Profile
Blog
Photos
Videos
Jeg brugte en enkelt dag i den tidligere hovedstad og kongeby: Hue. Byen største attraktion er: Imperial city, som har været bosted for en række konger i nguyen dynastiet ca. 1800-1945. Det var en stor oplevelse at se, da det var første gang jeg stødte på et stykke egentlig Vietnamesisk arkitektur. Bygningerne var virkelig flotte, og det var mig en stor glæde at gå rundt og lægge mærke til alle de små detaljer på vægge, mure og tage. Hele den centrale del af byen var næsten helt symmetrisk opbygget. Det var dog en skuffelse, når man gik om bag facaden. Hvis man forlod det som var den almindelige "turistrute", så var der ikke andet en græsplæne, hvor der tidligere havde været bygninger, og mure, som var ved at falde fra hinanden. Det så ikke ud som om det var blevet særlig godt vedligeholdt.
Om aftenen tog jeg videre mod Hanoi sammen med Jens, som jeg mødte dagen før. Her ankom vi kl. 9 næste morgen og fandt frem til Hanoi backpacker hostel. Resten af dagen gik mest med afslapning, men der var også plads til en lille gåtur i byen. Man mærkede hurtigt, at Hanoi er en storby. Efter meget kort tid var vi dødtrætte af de konstante dyt fra biler og knallerter, og det blev ikke bedre af at der på hvert hjørne stod folk, som tilbød motorcykel tur. Her til morgen stod jeg tidligt op, da jeg godt kunne tænke mig at besøge Ho Chi Minh's Mausoleum. Det var en noget interessant affære. Ved ankomsten til stedet, skulle man stille sig op i en kø, som strakte sig flere hundrede meter, men heldigvis flyttede den sig hurtigt. Man skulle så følge et rød tæppe, som var lagt ud på vejen. Man blev så ført rundt om et hjørne, og frem til pladsen foran mausoleet. Pladsen var kæmpe stor og mindede mest af alt om pladsen foran en regeringsbygning. Og selve mausoleet var en kæmpe bygning i marmor, som rejste sig ca. 30 meter op i luften i to dele. Rundt om indgangen var der buske og små træer, som var klippet til, så den skabte et meget lineært udseende. Da jeg stod i køen og ventede, slog en tanke mig pludselig: "Er jeg overhovedet klar til at se en død person." Det var dog ikke nogen større tankevækkende oplevelse, da jeg først kom ind i rummet. Der lå gamle Ho Chi Minh i en kiste der mest af alt mindede om en glasmontré. Det var underligt at se personen ligge der, og det lignede faktisk bare, at han sov. De følelsesmæssige reaktioner fra de Vietnamesiske publikummer fangede dog min opmærksomhed, da en kvinde foran mig begyndte og græde. Det var tydeligt at mærke, hvor meget denne mand har betydet for folkets nationalfølelse, og hvor stort et symbol han har været på et frit Vietnam. Ho Chi Minh Museet var dog en skuffelse, da det bare var en udstilling af en masse artifakter fra Ho Chi Minh's liv. Derudover var der nogle områder, hvor forskellige dele af Vietnamesisk historie var udtryk gennemkunstværker. Det var meget forvirrende.
I aften forlader jeg igen Hanoi for at tage nordpå til Sa Pa, hvor jeg skal trekke 2 dage i området. Jeg ser meget frem til at komme ud af byen igen.
- comments
ELH Hey Laurids. Jeg husker udemærket de ting du skriver om. et godt råd er at gå eller tage en bil ned til stammefolket i Sa Pa. Du kan høre hvorfor når vi mødes i DK