Profile
Blog
Photos
Videos
Tjekkede ud fra resortet kl 4.30 og afsted til ballon kontoret. Og jubiii endelig lykkedes det. Up up and away….Sikke en fantastisk oplevelse - helt stille og glidende. Eneste larm var, når brænderen bliver tændt. Vi var oppe i 2000 fod (ca 600 meter) og fløj en lille times tid, en strækning på ca 20 km. Skipperen hed også Mike i dag - dog ikke den samme som i går, men en underholdende englænder. Landingen var lidt hoppende, og vi ramte også toppen af et træ på vej ned (skipperen kaldte det for naturlige bremser) - toppen knækkede, det var jo noget af en vasketøjskurv. Vel nede hjalp alle til med at pakke ballonen sammen igen, og så var der champagne og fælles skål for dem, der fejrede noget (os fx).
Så gik turen nordpå. Stoppede i The Villages. En by, der kun er 32 år gammel and still groving. Man skal min. 55 år for at bo i byen. Der bor pt ca 100.000. De har klubber til alt og nyder deres pensionist tilværelse. For at det skal passe til deres easy living, kører de fleste rundt i golfvogn. Der skulle være over 60.000 af dem i byen iflg den trafikkontrol dame vi talte med.
Vi er nu kommet til Wakulla Springs i udkanten af Florida Panhandle (det nordvestlige Florida). Tjekkede ind på The Lodge at Wakulla Springs et fint gammelt hotel fra 1937. Hotellet ligger inde i Wakulla State Park, og ligger lige ved søbredden, så vi var en tur i vandet. Koldt men dejligt forfriskende. Spiste på hotellet og fik en af de lokale øl (dejlig): Mango Wit fra Proof Brewing fra Tallahassee.
- comments