Profile
Blog
Photos
Videos
What an adventure !!!
Hold da op hvor er der sket meget siden sidst, og jeg ved snart ikke hvor jeg skal starte henne. Men foerst og fremmest vil vi gerne beklage at vi ikke har opdateret vores blog paa det sidste, samt ikke har vaeret i kontakt med omverdenen, men det skyldes simpelthen at vi ikke har haft noget signal paa vores telefoner i 7 dage nu, saa derfor har vi vaeret helt afskaaret fra resten af verdenen, og ligeledes har det vaeret svaert at komme paa internettet, saa vi beklager meget at vi ikke har givet lyd fra os, men det har simpelthen ikke vaeret muligt. Men foer jeg fortsaetter med at fortaelle om oplevelserne, saa vil jeg bare sige at vi begge har det rigtig godt, og nyder livet som backpacker, moeder utrolig mange nye mennesker, hvilken herlighed.
Jeg maa hellere starte hvor jeg slap sidste gang, nemlig i Brisbane. Tirsdag 26. var det som sagt Australia Day (national dag). Vi tilbragte det meste af dagen i South Bank, en park, midt i Brisbane centrum, hvor de endda har bygget en kunstig strand, hvor vandet i stedet for saltvand er skiftet ud med klorvand, saa ikke noget specielt, men der var rigtig mange som badede rundt i det, da denne dag var utrolig varm, saa varmt at det neasten var for varmt, men det har I jo nok lidt svaert ved at forestille jer derhjemme lige nu. I South Bank var der massere af fest, musik og underholdning, men det mest specielle ved dagen var at alle gik rundt med australske flag. Saa meget saa man naesten ikke kunne se andet end flag. Hen paa eftermiddagen tog vi forbi den lokale bottleshop for at koebe lidt alkohol til aftenen, hvorefter vi gik ud og spiste paa en backpacher restaurant - virkelig laekker mad, og faktisk ogsaa billigt. Derefter vendte vi tilbage til Sout Bank igen, men eftersom det begyndte at lukke, saa skete der ikke meget. Resten af aftenen tog vi ind til byen paa diskotek sammen med en dansk pige og 2 fra Finland. Saa alt i alt fik vi fejret Australia Day med en god bytur, ligesom alle andre gjorde hernede, men derudover syntes vi ikke det var nogen vildt stor begivenhed.
Onsdag stod den hvis mest paa afslapning, da vi hvis liiige havde noget vi skulle have sovet ud fra dagen foer. Onsdag provede vi ogsaa at booke en dagstur til Springbook nationalpark, men samtlige ture vi ringede til, de koerte slet ikke, som om der var ferie - midt i hoejsaesonen vel at maerke. Men endelig lykkeds det efter lang tid, men desvaerre ikke helt den tur som vi gerne ville, men vi ville jo gerne ud og se noget. Efter en gang aftensmad paa hostellet, tog vi et par kolde oel ude i byen bagefter. Heldet var med Kai den aften, da haeveautomaten gav ham 150 ekstra dollars, og senere paa aftenen fik han, ved en fejl, ogsaa gratis natmad paa en bar, saa heldet var med ham, men trods dette, saa tog vi ikke paa casino.
Torsdag var det tidligt op og afsted mod transit centret, da dagen i dag stod paa udflugt til Surfers Paradise og derefter til Springbook Nationalpark som var vores hovedmaal. Foerst en guided cruisetur paa havet for at see alle de dyre huse i Surfers, hvorefter turen fik til nationalparken, hvor vi blandt andet gik en tur omkring et springvand, hvilket ogsaa fremgaar af billederne, virkelig flot syn. Men ellers var turen ikke nogen vild succes, da den ikke rigtig tog os saa meget med ind i regnskoven som vi havde haabet. Tilbage paa hostellet igen og en god gangs aftensmad saa var dagen reddet alligevel. Men samlet set saa var vi ikke saerlig begejstret for Brisbane. En stor by, men saa er det ogsaa alt. Naar selv de siger paa travel agency at Brisbane bare er en stor by, uden noget sevaerdigt, saa maa der vaere noget om snakken. Saa egentlig fik vi hvis mest set noget til nattelivet i Brisbane, men saa fik vi da ogsaa oplevet det.
