Profile
Blog
Photos
Videos
Som sædvanlig spilder vi ikke ferietid med at sove. Så afsted kl 7 i 25 grader og med kluden nede mod Daytona. Tog en guide tur på Daytona International Speedway. Det tog 90 minutter, og vi blev kørt rundt over det hele med en ret underholdende guide. Det er en KÆMPE bane, hvor der kan være op til 150.000 tilskuere på tribunen. Dertil kommer dem i inderkredsen, så når der køres Daytona 500 er der ca. 200.000 mennesker tilstede. Vi har stået på målstregen, der hvor banen “kun” hælder 18˚. I svingene hælder banen 31˚. Da de byggede banen, forsøgte de med 33˚, men sandet som de gravede op (og hvor der nu er en kæmpe sø) kunne kun bære 31˚. Vi blev naturligvis også fotograferet som vindere.
Herefter kørte vi til verdens mest kendte strand (i hvert ifølge dem selv) Daytona Beach. Her må man køre på stranden, og Musse klarede fint. Det skulle hun dæleme også, for vi betalte $20 for at få hele bilen fyldt med sand. Pyt it`s a rental. Desværre havde vi glemt badetøj, så det var kun vores shorts, der blev våde. Lad være med at vende ryggen til Atlanterhavet.
På vej hjem stoppede vi i Mount Dora, som efter sigende skulle være en af de “Most Picturesque Towns”. Det var også en fin by, som lå ved en stor sø, og som også havde et lille bitte fyrtårn. Ok alt er altså ikke større her. I øvrigt så var det nemt at høre, hvornår man måtte gå over i fodgængerfeltet, for så pippede “fuglen”. En noget mere behagelig lyd, end den biblyd vi har derhjemme.
- comments