D.21/12-09

Så med rygsækken på ryggen, hjelm og trætte øjne, satte jeg mig bag A, og afsted mod lufthavnen. Mit næste eventyr gik mod Maui. Billetter kostede normalt 40 dollars, men fordi at det var jul, kostede de 70. Grrrr...

Flyveturen tog kun en halv time og efter det sad jeg i en bus (1dollar) i 40 min, indtil at jeg gled ind i en lille støvet cowboy landsby i Upcountry (hvilket området var kaldt), Makawao. Jeg ville ikke tage til min vært alt for tidligt om morgenen, så jeg ventede til at byens lokale café åbnede og købte morgenmad. De havde endda et par verdens berømte Creme Puffs, det skulle da prøves.

Bagefter gik jeg ned af en lang halv times sidevej, indtil jeg kom til min nye værts hjem. Her blev jeg mødt af to andre couch-surfere, som skulle hjem idag. De bød på kaffe og tilbød at køre mig til en god strand som de selv var på vej til. Min vært T vågnede op lidt senere, og jeg nåede lige at hilse på hende før at jeg skulle sige farvel igen. De to andre var allerede på vej ud af døren.

På vej mod stranden fik de pludselig en uventet idé. Fyren havde licens til at kunne flyve et lille fly, og havde pludselig lyst til at flyve rundt om Maui og gennem vulkanen. De tilbød mig at komme med. Sagde selvfølgelig ja. Wauw hvor heldig kan man være.

Desværre da vi ringede, var en af dækkene flade og det ville først blive til noget senere, hvilket de ikke kunne siden at de skulle nå et fly. Bummer. Så vi holdt til vores normale plan at tage til stranden.

Den havde kæmpe bølger og jeg skulle lære at body-surfe. Jeg blev gennembanket af bølgerne. Rullet rundt og havde sand overalt. Jeg havde allerede taget afsked med de to, så jeg besluttede at tage bussen mod en anden strand tæt ved, da jeg mødte drengene. Tre drenge som lige havde været ved stranden, sad nu og ventede på bussen. De skulle samme vej, så hvorfor ikke følges ad. Det endte med at de inviterede mig på middag og istedet for at tage til stranden, tog vi direkte hjem til dem. Den stod på stegte grønsager med kæmpe kyllinge stykker og ananas. Det var her at jeg fik min første smagsprøve af verdens bedste ananas, "Maui Gold".

Busserne her stopper utrolig tidligt med at køre, hvilket jeg ikke vidste, så jeg fik lov til at blive natten over. Fik en fed plads udenfor på tereassen med madras og sovepose, da det var det eneste stille sted i området. Det var en stjerneklar nat... Zzzzz

D.22/12-09

Vågner op tidligt med at smutte på café med en af drengene. Den stod på kaffe og en bagel med creme ost. Mums... Bagefter sagde jeg farvel til dem og smuttede på sightseeing gennem byen Lahaina. En lækker lokal by fyldt med restauranter og arteliés... Lidt længere nede af vejen havde de en god snorkling strand, kaldet Baby-Beach, fordi vandet var så roligt. Her tilbragte jeg resten af eftermiddagen, hvorefter jeg tog en to timers bus hjem mod Makawao.

Endelig mødte jeg min vært rigtigt, og hyggesnakkede med hende resten af aftenen...

D,23/12-09

Idag var der planer om at mødes med drengene senere til en kayak tur ud efter hvaler, så om formiddagen var tanken at tage til alle resorterne, og udnytte alle deres fasciliteter, hvilket var utrolig nemt, da de aldrig tjekkede deres gæsteliste.

Jeg fandt et resort, hvor de havde sorte svaner og flamingoer i en sø. Deres adskillelige pools havde grotter og vandfald. Inde i grotterne var der jacuzzies og ikke langt væk, en lækker bar. Ingen spurgte mig om noget. Jeg satte mig bare i deres stol, svømmede i deres pool og total udnyttede deres jacuzi...

Senere tog jeg mod drengenes hus, bare for at finde ud af at de var nød til at aflyse... Øv øv...

Så tog istedet på café efter lidt frokost og vendte snuden hjem bagefter.... Imorgen stod den på kayak. Med eller uden drenge...