Fredag var igen rejsedag, hvor turen gik nordpaa til Noosa, et par timers koersel nord for Brisbane. Efter ankomst til Noosa og inkvatering paa et nyt hostel, saa besluttede vi os for at besoege Noosa National Park. En god lang gaatur igen naturen med rigtig flot udsigt, og saa ganske gratis alt sammen, noget vi godt kan lide som backpackers. Det blev til en gaatur paa ca. 10 km. igennem naturen foer regnen for alvor vidste sig i 1 times tid, med store maengder regn, og absolut igen udsigt til sol. Tilbage paa hostellet spiste vi i baren der, da vi havde faaet rabatkuponer, igen en god til for os backpackere. Tilbage paa vaerelset igen faldte vi i snak med nogle franskmaend som vi boede sammen med. Og ja, rygtet taler sandt, de kan virkelig ikke tale engelsk. En saa simpel ting som at sige higher / lower, det havde de svaeret ved at udtrykke. Jaeh stakkels dem, nu de har forvildet sig ud i den store verden, hvor der ikke tales fransk. Trods det var det meget hyggeligt, og senere kom ogsaa en svensker, englaender og endda ogsaa 2 fra faeroererne. Trods de talte neasten flydende dansk, saa talte vi engelsk sammen, da vi simpelthen bare var vant til at koere det hele i engelsk, ret sjov oplevelse.
Loerdag var det tidlidt op og klar til endnu en oplevelse, denne gang til Australia Zoo - The home of the crocodile hunter. Yes, the famous Stewe Irwin. En kaempe zoo fyldt med allverdens spaendende dyr ligefra krokodiler selvfoelgelig, elefanter, tigere, kaenguruer og alt muligt andet som I ogsaa kan se paa de mange billeder. Dagen var en smule overskyet men stadig varm, men det var skoent nok at faa lidt skyet og en smule regn, nu hvor vi alligevel skulle gaa rundt hele tiden. En rigtig god oplevelse, og smarte som vi var, saa fik vi studierabat :) Tilbage paa hostel igen og en gang aftenamad og saa gik resten af aftenen ellers med at snakke med de andre backpackere paa vaerelset, altid en masse ting man kan udveksle med hinanden, hvad enten det er om Australien, eller bare om ens eget land. Efter en land dag gik vi tidligt til koejs, da det igen var rejse dag om soendagen.
Soendag eftermiddag ankom vi til Hervey Bay, hvor vi havde en overnatning foer vores 3 dages koerselv safari startede, fra selv samme hostel. Efter en gang aftensmad paa hostel var der tennis finale i tv-stuen. Det var selvfoelgelig finalen fra Australian Open i Melbourne. Rigtig hyggeligt at se den sammen med 20 andre backpackere, naesten ligesom at sidde og se fodboldkamp paa storskaerm.
