Profile
Blog
Photos
Videos
Ja, der er ikke meget gratis internet her på New Zealand, men nu er jeg her igen venner! UNDSKYLD for det lange indlæg!
Jeg fik hurtigt de to dage til at gå i Kuala Lumpur, lå ved poolen, læste i bøger, fik endda trænet og det hele. Det var rart at slappe af et par dage, efter hvad der føltes som en hektisk uge på Bali, selvom jeg ikke rigtig lavede noget.
Ankom til Auckland, New Zealand, den 26. Oktober og efter en ordentlig omgang sikkerhedstjek var jeg endelig klar til at finde en bus til mit hostel. Bussen stoppede stort set inde på mit værelse og jeg var klar til at gå i seng, efter at jeg havde købt lidt varmt tøj. Jeg er nemlig ikke længere under varme himmelstrøg.
Den 27. startede jeg min tur med Kiwi Experience bussen. Da vi først startede var vi 12 på bussen, hvilket ikke er ret mange ifølge vores guide, men alle var rigtig søde, og når vi for en gangs skyld ikke sover i bussen, snakker vi meget.
Stop 1 - Hot Water Beach
Vi satte kursen mod Hot Water Beach klokken 08.40 og efter at have lært hinanden lidt bedre at kende i bussen ankom vi til Cathedral Cove, én af mange gåture på New Zealand.
En gåtur på ca. 40min og stor protest fra lår- og ballemuskler bringer dig til en hvid sandstrand, med krystalklart vand, store massive klipper og højt til loftet. Ja, det er svært at beskrive hvor flot det er, så I kan jo se billederne!
Videre det gik!
Vi ankom på vores hostel tæt på Hot Water Beach og slappede bare af det meste af eftermiddagen, BBQ'ede om aftenen og så ca. klokken 22 gik vi ned til stranden.
Hot Water Beach er en almindelig strand, men der ligger en vulkan. Så hvis man graver lidt ned i sandet strømmer det ud med varmt vand og man kan på den måde grave sin egen lille pool med varmt vand. Men det var en blandet oplevelse for vandet var ca. 60 grader varmt. Så de valg man havde var, at pisse fryse eller blive skoldet på sine små fødder af det varme vand. Udover det var det rigtig sjovt, men vi var virkelig dårlige til at grave vores luksuriøse pool for vi blev ved med at gøre det for tæt på vandet så bølgerne kom og ødelagde den! Ikke smart!
Stop 2 - Waitomo
Dette blev et af de mere mindeværdige stop på min tur til New Zealand!
Først på dagen tog vi en gåtur rundt omkring en gammel guldmine, gennem tunneler og op og ned ad bakker. Flot tur! Uanset hvilken skov vi er i føler jeg at jeg er med i ringenes herre. Naturen er en blanding af almindelig skov og jungle, det er meget bizart, men utroligt flot og virkelig noget for sig!
Om eftermiddagen skulle vi til Black water rafting. Jeg havde valgt en 5 timer lang tur.
Vi startede ud med at iklæde os de mest sexede, våde, iskolde våddragter.
Herefter gik turen til grotten. Vi kom ned i grotten via 35 meters rappelling, hvor man på halvvejen måtte vrikke sig igennem fordi passagen var så smal, at mine kvindelige former ikke kunne være der.
Vi fortsatte længere ind og dybere ned i grotten og kom til en svævebane som vi passerede med ynde i bælgravende mørke. Næste stop var vandet! En underjordisk "flod" blev indtage i baderinge. Selvfølgelig skulle vi springe i! Jeg der aldrig har sprunget fra andet end 1meter-vippen i svømmeren i Esbjerg, var da lettere utilpas ved dette, men i det kom jeg og efter at have genvundet syn og evnen til at bevæge mig var jeg klar til det næste step. Vi sejlede/svømmede/gik i lang tid gennem vandet i grotten og fulgte tunneler, der alle var fyldte med Glowworms, der er en orm der lyser. Der var tusindvis i grotten og det lignede en stjernehimmel! Det var fantastisk!
En våddragt holder dig ikke ligefrem varm så vi tog lige et par dansetrin og en konkurrence for at få varmen.
