Profile
Blog
Photos
Videos
Så er kursen sat! Farvel til Hawaii og hej til Californien.
De sidste dage har i Honolulu har været meget blandet. At skulle besøge Paige har jeg glædet mig til siden jeg sagde farvel til hende i sommers, men det var heller ikke nemt at vænne sig til, at jeg skulle væk fra alle de fantastiske mennesker fra skolen.
Jeg fik gjort det sidste shopping i onsdags også skulle jeg bare tage min afsluttende test torsdag også slappe af fredag. Fredag var min sidste aften og jeg havde sammen med en anden, der også havde sidste dag, bestilt bord til 25 mennesker på en italiensk restaurant. Det føltes helt som om jeg havde fødselsdag :)
Så var det ellers hjem og pakke det sidste, som var lidt af en opgave
Alt dette skulle ned i min rygsæk - og det kom det med nød og næppe. Det var godt nok trist at pakke alt sammen, for det har været så hyggeligt. Min værelseskammerat og jeg har haft det super sammen og oplevet så meget. Hver gang vi har lavet noget sammen så har vi hængt det op på væggen og da jeg tog afsted så det sådan ud:
Mit fly gik kl 8 om morgenen, og jeg skulle derfor med taxa fra kollegiet kl 6. Maaike fulgte mig selvfølgelig ned til taxaen, men der stod 9 andre for at sige farvel og hvor blev jeg bare glad. Det er virkelig nogle gode venner jeg har fået, og der er ingen tvivl om at jeg kommer til at se størstedelen af dem igen.
Flyveturen var dejlig, jeg havde to sæder for mig selv og jeg kunne derfor sove hele vejen. Jeg sidder nu i lufthavnen i L.A. med enorm mange sommerfugle i maven for om to timer er jeg fremme :)
- comments