Profile
Blog
Photos
Videos
D. 15 marts.
Jeg vågnede op kl 3.30 om natten og så meget frem, til at komme til Quito og også at få den lange flyvetur overstået. Dagen inden havde jeg sagt farvel med manér på Kongen.
Jeg blev kørt ind til lufthavnen af min mor og vi fandt ud af på vejen at jeg først skulle tjekke min bagage ind kl. 6, så vi missede en time, men at vi kom 3 timer inden skulle man tro bare var endnu mere sikkert for ikke at rende ind i kø! Sådan skulle det dog ikke gå. Da jeg skal til at tjekke min bagage ind, siger damen i skranken at sikkerhedspersonaltet strejker. Nå ok fair nok, så var det det godt jeg kom tidligt, troede jeg da, for da jeg bevæger mig op af trappen, står der en kø der bare bliver længere og længere. Det ender med at jeg bruger 3 timer i køen og det indtil at personalet optager arbejdet, mens der er er en mindre kø, med 10K mennesker bag mig!
Jeg kommer igennem sikkerhedstjekket og ser, at flyet skulle have fløjet for en halv time siden og det endda udsat, grundet disse ubehagelige omstændigheder. Jeg skynder mig derhen og finder ud af at flyet ikke flyver for det stortset er fyldt, altså kl 12.
Det søde personale på flyet siger at jeg sandsynligvis kan komme med et fly klokken 14 lokal tid i london.
Jeg skynder mig hen til Connection Flight Center for at få ombooket mine billetter, men selfølgelig, skal der også være en kæmpe kø her, pga. den pisse smarte strejke i Kastrup.
Jeg venter her i næsten 4 timer i kø før jeg får beskeden om at jeg først kan komme af sted næste dag kl 12. Dog får jeg hotelophold og en toilettaske med alt hvad øjet og kroppen begærer.
Ved ankomst til hotellet var jeg så træt, at jeg gik direkte i baren og købte en Becks og direkte i karbad.
16. marts
Nu sidder jeg og skal have morgenmad og ind til terminal 3 for at tage flyet til Miami.
Flyet er forsinket ca. en halv time forsinket, som selvfølgelig giver kuldegysninger efter gårsdagens hæsligheder. Turen tager ca. 8 timer og går som smurt foruden et svensk par, der drikker sig i hegnet ved siden af mig, men det er jo nærmest en selvfølge for dem. Dog sidder jeg på den anden side sammen med en ung flink fyr. Udover ham er resten af folket i flyveren fantastiske Malagapensionister med dertilhørende bogognepatter.
Da flyet er forsinket lander det kl 5.45 mine nerver er allerede ved at være godt flossede igen, da mit næste fly til quito allerede flyver kl. 7.50. Det lyder måske som rigeligt tid, men guds eget land er indrettet sådan at man skal checke ud og ind igen for at komme videre.
Hmmmmm! Jeg skynder mig forbi de gamle læderhuder , men kommer til paskontrollen, som ikke ligefrem er så effektiv som i border patrol og serier som disse. Det minder mere om østtysktræthed hvilket bare gør de bange anelser endnu værre.
Efter en overstået paskontrol på 50 min skynder jeg mig ind for at checke ind igen. Logistikken og personalet i lufthavnen kunne sagtens værre bedre.
Efter at have spurtet fra det ene til det andet sted for at aflevere min bagage, finder jeg det endelig. Derefter skal jeg igennem den forjættede sikkerhedskontrol med 15 min. til flyet letter, der går verden i stå….. En nat i drukpensionisters paradis er ikke en værdigt mulighed. Da der er 2 min før flyet letter kommer jeg ind til scanning og løber uden bælte og på sokker i en fart der ellers ville have fremkaldt det værste astmaanfald. Jeg løber mod gate E6, men der er ingen markeringer af denne. Min puls er på 380 og kl er vel 7.55 jeg løber og løber og pludselig er der nogle der råber inde fra en gate. Jeg løber videre og finder et skilt med teksten E8. Jeg løber tilbage til hvor kaldet kom fra kaldet og bliver hurtigt sendt ind til fantastisk personale. Men det skulle da ikke være enden på dette maridt , for da vi har fløjet i en time meddeler kaptajnen at vi er nødt til at vende om til Miami igen pga. at der et militærfly der er skredet ud på landingsbanen i Quito. Vi sidder i 2,5 time i gaten og venter på at komme af sted, men da vi endelig skal af sted går der en slags sikring i flyet så al strøm går. Jeg når til quito kl 5 om morgnen lokal tid. Jeg er på mit hotel kl 5.45 og går direkte i seng.
17. marts
Jeg står op efter 4 timers søvn på hotellet, da jeg skal på en guidet tur i byen. Min guide José super.
Vi kører først 20 kilometer fra mit hotel ud til ækvatorlinjen som er opbygget omkring ecuadoriansk kultur med diverse stammer og dyr. Det er meget turistet og meget varmt. Undertegnet har da heller ikke lært fra sidste gang at UV effekten er meget kraftig og derfor bliver min hvide hud forbrændt på bare 30 minutter. men ikke desto mindre kommer vi hen til linjen og prøver at gå på line på den med lukkede øjne hvilket er sværre end man skulle tro grundet tiltræningskraften fra begge poler. Desuden ser viat vand bevæger sig forskellig vej ned igennem en håndvask på hver side af ækvator og direkte på linjen ryger vandet bare direkte ned uden.
bagefter tog vi til den gamle bydel som er en del af Unesco Verdensarv. Massere af fanstastisk smukt udsmykkede kirker fra da spaniakkerne opholdt sig her. Huset og andet. Desuden så vi Præsidentpaladset som 2 etager under Præsidentens kontor består af små butikker.
Vejrmeldingerne har truet med massere regn inden og det kom så sandelig også, så vi kører op til en kæmpe Maria-statue i stil med frihedsgudinden hvor man står langt over Quito og kan se hele byen.
En fantastisk afslutning på en hæslig start ud i verden. I morgen drager jeg mod Galapagos ( Santa Cruz) som kun kan blive godt.
- comments
Anders Hej. Som om turen ikke er lang nok i forvejen. Men dejligt at høre nyt fra dig. Du skriver super. kh Anders