Til sidst fik vi valget mellem to ruter, en normal og en hvor vi skulle klatre op ad tre vandfald! Jeg valget selvfølgelig den normale…
Haaah! Jeg driller!
Vandfaldende er noget af det vildeste jeg prøvet. De var ikke specielt høje, måske 3-4 meter, men mængden af vand, der kommer ud er overvældende, pladsen er trang og vandet larmer sindssygt. Det er svært at beskrive! Men det var FEDT! Da vi var blevet skyllet godt igennem i vandfaldende og endelig fik kæmpet os ud af grotten stod man og kiggede på det sted vi lige var kommet ud. En vild å, der løb direkte ned i undergrunden, så vildt at jeg lige var kommet op fra det lille hul.
KÆMPE OPLEVELSE!
Stop 3 - Rotorua
Vi startede ud med endnu en gåtur i "ringenes herre"-lignende natur, jeg føler nærmest jeg er med i filmene efterhånden. Herefter gik turen til Rotorua, der er en lille by omgivet af tre vulkaner, der giver byen en dejlig aroma af rådne æg. Vi slappede af det meste af dagen for om aftenen gik turen til en kulturel oplevelse med Maori-folket. Vi startede ud med en bustur med en buschauffør, der var virkelig underholdende. Han kunne sige, tusind tak og goddag + en masse andet, på 62 forskellige sprog. På vej hjem tog han seks omgange i en rundkørsel + en halv baglæns. Herefter sang han en helt masse nationalsange, men han kunne ikke den danske og kaldte selvfølgelig på mig fordi han ville have jeg skulle synge den. Da jeg bare grinte højt og sagde nej, åbnede han døren til bussen mens vi kørte og sagde jeg skulle synge ellers ville han stoppe og så kunne jeg gå hjem. Jeg grinte ENDNU højere og sagde igen nej. Så holdt han sgu ind til siden. Så holdte vi der et par minutter med mig spruttende af grin. Til sidst sang jeg den danske national sang for hele bussen, halvt kvalt af grint og flovme.
Aftenen var vellykket! Vi så hvordan de levede dengang, så en masse musik, dans, leg og gamle ritualer. Det endte med en LÆKKER buffet med lam, kylling og kartofler, der var lavet på ægte Maori-manér.
Stop 4 - Taupo
Vi startede ud klokken 09.00, de fleste præget af tømmermænd fra dagen før. Vi tog til en skov for at gå endnu en lille tur blandt de mægtige Redwood træer. Herefter tog vi til en sø/mudderhul, der kogte! Vildt? Ja for dælen.
Vi skulle være to dage i Taupo og den første dag brugte vi på at gå i supermarked, vi lever meget af brød og pasta for at spare penge til de CRAZY oplevelser man kan få her på New Zealand. Om aftenen tog vi til "Natural Hot Water Spring," hvilket er små søer alle kogende varme på grund af vulkanerne.
Anden dag i Taupo blev brugt på den sindsoprivende oplevelse der kaldes VASKETØJ, derudover skulle vi til Halloween-party om aftenen. Det var virkelig sjovt og vi skulle rundt i byen og tage en masse billeder med forskellige ting og folk.
Stop 5 - River Valley
Første stop på turen mod River Valley var en GÅTUR på ca. To timers varighed til Taranaki Falls. Vi befandt os i den nationalpark hvor de fleste af optagelserne til Ringenes Herre er optaget. Endnu engang var naturen overvældende, fyldt med alt for stejle bakker og 4000 trappetrin.
Vi ankom til vores hostel i River Valley om eftermiddagen og måtte gå det sidste stykke da bakken var for stejl for vores Kiwi-bus. FANTASTISK lille sted i bunden af en dal, med en fin lille flod og deres egne River Rafting muligheder. Desværre var vi ikke nok tilmeldte så jeg kunne ikke komme ud at lege i floden og vi tog i stedet tidligt af sted til næste stop.