Mandag morgen var det tidligt op, en hurtig gang morgenmad ogsaa var vi klar til briefing omkring turen til Fraiser Island. Vores grupper blev dannet, og vi skulle koere i 4WD sammen med 6 tyskere, 5 piger og 1 dreng - Derfor opkaldte jeg vores gruppe for Team Germany with a danisk spirit. Derefter var det afsted til workshoppen, hvor vi skulle pakke vores biler. Da jeg, Niklas, var en af de mindste, eller i hvert fald en af dem som gad lave noget af dem, saa begav jeg mig i gang med at pakke bilen, da alt vores bagage, telte, koekkenudstyr m.m. blev pakket op over hovederne paa os. Derfor var jeg udnaevnt som pakkemester, hvilket jeg tog mig af hver eneste gang. Ret kompliceret, da vi havde rigtig meget med, som derfor skulle pakkes meget taet, og altid paa en bestemt maaede som jeg tog mig af. Derefter tog vi til supermarket og fik handlet ind til de neaste par dage, og afsted til havnen med os, bilen pakket og 8 backpackere klar til en oplevelse af de helt store. Hvis jeg kort skal fortaelle jer hvad Fraiser Island er, saa er det verdens stoerste sandoe, hvor der ingen telefonforbindelse er, ingen veje, altsaa kun sandspor, hvor det nu ellers er muligt. Oeen er i sig selv utrolig smuk, hvad enten det er regnvejr eller solskin. Efter en times tid paa havet ankom vi til Fraiser Island, hvorefter vi maaette tage luft ud af daekkene saa de var klar til offroad. Ganske lige som vi var koert fra faergen begyndte det at regne, ikke blot en lille smule, men rigtig meget. Trods dette, saa blev koerselen kun endnu en udfordring, da vi paa den maaede var noed til at have mere fart paa for at bilen ikke skulle saette sig fast. Jeg tror hvis nogle af billederne taler for sig selv, og nogle gange saa hoppede og dansede vi rundt inde i bilen, men en rigtig sjov oplevelse trods alt, hvor vi flere gange moedte biler som var koert fast. Og paa denne oe kan man ikke bare ringe efter falck og de er paa stedet, her kan der rigtig nemt gaa flere timer foer der kommer hjaelp. Adskillige gange stoedt vi ogsaa paa blokerede veje. Traeer som simpelthen bare er vaeltet hen over vejen, og der kan gaa flere uger foer de bliver flyttet, grundet deres stoerrelse, saa vi maatte finde alternative veje, endnu en spaendende udfording. Efter en udfordrende koersel i mudderet, lykkedes det os endelig at finde stranden. Her kunne vi give den noget mere gas, da stranden jo er flad og nem at koere paa. Vi naaede op mod Indian Heads foer vi koerte op i bushen og skulle slaa vores camp op, inden stranden blev ramt af tidevandet - en rigtig vigtig faktor, som der altid skal tages hoejde for. Vores camp bestod af to 4-mands telte, som alle var godt daekket af regnslag, hvorefter vi proevede at grille midt i regnvejret. Det lykkedes, men vi var trods alt ramt af regnvejret denne aften, og derfor kravlede vi i soveposerne omkring kl. 22.
Tirsdag morgen var det tidlig op, kl. 5, da vi skulle skynde os at pakke telte og hele campen sammen. Vi var i alt 3 bliver som koerte sammen, saa 24 mand til at pakke alt sammen, men med godt samarbejde paa kryds og tvaers af nationaliteterne saa lykkedes det meget godt, og 6.15 var vi igen paa stranden med kurs nordpaa. Blot faa timer senere naede vi vores destination, Indian Heads, hvorefter vi havde travlt med at parkere bilerne hoejt oppe, da tidevandet var begyndt at slaa til, og derfor maatte vi blive her i ca. 4-5 timer, foer det igen var muligt at koere langs stranden. Ved Indian Heads besoegte vi ogsaa Champagne Pools. Et omraaede som skulle vaere muligt at bade i, fri for bluebottles og andet som kunne skade os. Men desvaerre saa havde tidevandet sat en stopper for dette, saa ingen badning i champagne pools denne gang desvaerre :( Herefter koerte vi syd paa igen og stoppede ved en dingo sikker campingplads, hvor det var tid til et frisk bad og en gang toejskiftning. Disse dingoer var overalt, og mindre praktisk talt meget om en stoerre hund, bortset fra at disse gaar frit rundt og aeder alt hvad de kan komme i naerheden af, dog ikke mennesker, men alligevel skulle vi holde os paa afstand af dem. Senere kom vi ogsaa forbi en affaldsplads, som faktisk var "bevogtet" af en dingo. Herefter sydpaa til Maheno shipwreck. Et kinesisk skib som skulle bugseres i havn tilbage i 1935. Her moeder de et uvejr, som goer at de mister kontrol med skibet og det driver derefter ind paa stranden. I dag er der dog langt fra meget tilbage af skibet, som stille og roligt bliver begravet i sandet / ruster vaek. Herefter fortsatte vi til Eli Creek, en stor Aa, hvorefter vi fortsatte til Gabala, hvor vi skulle campere natten over. Saa denne dag stod mest paa strandkoersel, og vejret var en smule skiftende med sol og en lille smule regn. Efter en gang spaghetti og koedsovs fik vi endelig ro til at hygge os til senere ud paa aftenen, indtil et flok dingoer dukkede op (de havde hoejst sandsynlig lugtet vores mad), saa vi besluttede os for at gaa i teltene, selvom der var en ulidelig varme i teltene, og naesten ingen luft. Saa 2 dage naesten uden soevn, var vi igen klar til sidste dag paa Fraiser Island, verdens stoerste sandoe.
