Tak for dine spændende blogs. Jeg har lige nydt den sidste, og jeg morede mig lidt over de sindssyge tyre. Min mor var jo fra landet, og hun har mange gange fortalt om de farlige tyre. Engang blev hun 'forfulgt' af en tyr, og denne episode gav hende ofte mareridt. Så pas bare på ...
Ja, som du har forstået, er vnteren kommet til DK. Det er bare så smukt her fra min lejlighed, ja, jeg synes nok, sneen er at foretrække frem for regn og slud. Selv på altanere harsneen lagt sig, rigtg smukt. Men jeg kan jo også bare nyde det, jeg skal jo heller ikke køre bil, desværre!! Dagen er blevet kort.Den er aftagetmed 9timer og 39 minutter.
Idag kommer julemanden sejlende med Mågen, og byens juletræ og alle lys bliver tændt. Det erdejligt med de mange lys i denne mørke tid. Jeg er glad for både lys, gran og de røde farver, men ellers fornemmer jeg, at julen er blevet lovlig kommerciel. Julemarkeder er der i hobetal. Men mange afholdes for at skaffe midler til velgørende formål, så det kan man jo blot acceptere.
Jeg gad vide, hvordan vejret er p.t. i N.Z. Og ser man spor af den forestående jul? Det må være lidt mærkeligt på de breddegrader. Gad vide, hvordan du skal fjre julen. Måske med barbecue?
Kan du ikke lige komme forbiog sætte nogle billeder ind på min PC? ........
Knus fra mormor
Maria
Hej Lea!!
En lille hilsen fra det kolde Nord, hvor julemåneden snart starter. Hvis du sidder men en lille spire der siger at du savner julen i Dk.....og selvfølgelig alle os.... som savner dig, så glem det Lea!! Her er piv koldt, der er de mest tåbelige reklamer i tv, om at vi kan købe alt, det vi ikke har brug for. Snart skal vi æde os igennem flæskesteg og æbleskiver, og det kan du gøre igen til næste år. Næææ nej, nyd du hellere dine køer og billige slik. Jeg ville give min halve arm for at være der hvor du er!
Her hos os skal Thilla og jeg gi den gas med julepynt på søndag. Vi har ellers prøvet at overtale Antonio til at gøre det før, men han er altså frygtelig stædig. Thilla og jeg synes ellers det ville være skønt med lidt jul nu, hvor her er så mørkt. Antonio brokker sig altid til at starte med, men lige så snart at nisserne kommer ned fra loftet og kagedejen skal rulles ud, så kan han nu ikke lade være med at jule med, og komme med sine meninger om hvordan kagerne skal formes og hvor nisserne skal stå.
Som du sikkert har læst er sneen jo faldet lidt tidligt i år. Flora havde så sit første møde med sneen i morges, og hun lavede nogle utrolige kænguruagtige hop, og hvis hun kunne tale tror jeg hun ville have sagt: I LOVE IT! Hun har dog en lidt mangelfuld pelspragt, så vi må ud og købe et slag/jakke til hende.
Ja, hvad ellers?? Antonio og jeg havde kobberbryllup i går. 12 1/2 år er gået, jeg synes jo ellers nærmest at det var i går at vi stod på der på Frederikssunds rådhus. Vi har udskudt festen til sommer, så kan vi holde den nede på havnen.....det kunne vi også have gjort nu, men det er lidt sjovere at om sommeren!
Nå, men jeg må op og stå, jeg er ved at bage og må hellere se til det, og Thilla skal til HIP HOP, der skal laves mad, hænges vasketøj op, laves lektier....og spise kage når alt det andet er gjort!
Ha det rigtig dejligt!!
Mange knus Maria
Bettina
HEEEEEJJJJJJJ LEEEEEEEA.
