggere. Byen blev ode pga. et jordskaelv i SF som odelagde okonomien for minebyerne. Folk begyndte nu at flytte til andre steder, mange tog deres huse med sig. Husene var bygget af trae, hvilket gjorde det muligt for folk at "pille" dem ned og tage dem med. Vind og vejr har gennem aarene odelagt meget af de bygninger der blev tilbage. Idag er der saa nogle enkelte bygninger tilbage at se. At folk flyttede og lod nogle bygninger staa er grunden til navnet Ghost town.
Herefter korte vi til Scotty's castle. Et utrolig smukt slot ude midt i orkenen. Scotty's Castle var ejet af en millionaer ved navn Albert Johnson, som blev opfordret af sin laege til at rejse ud hvor klimaet var tort, som det er i Death Valley. En cowboy, Walter Scott ogsaa kaldet "Death Valley Scotty" fik Johnson overbevidst om at bygge slottet. Walter Scott fortalte nu besogende at det var ham der havde finansieret slottet, med penge han havde tjent paa en hemmelig guldmine..
Efter at have set dette fantastiske slot, korte vi tilbage til Beatty for at komme paa den rette kurs mod Las Vegas, som er naeste stop paa vores road trip gennem Californien.
- comments