Profile
Blog
Photos
Videos
Så kom vi også helskindet til Sydney, hvor vi bor i en ret larmende gade, med 100 forskellige natklubber, ludere og diverse fastfood-restauranter, så det er jo lige hva vi ønskede os....
24/4
Første rigtige dag i Sydney. En venlig receptionist viser os et kort og fortæller os hvad vi skal se på vores 2 dage i byen. Vi lægger selvfølgelig ud med en tur op til operahuset, for det skal man jo se. Og pænt er det, hvis man altså kan se over de japanske turister. Og det kan man jo.
Derefter gik vi ned til færgehavnen for at tage til Manly Beach. På vejen fra færgen til stranden var der så lige en kæmpe Quiksilver store, så der måtte vi lige ind og vise at vi er flashpackere. Så tog vi ellers ud på en fin lille gåtur langs klipper og vegetation, for at komme rundt om den nordlige ende af Manly. På toppen af denne gåtur kunne man se ud over hele Sydney, så det var hele turen værd.
25/4
I dag tog vi toget (som sådan ca er verdens dyreste) til Bondai beach. Her tog vi også en lang gåtur som gik fra skiftevis klippeafsatser ud mod havet til surferstrande. Super flot! Til gengæld var vandet noget af det koldeste vi har oplevet på vores tur, så det blev ikke til så meget badning.
Blandt gæster og receptionister var der mange fodboldfans (læs: Englændere) så der var lagt op til fodboldaften og mandehørm da der var Premier League om aftenen. Så vi fandt os nogle Carlsberg og så sad vi ellers alle sammen og så fodbold fra midnat på en lørdag aften.
26/4
Vi kom lidt sent op pga. aftenens fodboldkampe, men ikke desto mindre nåede vi vores shuttlebus der kørte klokken 10.10. Klokken 14.15 gik flyveren mod Auckland, New Zealand, og der måtte vi pænt vente til klokken 23.15 lokal tid, hvor efter vi vendte næsen mod Hong Kong, hvor vi skal være til og med den 30.
- comments