Profile
Blog
Photos
Videos
D. 03/05 til d. 10/05
Belle Air Beach, Clearwater, Florida :D Hos Jens og Brian
Kl. 02 var uret sat til at bippe!! Uha. Vi blev hentet af vores shuttle som bestilt. Perfekt. Kom til lufthavnen og var ret sultne. DET ENESTE der var åbent var en Dennys. Hmm. Vi bestilte en burger, troede vi. Det viste sig at være en sød smør-lignende bolle med friturestegt kylling. Ad. Men så havde kvalmen da fordrevet sulten. Flyet afgik desværre ikke til tiden. Vi sad i flyet en time, før det lettede. Der var rigtig mange thunder-storms i området og derfor kraftig regn. Det var ikke nogen rar flyvetur med meget turbulens. Vi nåede aldrig op over skyerne, det var gråt og mørkt hele turen, selv da solen stod op. Forsinkelsen gjorde for så vidt ikke så meget, da vi havde nogle timer i Atlanta inden vi skulle videre til Tampa. Hele lufthavnen var dog ramt af forsinkelser pga. vejret, regn, torden, vind, regn osv. 4 timer forsinkede kom vi dog med et fly til Tampa. Pyha for en flyvetur igen. Så meget turbulens har vi alligevel aldrig følt i et fly. Godt fremme i Tampa stod Jens klar til at hente os :) Vores tasker var selvfølgelig sidst på transportbåndet, men det er vi jo vant til. Det var skønt at blive hentet og kørt hjem til Jens og Brians dejlige hus i Belle Air Beach. Brian er en rigtig sød mand. I huset bor der nu to hunde: Chad, en reddet shæferhund og Brians lille hvide krøllede Lucky :) Vi tog ud og spiste på en lokal restaurant om aftenen. Da vi kom hjem fik vi te og kaffe ude på terrassen i varmen. Det var himmelsk. Vi smuttede i poolen og et hot-tub. Det var rigtig skønt og afslappende. Malthe og jeg har fået vores eget gæsteværelse. Alt er luksus. Vi er meget taknemmelige!!
Den første rigtige dag i Florida hos Jens og Brian sov vi længe. Åh, det havde vi brug for! Det var tiltrængt :D Dagen gik egentlig med lidt planlægning af vores ophold samt adskillige ture i poolen. Jens tog os med ud til et kæmpe supermarked - WalMart. Her fik Malthe superbilligt 2 par shorts og en t-shirt. Skønt. Om aftenen så vi film og nød at vi havde internet.
De næste par dage flyder lidt ud vores hukommelse. For første gang i mange måneder har vi virkelig udnyttet, at vi ikke skulle noget i nogle dage - andet end hvad der lige bød sig. Så vi har gået tur med hundene, gået tur for os selv på stranden, set solnedgange, besøgt et aquarium i Clearwater med reddede dyr - her så vi en haleløs delfin - Winther, vi har sejlet i kajak til en "øde ø" med et enkelt træ midt i Tampa Bay, solbadet, svømmet i poolen, været ude med Jens og Brian og spist pizza - all you can eat, været ude og sejle med Jens og Brian på jetbåden Sea Duced - hvor de gav os en sightseeing af området, Malthe og jeg har lavet ristaffel til aftensmad - hvilket blev en succes :), vi har spist fisk og krabber på restaurant, Malthe er blevet klippet, vi har været i biograften og se Iron Man II - hvor vi fik popcorn og chips til aftensmad, vi har været ude på den store yacht Sea Duction i den Mexicanske Golf - hvor to grupper delfiner svømmede lige omkring os, vi har badet fra den store båd og vigtigst af alt vi har slappet af i rigtig hyggeligt selskab!!
- comments
Anders Eisum Det lyder jo rigtig godt. Det ser også ud til at der er faldet noget ro på Jens's liv. Jeg håber det må gå godt med det nye job - det vist ikke så meget genetik i det :) Det er godt at i kan få en pause før anstrengelserne i Andesbjergene. Nyd fortsat turen. Hilsen Anders
Marianne Hej med jer Allerførst - tillykke med fødselsdagen Anne-Sofie. Selvom vi har talt lidt sammen i dag, så vil jeg alligevel sige tillykke endnu en gang. Det lyder til at været et super sted, I er kommet til. Sikke en gæstfrihed, vi må håbe I kan gøre det om, når I kommer til DK. Pas på krokodillerne i Everglades, dem skal I IKKE bade med, som I har gjort med delfinerne og ikke mindst søkøerne.
Birthe Herligt at se billeder fra huset og jeres hyggeferie!