Uha hvor er her koldt i lille DK. Har lige været ude med Ditte og dele aviser ud. Pigebarnet VIL ikke ha vanter på og kan ikke forstå at fingerne gør ondt - hun må har en skrue løs. Lige nu går hun og mugger og at hun ikke taber tænder. Vi har lige været til bøjle tandlægen. Det er lidt et problem at hun ikke har tabt mere end 6 tænder når hun snart er 13 og efterhånden fuldt udvokset. Hvis hun skal have bøjle på er det bedst at gøre det imens de vokser - ja det bliver dyrt for tandfeen den dag hun taber dem alle....
Caroline har lige været til terminsprøve og hun har fået 10 i engelsk, hun har ikke fået svar på resten. Hun har travlt med at være teenager, med hvad det nu indebær, så ind imellem er det lidt hårdt at være forældre.... Frits kommer d. 27.12 og skal være her til d. 3.1. Det skal nok blive både sjovt og hyggeligt.
På søndag skal vi hygge med 1 søndag i advent. Jeg plejer at elske denne tid, men arbejdet gør at overskudet ikke er som det plejer og det er lidt træls. Vi skal være hjemme i julen. -Jægerspris og Glostrup med forældre kommer.
Jeg er misundelig over din "festlige sejltur" Vi prøvede da vi var i Canada, men fik bestilt en lidt for stille tur.....
Ha det godt og pas nu på de store køer og tyre - både inde og uden for farmen.
KNUS fra Bettina
Mor
Så blev det vinter i Danmark. I morges, da vi vågnede, var det helt hvidt derude - og det blev ved hele dagen med at sne. FLot, men koldt. Og nu er brændeovnen bestilt, som Niels skrev, og hvor bliver det godt! I dag har jeg lige holdt møde for 16 produktionsledere og produktionschefer - uha, det var noget af en udfordring at stå der helt alene foran dem! Men det gik godt. På fredag skal jeg til julefrokost med HR, hvor vi først skal bowle i Silkeborg og så bagefter spise på Gastronomisk Institut - bliver du lidt misundelig? Og lørdag skal vi med mormor i til koncert med Stig Rossen. Vi har endnu intet hørt fra Busbjerg. Håber alt vel i N.Z. Hvordan går det med ham landsholdsspilleren? Har sendt dig et stort brev i dag - håber det snart når frem. Stor knus mor
Niels
Hej Lea. Flere spændende ting. Tak for beretningen. Åh - river rafting. Det er en af de ting jeg ikke har prøvet. Misundelig! Godt at du sprang ud i det (bogstaveligt talt) og havde en fed tur.
Hvad laver vi ellers hjemme? Vi har jo fået slagtet lam, og det gik næsten efter planen. Vi har beholdt den lille 7'er, resten er væk. Også sorte. :´-( Vi har simpelhen ikke græs nok til at have flere gående. Det blev noget meget fint kød, men vi ved jo ikke hvem der er hvem (heldigvis). :-) Men jeg fik en fibersprængning i ryggen da vi skulle have dem ind i en trailer, og bedst som det var ved at blive bedre her efter næsten 4 uger, så sprang det op igen i onsdags, fordi jeg løftede noget gammelt jern forkert, da vi var ved at rydde op på loftet.
Og hvorfor så rydde op på loftet? Ja ud over at det jo roder som du ved, så har vi planer om at sætte en brændeovn op i baren, og skorstenen skal gå op igennem loftrummet. Jeg regner med at lave det selv, men det er nok usikkert hvornår, for min ryg skal åbenbart have ro længe. Den er helt gal i dag. Jeg venter bare på bedring. Kedeligt!