Onsdag morgen matte vi igen tidligt op, da vi ellers ville blive ramt af tidevandet. Denne morgen var det ret besvaerligt at pakke sammen, da hele vores camp var fyldt med insekter, paa stoerrelse med en 5 krone, og de bed som bare pokker. Saa hurtigt samarbejde paa kryds og tvaers lykkedes det os at komme afsted, ud paa stranden og derefter ind mod midten af oen, hvor vi ville finde en af de mange ferskvandssoer. De 2 andre biler var koerte videre, saa vi koerte vores egen vej. Desvaerre matte vi vende rundt 2 gange da vi stoedte paa blokerede veje med vaeltede traeer, saa efter en noget lang omvej, ankom vi til Lake Birrabeen, hvorefter mig, Kai og Sebastian sprang i soeen. Virkelig fantastisk, med helt klart og rent vand. Herefter fortsatte vi til Lake MacKenzie, den mest populaere soe paa hele Fraiser. Virkelig flot, med helt klart vand helt ud til 10 meter, hvorefter det bliver meget mere dybt, men stadig helt klart og frisk vand. Denne dag havde solen ogsaa vist sig frem, saa Fraiser vidste sig fra sin bedste side, en virkelig flot oplevelse. Herefter var det tid til at koere mod havnen igen, saa vi kunne komme med faergen hjem kl. 17. Vi havde 2 timer, saa der var rigelig med tid, eller var der? Efter ca. 25 min. koersel moeder vi de 2 andre biler fra vores tur, koerende den modsatte vej. De meddeler os der, at vejen igen er blokeret laengere fremme af et trae, som vi efterhaanden var vant til. Igen matte vi vende bilen, og straks som vi faar den vendt sker det, som bare ikke matte ske, bilen broed sammen. Vi kunne simpelthen ikke faa bilen i gear, som om gearkassen havde slaaet sig skaev, den ville hvert fald ikke flytte sig nogen steder. Der holdte vi saa midt i heden med en bil som ikke kunne koere nogen steder. De andre biler var koerte laengere fremme, og vejen var bklokeret den anden vej, saa chancen for at moede forbipasserende var meget lille. Med 1,5 time til faergeafgang, stod vi der uden nogen kontakt til andre, da der absolut intet signal var paa nogen af telefonerne, hverken til det ene eller det andet. Derfor besluttede mig og Kai at vi matte loebe efter hjaelp, da vi ogsaa havde tiden af taenke paa, da det ville blive moerkt senere. Paa med sko, kortet over oeen i haanden og en vandflaske begav vi os afsted. Ca. 4 km. i toer hede, midt inde i bushen blandt alle de andre krybdyr loeb vi ind mod byen. Pludselig blev vi moedt af en stor bus som koerte guidede ture, og vi fik en lift ind til byen, hvorefter vi matte ringe til den ene og den anden, vi skulle jo finde ud af hvad der skulle ske herfra, hvordan de andre blev hentet, og hvordan bilen kom hjem. Efter opkald til vores udlejningsfirma blev de enige om at lade bilen staa, og det vigtigste var at faa de andre tilbage til byen igen, som var fanget midt ude i bushen. Jeg fik derefter vist dem praecis hvor bilen var parkeret, og derefter koerte en lokal ud i en anden 4WD for at finde dem. Efter 2.5 timers ventet i byen, hvor det