Stop 6 - Wellington
Denne gang havde vi en lang bustur foran os og vi stoppede kun en enkelt gang for at få noget frokost og noget gratis Wifi på McDonald's. Ca. 6 timer i bus og så var vi klar til at indtage Wellington. Jeg valgte at blive i Wellington et par ekstra dage, da jeg har godt 10-12 dage at bruge forskellige steder i landet. Den første "fridag" blev brugt på at skrive et utal af postkort, samt et par timer på et stort museum her i byen. Vejret var det rene jammer og der var ikke meget skæg og ballade at give sig til, så jeg tog en lille lur på 3 timer og ødelagde på den måde hele min nattesøvn. Fridag nummer to blev redet af lidt bedre vejr og jeg startede dagen ud med at "bestige" Mt. Victoria, der er et lille bjerg, der ligger i Wellington. Plus endnu en lille lur på 3 timer. Derudover fejrede jeg to måneder med mig selv og droppede derfor pasta og pulversuppe til fordel for en fantastisk Burger på en lille sød café.
Nu sidder jeg pænt og venter på at jeg kan snakke med min dejlige familie for første gang i lang tid.
Nina
Ps. Stort tillykke til min dejlige mormor, der har fødselsdag i morgen.
- comments
Ole Hej Nina. Newzealand lyder helt fantastisk, hvilket jeg også har hørt andre sige. Du får sgu afprøvet dine grænser på denne lange tur. Fede oplevelser du aldrig glemmer, men kun håber vil komme igen. Det er søndag morgen og vi skal til brunch hos din kære mormor, da vi holder dagen i dag grundet hverdagens strabadser. Næste uge rejser Sylle til Argentina til en stor messe, hvor hun skal repræsenterer Bosch/HC og møde sine kunder. Jeg bliver efterladt tilbage med tårene trillende ned af mine små kinder og må nøjes med slik, grillmad og høj musik samt, at sove i ske med Nelly hund. Fortsat god tur. På Sylles FB kan du se lidt billeder fra vores ydmyge tur til Sardinien. Hilsen fra Alslev 0.900 søndag morgen. Forventer snart et postkort, din bandit.
Mutti Hej søde skat Har lige været til fødselsdafs-brunch hos mormor og morfar og det var superhuggeligt. Vi så dig på Skype for første gang og det var så dejligt. Du ser så godt ud, brun og dejlig og hvis jeg ikke savnede dig før skal jeg da lige love for at længslen fik et comeback. Har læst din blog for 4. Gang og jeg glæder mig inderligt over alt det du oplever. Knus fra din mutti (ja, ja, nu foreslog den igen ordet Mutation, men dennegang hoppede jeg ikke på den, HA.
Irene og Jan Kjære, kjære Nina, Etter at jeg har humret og småledd meg gjennom dine siste opplevelser med store øyne, må jeg NOK EN GANG berømme deg for din beskrivelse- og skrivekunst og ditt "foto-øye"! BARE GANSKE FANTASTISK! Vi bukker til deg i ærbødighet - og ønsker deg fortsatt Bon Voyage. Varme hilsninger fra de 2 der oppe i Nord.
Poul Arne Kristensen Farfar. Hej Nina. Godt at høre nyt og nu fra Wew Zealand, bliver du ikke træt af hele tiden at få nye oplevelser, jeg tror jeg ville blive overmæt, men herlig at du får en ordentlig een på opleveren. Pas nu godt på dig selv og en fortsat god rejse. Kærlig hilsen. Farfar.
Ulla Rahbek Hej Hej Nina. Herligt med alle de oplevelser. Vi er lidt misundelige. Hvor er der flot der hvor du er nu. Her er det efterår med regn og regn. Jeg var i uge 42 nede og besøge Malene i Tyskland. Jeg tog flyveren fra Kastrup og tilbage dertil igen og havde et døgn i hovedstaden. Dejlig at se Malene, vi var i et kæmpe storcenter hvor man næsten ku fare vild. der var en butik hvor der hele dagen ca stod en 15 til 20 personer i kø hele tiden for at komme ind i butikken. Så kørte jeg til ålborg og besøgte Bolette. Vi var i biografen, og ikea og vi hyggede.. Og Dankortet blev lidt varm