D.24/12-09

Glædelig jul!!! Idag var det juleaften. Føltes mærkeligt ikke at være i Danmark med familien, og at det var varmt nok udenfor til at gå i shorts. Det var dog stadig jul. Jul på Maui. Ret fedt at fejre den her :-). Min plan for idag var simpel.

Jeg ville se hvaler.

Jeg vågnede ultra tidligt op, da busturen tog næsten tre timer, og ankom ved halv ni tiden til Lahaina. Snuppede en hurtig bagel på café og stillede mig med tomlen i vejret ude ved hovedvejen. Havde set en bunke kayaker fem mil nede af vejen, så der skulle jeg da hen. Få minutter senere blev jeg samlet op af en sportsvogn, da gav mig et lift til hvor jeg havde set kayakerne, men de var alle allerede taget afsted. f***. Tingen var at man skulle bestille tid inde i byen og de ville så køre dig ud til stranden. Hvad gjorde jeg nu, der måtte da være andre muligheder. Fandt en gruppe turist-cykelister der stillede op til fotografering længere nede af gaden. Jeg småløb derhen, da jeg vidste at de nok ikke ville blive der alt for længe.

Til mit store held pegede de på et lille sølle skilt, næsten gemt i vejsiden. "Kayak renting". Perfekt.

Stedet var en lokal camping lejr, og jeg fandt hurtigt en mand der talte i mønt-telefon. Han fortalte at hvis jeg skyndte mig ned til stranden kunne jeg stadig nå dem. De var ved at tage afsted nu, så jeg løb. Og ganske rigtigt. De fleste både var allerede i vandet, så jeg råbte ud til dem, om jeg stadig havde en chance for at komme med. Selvfølgelig råbte de. Snup en åre og følg med. Ved min side, spurgte en fyr om han måtte komme med mig, da han ikke ville afsted alene. Selvfølgelig sagde jeg ja.

Så til mit ufattelig store held, havde jeg fundet en gruppe med guide, en makker og oven i det, var guiden i jule-humør så hele turen var gratis. Den tog tre timer og han havde medbragt snorkel-gear og fødder som vi frit kunne benytte. Glædelig jul siger jeg bare.

Turen var fantastisk. Min makker var super flink og havet var fyldt med hvaler. Vi var omringet af dem på afstand. De skreg, blæste luft, rullede rundt og sprang højt op i luften. Det var en total ubeskrivelig oplevelse, og en af dem var blot ti meter fra vores kayak. Vi sprang endda i vandet, for at lytte til deres sang.

På vejen tilbage stoppede vi ved en skilpadde-station, hvor vi skulle dykke efter skildpadder. Mens at jeg tog mine fødder på, kom der en kæmpe skildpadde svømmende, lige under vores kayak, for mine fødder. Med lynets hast sprang jeg i vandet efter den, og glemte alt om min snorkel. Jeg måtte bare se den svømme på tæt hold. Jeg fulgte den lige i hælene, og betragtede dens langsomme blide tag i vandet. Den blev ved med at vende hovedet bagud, for at sige, "Hvem søren følger efter mig". Fulgte den kun i få minutter, før at jeg lod den være og vendte om.

Fantastisk, Wauw og så meget mere der ikke kan beskrives med ord, men kun kan beskrives hvis man selv prøver det. Og klokken var kun et, så havde stadig masser af tid, til at slappe af.

Så jeg tog afsked med dem alle, og min makker tilbød at køre mig til resortet og et par andre ind til byen. Takker :-D. Jeg tog hen til det samme resort som igår. Min selvtillid var skubbet flere takter højere op, så jeg gik med højt hoved hen til håndklædedækket, hvor jeg bad om et håndklæde. De spurgte om mit rumnummer, hvilket jeg gav dem. Derefter gav de mig en lyserød strimmel omkring håndleddet, så folk kunne se at jeg var gæst her... Efter det var der ingen bekymringer mere. Alt hvad jeg skulle gøre var at flashe mit nye armbånd, og der var fri adgang til det hele for mig. Så jeg satte mig i en lænestol, sprang i poolen og nød deres jacuzzi, til sent på eftermiddagen. Jeg gik hen til baren, bestilte noget at drikke, hvorefter jeg gik mod udgangen. Jeg blev standset af et småkagebord, tæt ved én af deres vandfald, hvor jeg smuttede hen og snuppede lidt af det hele og gik ud i den faldende sol. Da bussen bragte mig mod Lahaina, gav jeg drengene et hurtigt besøg, for at ønske dem glædelig jul og fik et lift ind mod centrum.