Jobbet er spændende lige nu. På tirsdag går firmaets nye hjemmeside www.grundfos.com i luften med et helt nyt design og lavet i et system vi ikke har brugt før. Det er snart, og vi kæmper stadig med det sidste programmering. Jeg er ved at lægge sidste hånd på kodestumperne for at opsamlingen af statistik fra hjemmesiden kører korrekt. På grund af ryggen er jeg blevet hjemme, og sidder i sofaen og arbejder (med Woodie i armen). Må heller komme videre med kodningen. :-)
Hav det godt, og pas på den der motorcykel. Sådan nogle 4-hjulere kan være dumme. Nu ved jeg ikke hvor mange kræfter den har, men I har jo noget bakket terræn. Pas på op ad bakke. Lad være med at gå bagover. Hvis den løfter forhjulene, så slip straks gassen. Og ned ad bakke; lad være med at bremse så meget at den går forover. Så hellere køre lidt frisk nedad, det kan man sagtens, så længe man kører lige ned, og ikke begynder at dreje. Brems kun med baghjulene ned ad bakke. Ej, nu skal jeg heller ikke male fanden på væggen. Den vælter jo ikke uden videre sådan en stor een. Og Kevin giver dig sikkert en fin instruktion i hvad den kan og ikke kan.
Hilsen, Niels
Tanja
Hey søs, ej sikke en spændende fortælling, fedt at høre om din river-rafting tur, det er bare for vildt, ik;-)
Og alt det med køerne...er du der så også, når de får kalve? Det ku' være hyggeligt! Det ender med at du bliver landmand...
Jeg er stadig i Ålborg, men imorgen tager jeg på forlænget weekend til Finland og besøger en pige fra mit oprindelige hold som blev færdig læge i sommer, og som arbejder deroppe nu (hun kommer derfra), så det skal nok blive sjovt!
Ha det godt, glæder mig til at høre, hvad du finder på næste gang
knus Tanja
Mia
Hej Lea. Jeg kan simpelthen ikke komme mig over hvor smart det er med denne blog. Det er bare SÅ fedt at følge med i alt det du oplever på den anden side af jorden.
Herhjemme er vinteren jo godt på vej og med både kulde og mørket på vej ind over er det lidt svært at få redet så meget jeg gerne ville, men har haft et par rigtig flotte efterårsture i skoven. Det er altså helt fantastik at tage en morgentur gennem en løvskov med alle røde og bruner farver man kan forestille sig. Showsæsonen er nu forbi for Lilly og jeg så nu skal vi så småt igang med tilridningen og hun har nu prøvet at have underlag og gjord på. Der er INTET der skræmmer hende! Sikke en fantastisk hest! Nåå ja og så har vi fået lavet køkkenet lidt om så nu har vi opvaskemaskine! Yuhuuu- det er det bedste der er sket i laaang tid, hi hi.
Pas godt på dig selv og fortsat god arbejdslyst :-)
Knus fra Mia
Mor
Søde Lea, hvordan går det. Har maven det bedre? Fik du noget på apoteket? Kan se, at du har fået lagt flotte billeder ind - spændende! Det er begyndt at fryse her i Danmark - der var ned til minus 5 grader i nat, men til gengæld har himlen været blå og solen fremme de seneste par dage. Smukt! Jeg sidder lige og lytter til gamle franske sange på YouTube - troede ikke, at de fandtes her - så det er super fedt. Og så skal jeg lige have varmet lidt suppe - den du ved nok... - inden vi skal til gospel. I morgen aften skal vi med mormor ind i Musik- og Teaterhuset og se Sommer i Tyrol - og på søndag skal vi til audition på Busbjerg... Puha.... Always look at the bright side of life!!! Knus mor
Stella
Hej Lea. Tænk der er allerede gået en måned siden du rejste om på den anden side af jorden. Det er altid sjov læsning hver gang du skriver, selvfølgelig ikke når du kommer lidt galt afsted, men det lyder som om du har det rigtig godt. Og jeg skal love for, at du får oplevet noget - jeg synes, det er rigtig dejlig for dig. Hvor langt er der egentlig til byen, hvor du går på internet-cafe?
For et par uger siden havde vi allerede den første nattefrost. Vi har ikke lukket ned for haven endnu, for der var lige nogle ting vi gerne ville have lavet inden. Så vi var i haven en søndag, vejret var dejligt og solen skinnede, men den var koldt. Vi kunne ikke forstå hvorfor der ikke kom vand ud af hanen i køkkenet, men det viste sig, at vandet i røret var frossent. Heldigvis skete der ikke noget. I går kom Antonio og hjalp os med, at isolere røret oppe på loftet. Han fylder jo ikke så meget, så han kunne nemt kravle rundt deroppe. Jeg har fået lagt en masse blomsterløg og så har vi fået plantet et æbletræ som har 4 forskellige slags æbler på, så det er jeg meget spændt på og se hvordan det ser ud når det vokser op. Vi har også fået nogle stiklinger af naboens hindbær, så du kan glæde dig til hindbær med vanilliecreme.
