Profile
Blog
Photos
Videos
Lake Taupo, den 7. Januar
I den forløbne uge er vi ligesom de fleste andre kommet ind i det nye år. Vi fejrede det i Kaikoura med de øvrige danske familier, som jeg havde fået støvet op på legepladsenvia danske børn.Det endte med at blive ganske hyggeligt.
Om formiddagen havde vi været på en havkajaktur ud til en sælkoloni. Gustav var for lille til at ro og Viktor var for doven, så de sad forest i hver sin skude og nød turen. Vi så masser af sæler og det helt store scoop var en sæl, som havde fanget en kæmpe blæksprutte og den lå den og kastede rundt med og gnaskede på i en halv times tid, mens vi kiggede på.
Den 1 . januar legede vi cykler og tourede rundt i Kaikoura og spiste bl.a kæmpe krebs påen lille "grillbar" ved en skøn strand, hvor ungerne fik timer til at gå med at fange krabber, kaste med sten og lede efter paua skaller.
Fra Kaikoura kørte vi til Havelock som ligger ved Marlborough sounds på det nordligste af sydøen. Herfra skulle vi med en vandtaxi til Te Rawa resort, som vi havde fundet på nettet. Det tager 45 min. med speedbåd at komme dertil og det er den eneste vej derud. Turen derud er alle pengene værd, det er ligesom så meget andet her i landet ubeskriveligt smukt. Desværre stod det ned i stænger, så vi kunne ikke helt nyde udsigten.Resortet er eget af et tysk par, som købte det hele for10 år siden og satte det fuldstændig i stand. Der er 4 værelser med køkken og bad og så er der en restaurant/cafe/pub, samt en lille butik og en benzinpumpe, som mest bliver brugt at folk som sejler i området. Resortet ligger i en lille bugt omkranset af regnskovsbevoksede bjergsider.
Efter at have fået en lille middagslur på værelset, vovede vi os udenfor, men det begyndte hurtigt at regne igen, så vi forskanskede os i baren med fadøl og spil. Vi faldt hurtigt i snak med 3 familier, hvis både lå fortøjretforan resortet og det udviklede sig i løbet af aftenen til adskillige flasker vin, høj musik og godt humør. Vi vågnede næste dag til mere regnvejr, men heldigvis klarede det op i løbet af formiddagen og dagen gik med at fiske fra molen. Endnu et fiskeeventyr………..det blev til 52 fisk i alt. Og Gustav formåede at kaste sin egen stang i vandet, fange en fisk og selv trække den ind uden nogen hjælp.
Næste morgen skulle vi med vandtaxien tilbage til "fastlandet". Solen skinnede fra en skyfri himmel så det var en fantastisk smuk tur tilbage.
Vi er nu på Nordøen og har været et par dage hos Chris, fordi vi skulle hente en bil, som vi kan låne og køre i, når camperen skal afleveres den 9. Januar (SNØFT!) Hanne og Chris bor laaaaangt ude på landet. Der er 10 minutter til Ongaonga som er nærmeste by, hvor der er en pub og en kiosk og derer 20 minutter til en lidt større by, hvor der er et rigtig supermarked. De bor i et fantastisk træhus med en uovertruffen udsigt over et totalt hobbit landskab med grønne bakker, kæmpe træer ogbjerge.For os er det et totalt paradis…..i løbet at de 36 timer vi var der,nåede vi at se 500 får blive læsset af en lastbil, vi har set fårene blive klippet og få medicin og set fårehundene in action.Desuden har vi badet i floden, forsøgt at fange glasål, kørt både på 4 hjulede og 2 hjulede motorcykler (jeg har kørt min egen motorcykel for første gang i mit liv) og drengene har skudt 3 kaniner. Ungerne er fuldstændig vilde og kan ikke vente med at komme tilbage dertil. Det var selvfølgelig også fedt for dem at der var tv og legesager. 6 uger uden TV kan vel gøre ethvert barn lidt tegnefilmstrængende.
Viktor har foresten haft skoldkopper og er ved at komme sig, så nu er det nok snart Gustavs tur!
- comments