var blevet moerkt, og vi var begyndt at blive nervoese for om de var blevet fundet eller ej. Vi kunne ikke selv koere med derud, da bilen ville blive fyldt op, saa vi kunne ikke goere andet end at vente. Pludselig dukker bilen op, og ud springer 6 tyskere som straks omfavner de "2 danske helte" som var loebet efter hjaelp. Herefter gik vi ombord paa faergen igen, blot med vores bagage, uden nogen bil. Senere blev vi hentet ved havnen, og dagen efter sendte de en fra vores udlejningsfirma ud for at finde bilen. Han fandt bilen, og kunne konstatere at den var helt doed, og matte traekkes hjem igen til fastlandet. Heldigvis saa fik vi alle vores penge tilbage fra vores depositum, da de ikke mente det var vores skyld at bilen var gaaet i stykker, men hvilken oplevelse vi sluttede af med paa Fraiser Island, noget af et adventure :)
Torsdag tog vi derefter videre fra Hervey Bay og ville til 1770 (byen er opkaldt 1770, da dette sted er hvor Captain Cook foerste gang opdagede Australien, saa hvad var mere oplagt end at kalde den for 1770, helt praecis 24. maj 1770. Efter en omvej paa 1,5 time kom vi til 1770 omkring kl. 20. Forsinkelsen skyldes at de har faaet saa meget regn her de sidste par dage at det ikke har vaeret muligt at komme ind i byen, da vandet danner nogle store soeer hvor der er en dal. Efter en gang billig, men rigtig god aftensmad paa hostellets egen bar, gik vi traette i seng.
Fredag skinnede solen igen fra sit hoejeste, saa vi besluttede os at cykle hele vejen ud til klinten hvor Cook kom ind med sit skib, et ret historisk punkt. Herfra cyklede vi tilbage igen, og hen paa eftermiddagen var det tid til en ny udfordring. Denne gang stod den paa en chopper ride. en 3 timers koersel paa en slags motorcykel / scooter. De var en smule mindre end motorcykel, og kunne koere 80 km/t. Efter en god tur rundt i landskabet med kaenguruer hoppende over vejen, endte vi igen ude ved klippen og noed en solnedgang, som desvaerre var halvt gemt vaek af skyer, da vi ogsaa havde lidt regn i gaar. Fredag aften tilbragte vi paa hostellet, hvor vi moedte 3 danske piger, som vi ogsaa moedte i Hervey Bay. Mange backpackers moeder man igen og igen, da mange foelger den samme route, og det er rigtig fedt, man faar en utrolig stort netvaerk, og hver eneste dag er en ny dag :)
Haaber det var en fornoejelse af laese om vores bedrift her de sidste par dage, vi har i hvert fald faaet os en paa opleveren - endnu en af de mange i rygsaekken :)
En kort opdatering omkring vejret, saa har vi igen i dag rigtig godt vejr, med fuld solskin og hoej temp, med naesten ingen vind. I aften tager vi natbussen til Airlie Beach, hvorefter vi skal paa en 2 dages sejlads til Withsunday Island, saa vi kommer tidligst paa nettet igen om 4 dage igen, men vi haaber og satser paa der er telefonforbindelse igen naar vi kommer laenger nordpaa. Haaber alt er vel i Dk, og tillykke med 5. pladsen i haandbold.
Alt vel for nu,
/De 2 backpackere
- comments