I aften skulle jeg på restaurant og glemme alt om min økonomi for en stund :-). Jeg blev placeret ved et lille bord med næsen vendt ud mod en flot Hawaii solnedgang, hvorefter jeg bestilte en fiskeret med pina colada til drik. Endelig fik jeg min Pina Colada :-D.

Nød min julemiddag mens at jeg så solen gå ned i det fjerne, og tankerne fløj mod alle mine eventyr de sidste seks måneder. Føltes uvirkeligt. Selv det liv jeg havde i Danmark føltes uvirkeligt. Det her føltes som var det noget jeg havde gjort hele mit liv. Min tossede uforusigelige hverdag var blevet til en rutine og en livsstil, som på alle måder var vanedannende... Jeg ønskede ikke mig selv hjem, men ønskede den nye dag velkommen, hvad end den måtte bringe.

Jeg tog den lange bustur hjem mod Makawao, og endte min jul med at hyggesnakke med T og se julefilm i flimmerkassen. Ahhhhh.... Det eneste minus ved dagen var at jeg glemte min sovepose i bussen, så brugte flere opringninger på at få lokaliseret den. Ja, soveposen er da vigtig. Men de havde lukket imorgen, så jeg måtte vente til dagen efter det, for måske at se min elskede igen... Var dumt bare at give op, og købe en ny. Havde jo været igennem så meget med den ting.

D.25/12-09

Efter sådan en hektisk jul, havde jeg bare lyst til at slappe af, så brugte det meste af min formiddag med at ringe sammen med en veninde hjemme. Intet bedre :-). Jeg fik T med på idéen senere at tage på en lille kendt hike, i en af dalene tæt ved. Husker ikke navnet, med ved at en af bjergene var kendt som nålebjerget. Køreturen derind var ihvertfald fantastisk. Omringet af tropisk regnskov og høje tætstående bjerge, med en kraftig flod skærende igennem dem. Uiii... Maui når den er bedste. Vandreturen tog ikke mere end en time, men det var godt at komme ud og se andet end starnd.

På vej hjem, købte T rejer og kokos, da hun ville prøve at lave min helt nye passion til aftensmad. Kokos-rejer. Mums!!! Resten af eftermiddagen tog jeg en slapper, med en god bog og da solen var gået ned, hjalp jeg T med aftensmaden. Vi havde større besvær med at få kokosen til blive på rejen end først antaget, så vi prøvede forskellige vinkler. Pokkers kokos... Men resultatet endte da meget godt i enden, så vi blev ikke helt slået ud :-).

Resten af aftenen var bare ren og skær snak. Det bedste ved at couch-surfe, er alle de muligheder for kutureludveksling som man får gennem sin rejse. Selv hvis de ikke taler om deres land, lærer man også meget om deres normer og tanker. Utroligt hvor mange gange, jeg har endt med at diskutere religion og politik med folk. Emnet er uundgåetligt.

D.26/12-09

Jeg vågnede tidligt og tog afsted før T vågnede op. Det var vigtigt at jeg fik min sovepose tilbage idag, da jeg havde planlagt at campere på en strand... Tjjaa... Siden jeg ikke havde skaffet mig et telt endnu, ville det bare blive på sandet, men det var jo stadig over 20 grader her om natten, så tror jeg overlever...

Til mit store held havde de stadig min sovepose på lager et sted, så spiste lidt medbragt morgenmad, mens at jeg ventede på at de ville bringe den tilbage. Yearh!!! Bagefter tog jeg en bus til Paia, hvilket på en måde var startskuddet til Hana-hovedvejen. Også kendt som paradis vejen. En lang snoet junglevej, der fører dig langs havet, gennem regnskoven, tæt på vandfald og huler. Kan det blive bedre? Jo, hvis jeg havde et kørekort eller at bussen tog denne rute...

Så min eneste mulighed var at blaffe, stakkels mig :-).

Fik hurtigt et lift, hvor jeg sad bag på laddet... Weee... De smed mig af tæt ved en sti, som førte til et vandfald. Hvorefter at jeg vandrede derind, gennem smalle passager, snoede veje fyldt med rødder og nåede til en stor dyb sø, med et kæmpe vandfald. Smed skoene og dyppede mine tæer i det iskolde vand. Ahhh.