Thilla og jeg var en tur i biografen i hendes efterårsferie, det var hyggeligt, vi så "Grusomme mig" i 3D. Mærkelig titel, men det var nu meget sød.
Dorthe og Ole rejser på lørdag til Australien i 3 uger. Dorthe har en kusine som de skal bo hos. De tager en mellemlanding i Bangkok i 3 dage - der har hun en fætter - og han vil vise dem rundt. Jeg har stadig rejsegavekortet som jeg vandt og vi går lige i øjeblikket og snakker om hvor og hvornår vi skal afsted. Henning vil rigtig gerne til Thailand, men det er jeg ikke så vild med. Kortet gælder frem til august 2012, så vi har lidt tid endnu.
Ja, julen er startet herhjemme. Allerede om lørdagen i skolernes efterårsferie, var der i Føtex gjort plads til alle juletingene, så nedtællingen er begyndt her i Danmark. Jeg gælder mig til at høre -når tiden nærmere sig- hvordan og hvor du skal tilbringe din jul.
Mange knus fra Stella (og pas forsat godt på dig selv)
Bettina
Hej Lea. Var helt høj over at have tjattet med dig her i morges - var nær kommet for sent på arbejdet...Det blev accepteret da de hørte hvorfor. Sikken en masse du oplever og her tænker jeg natur og ikke på sportsmænd...;) Jeg bliver super misundelig over alt det du er ude og opleve. Det er nogle fede billeder du ligger ind og det er nemt at følge dine oplevelser. Mangler dog nogle billeder af dig når du arbejder - gerne hvid i hovedet og med for store sko på!! Så i morgen tager du kameraet med dig på arbejde. Tænker på hvordan din hverdag har ændret sig efter du er kommet derned - det bliver spændende når du kommer hjem igen og se om du kan finde ind i en "dansk familie" rytme igen....
Her går det med hiv og sving - syntes at det kniber lidt med at holde pigernes motivation oppe hvad der angår skole... Men det går vel over igen - C måtte bare gerne give den en skalle det sidste halve år. Hun har fået lov til at komme i praktik inde hos Brian, så det skal arrangeres. Det bliver super spændende. D er kommet ind i en "rytme" med at få hjernrystelse - 2 gange på 14 dage, den ene gang så voldsomt at det gik ud over synet. Har overvejet om der er noget galt med balancen..... Eller om det bare er Ditte !! Jeg har lige været på weekend i sommerhus - uden familien. Super hyggeligt og tiltrængt. Fik besøg af en veninde og vi fik rigtig tøsehygget. Ellers alt vel i Solrød. Pas godt på dig selv og glæder mig til at læse mere fra dig. KNUS fra Bettina
Habib
Hej Lea, jeg har set dine billeder, det ser rigtig spændende ud!!!Hvor ser det hyggeligt ud der med køerne, og hvor er din 4-hjuler sej! Det er da rart at dine veninder også er der:-)
Jeg redder liv hver dag på skadestuen i Århus og sætter brækkede arme og ben på plads! Og så har jeg lige været i Polen sammen med nogle studiekammerater og se saltminer, Auschwitz (forfærdeligt!!!) og shopping.
Venter spændt på at se flere billeder...knus Habib
Tanja
Ej sikke nogle flotte billeder, hvor er de søde køerne:-) Og din lejlighed ser helt vildt fin og ny ud! Jeg håber du hygger dig og har det godt og arbejdet ikke er alt for hårdt ved dig...jeg sidder og fryser i Ålborg lige nu - men imorgen starter jeg på børneafdelingen, så bliver det hele lidt sjovere:-) knus