Profile
Blog
Photos
Videos
Så var der (endelig) lidt tid til at blogge, da vi sidder i lufthavnen i Peru og venter på vores fly til Cuzco.
Den 15 februar holdt vi Meinckes føsdag på et fodboldstadion i Maracana, som vidst nok er et af verdens største med en kapacitet på 110.000. Der var lokalderby mellem Botafogo og Flamengo - og det skal lige siges at de virkelig går op i fodbold, der var en helt ubeskrivelig stemning på stadion selvom der "kun" var 38.000 tilskuere. Der blev råbt grimme ord, og selv de mindste fans (ned til 3-4 år) viste at de kunne bruge langefingeren til andet end at pille næse.
Vi mødtes med Sigrid, Anne Sofie, Louise, Ditte og Roberto (en spanioler) om aftenen i den lejlighed vi sammen har lejet.
De første dage brugte vi på at hygge os på Ipanemastranden (som er stranden for de unge og flotte - ja tak) - behøver vi at sige at bøsserne sværmede om os? Så besøgte vi Jesus på Bjerget, og han er eddermame stor! Vi fik nogle helt fantastiske billeder af udsigten deroppe.
Vi brugte også nogle dage på at vandre rundt i Favellaerne (de gamle kvarterer i Rio de Janeiro) og desværre havde vi ikke taget kameraet med, for udsigten var god derfra, og husene var helt specielle (vi turde ikke tage det med pga. alle de forbandede tyveknægte).
Den sidste aften var vi til "discount" karneval, hvilket vil sige at billetterne er MEGET billigere (100 kroner contra normal pris på 5000 kroner). Danserne og kostumerne var så åbenbart lidt mindre prangende, men det kunne vi ikke se, og det afholdte heller ikke fra at drikke nogle bajere og give den maxxx gas, med dans og stemning. Det skal lige siges at når man har lyst hår, kan man snyde brasilianerne (Henrik scorede rabat og fik en gratis bajer pga. sit hår - fantastisk). Men en super fed aften der nok skal opleves selv, for billederne og videoerne kan ikke beskrive det vi oplevede!
Vi tog af sted i nat klokken 2 (6 dansk tid) og ud til lufthavnen. Her nåede brasilianerne endnu en gang at vise hvor latterligt dårlige de er til organisering og infrastruktur. Men videre kom vi, og nu sidder vi, i god tid, i lufthavnen i Lima og venter på flyet til Cuzco, herfra starter vores til indianerbjergene og Machu Picchu.
Vi blogger når det passer os (eller når vi tid) - Ha det godt alle sammen, og tak for hilsenerne.
KH Prinsegemalen og Kronprinsen
PS: Ulrik -> De har masser af McD hernede, men det er lort. De fatter ingenting - vi er ret sikker på at hvis du oplevede deres QSC niveau ville du nok ryge op i det røde felt og starte omkring 100 handlingsplaner J (Og så heller ikke mere McLanguage for denne gang).
- comments