
Siem Reap, Cambodia
Som sagt kørte vi af sted den 12. maj alt for tidligt om morgenen. Turen bestod for mit vedkommende af at sove. Lidt inden den cambodjanske grænse stoppede vi ved en tankstation for at møde vores 'visummand', hvor vi hurtigt skulle udfylde en formel, give ham et billede, vores pas og nogen penge, og så ville han køre til ambassaden og få lavet lynvisum til os. Vi var noget ukomfortable med at aflevere vores pas, men vores guide lovede os det var okay. Ved...