Profile
Blog
Photos
Videos
Hawaii, sol og sommer!
Efter en hård flyvetur uden megen søvn fra Fiji, landede vi i "Honolulu International Airport" - 12 timers rejsetid.
Vi blev kørt til vores hotel, ca. 40 minutter væk fra lufthavnen. På vejen blev vi mødt af strand og boulevarder af palmer.
Vores hotel hedder "Island Colony hotel" - et 2-stjernet hotel i centrum af Waikiki Beach, Honolulu. Vores værelse ligger kun på 19 etage - der er i alt 42 etager. Vi er kommet til landet med høje bygninger, store biler, shopping og restauranter i massevis.
Med en 5 minutters rask gang står vi på den hvide sandstrand og det blå hav - helt fantastiske omgivelser.
Stranden er blevet besøgt meget den sidste uge, og ligeså er vores store pool på vores hotel. Vejret har været med os, bortset fra én enkelt dag med skyer og blæst - det kan man jo ikke klage over.
I dag har vi været ude og snorkle - et fantastisk liv der er under vandet. Smukke fisk og flot koralrev. Vi håber for gode billeder taget med en undervandskamera.
På Fiji prøvede vi også at Scuba Dive, så der fik vi snuset lidt til koralrevet 15 meter under havoverfladen, og ikke bare i vandoverfladen. Vi mødte bl.a. en hvidfinnet haj på ca.4 meter - de er dog harmløse for mennesker (koralhaj) - pyha!
Ud over det har vi surfet på Hawaiis strande og fået stillet vores shoppetrang lidt. Vi nyder det gode vejr og muligheden for ikke at skulle flytte hotel hele tiden - en fast base var tiltrængt.
På søndag drager vi mod San Francisco, hvor vi har lejet en bil i fem dage. Vores plan er at besøge John og Jeanette, Kims gamle kollegaer, som har et hus ved Lake Tahoe, Nevada. Det glæder vi os meget til - fedt at de gider at huse os et par dage!
- comments