Bagefter fik jeg til mit store held et lift af et ægtepar og deres camper. De havde aldrig taget Hanavejen før, så de skulle da stoppe ved alle seværdighederne, og jeg fik lov til at følge med. Fedt!!! Vi stoppede vi flere udkigspunkter, og fandt endda en skjult vej hen til et vandfald. Ingen turrister, kun os. Yes!!!

Køreturen tog tre timer, før at vi kørte ind i den lille støvede by, Hana, med dens eneste købmand. En liter mælk kostede næsten 50 kroner. s***!!!!

Bagefter søgte vi efter den skjulte sti mod Red Sands Beach. Den var slet ikke nem at finde og det var en lille bjergbestigning bare at komme derhen, men det var det hele værd. De to farver vandet havde da det ramte revet, med en voldsom kraft, var nærmest berusende. Og sandet var selvfølgelig rødt. Vi satte os i sandet, og så på solen gå ned. Foran os, lidt til højre var The Big Island. Når solen står op om morgenen kan man se lavaen og hele himlen er i brænd. Det var min mission her. Jeg havde medbragt min sovepose, købt verdens dyreste dåse kyllingesuppe i Hana's lokale købmandsbutik. Parret forlod mig efter solnedgang, og med en bog i min hånd, overnattede jeg under tusindvis af stjerner og stjerneskud.

D.27/12-09

Skuffet vågnede jeg op til en overskyet solopgang. Parret ville selv opleve den så de var kommet herned og sad nu ved min side og delte lidt hjemmelavet bananbrød med mig. MUMS!!!

Sammen kørte vi lidt længere ud af Hana til The seven Pools. Skjult dybt inde i skoven og munder ud mod havet. Skønt sted, hvor drengene kaster sig ud fra en klippe og man kan kravle under vandfaldene. Her tilbragte jeg hele min formiddag, sagde farvel til parret som skulle tilbringe natten her og fik et lift ind til Hana, og derfra fortsatte jeg op mod Paia gennem fire flere lift. Og tilsidst mod Makawao. Så jeg kom endelig indenfor ved solnedgangen og lavede mad sammen med T. Lækkert.

D.28/12-09

Idag var det planen at jeg skulle vandre op på vulkanen sammen med to nye couchsurfere, de havde skrevet at de ville komme om eftermiddagen, så jeg ventede pænt på dem, da T havde lovet at køre os alle derop. Men de dukkede aldrig op. Jeg brugte min dag på at slappe af, nusse rundt og selvfølgelig vente på dem. Men jeg vidste allerede at de nok aldrig ville dukke op. Skuffet droppede jeg planen om at tage nogen steder hen den dag, og endte bare med at udforske Makawao egnen. Man skal aldrig ligge sin lid til andre som man slet ikke kender, ville bare ha været fedt at tage derop med dem, derfor ventede jeg. Hvad jeg endte med, var aldrig at nå derop før at jeg tog flyet tilbage mod Oahu. Bum!!!

Om aftenen lavede T Gumbo (min første :-D), for at lette vores humør. Det må også ha været skuffende for hende, at afvente nogen, som så aldrig dukkede op. De kontaktede hende aldrig. Men humøret lettede hurtigt, og jeg så blot dagen idag som en god afslapningsdag. Dem havde jeg nok brug for :-).

D.29/12-09

Idag var min absolut sidste dag på Maui, før at jeg tog flyet hjem. Ønskede at tilbringe dem på langs, på stranden og ville ikke sidde i bus i tre timer, så fik et hurtigt ti minutters lift til Paia.

Solen var varmt, bølgerne store og sandet blødt. Jeg havde da ikke brug for mere. Her tilbragte jeg min formiddag. Tog på café, hvor jeg fik en lækker veggi-burger, og kravlede tilbage til det varme sand. Så præcis ligesom igår, lavede jeg ikke en skid. Ahhhhh :-D. Det er jo også derfor at man tar til Hawaii ikk??

Da jeg kom hjem havde T tryllet en lækker karry-ret sammen, med lidt rejer og vandkastanjer. Mit fly var halv ni om morgenen, og hun tilbød at køre mig derhen. Det siger man da ikke nej til.